Det er en lettelse at hjælpe sin baby af med maveproblemer - og det lærer du nu! Ved hjælp af zoneterapi og akupressurpunkter, kan du behandle hjemmefra ganske ufarligt og enormt effektivt. 

I nedenstående guide får du nogle af de mest effektive punkter til hjemmebehandling af forstoppelse, luft i maven og mavekneb. Du behøver ikke følge en bestemt rækkefølge med disse punkter, og du må gerne udvælge dem der fungerer bedst for netop din baby.  

Grundreglerne for hjemmebehandling

Hjææælp min baby gider ikke!

Find den rette underholdning frem - bøger, sange, legetøj m.m. Prøv dig frem. Du kan evt. behandle mens din baby sover. Og nogen gange må man bare acceptere at det ikke kan lade sig gøre, prøv igen på et andet tidspunkt eller en anden dag.
På de næste sider finder du 5 punkter der kan afhælpe din babys maveproblemer.

Tyktarmsknappen

Virkning: Dette punkt stimulerer tyktarmens energibane, og virker derfor på alle problemer omkring tyktarmen. Det kan være forstoppelse, luft i maven, kramper, kolik og diarré. 

Virkning: Dette punkt stimulerer tyndtarmens energibane. Det virker mod kolik og mavekneb, som kan opstå af krampe i tyndtarmen. Det virker også mod øre-, hals-, øjenproblemer og hovedpine. 

Info: Tyndtarmen er energimæssigt forbundet til taleevnen. Hvis dit større barn har talevanskeligheder, så kan du behandle dette punkt.

Hvis du har fået mod på selv at behandle den lille som døjer med almindelige, men generende problemer, som f.eks. uro, feber, hoste, forkølelse, mellemørebetændelse og meget mere, kan du få råd og vejledning i min bog Tryk og glad

Læs mere her om Katrine Birk's bog Tryk og glad inden du køber den.

Det tager dog tid at lære sit barn ordentligt at kende. Sundhedsplejerske Ilse Rytz Hansen taler om de 6 bevidsthedstilstande; stille årvågenhed, aktiv årvågenhed, gråd, døsighed, rolig søvn og aktiv søvn.

Stille årvågenhed

Dit spædbarn iagttager sine omgivelser, reagerer på sine indtryk, og tilpasser sig. Det tilbringer i starten omkring en tiendedel af døgnet i denne tilstand. Det er her dit barn efterligner dine ansigtsudtryk, smiler tilbage til dig eller rækker tunge fordi du har gjort det forinden.

Det er også i denne bevidsthedstilstand, at dit barn følger genstande med øjnene uden at flytte hovedet. Det udvælger billeder og mønstre, som det ligger og kigger på.

Aktiv årvågenhed

Her vil dit barn måske have fred og ro. Når dit barn er i den aktive årvågne tilstand, bevæger det sig hyppigt, kigger rundt, drejer måske hovedet efter ting der bevæger sig der har fanget barnets opmærksomhed og måske kommer det med små lyde.

Tilstanden forekommer ofte lige før, barnet skal spise, eller hvis barnet er lettere irritabelt.

Måske har dit barn oplevet for mange indtryk for megen snak og for meget dikke-dikke. Barnet fortæller dig, at det har brug for fred ved at vende blikket væk.

Måske vil barnet ligefrem vende hovedet væk fra dig. Du bør acceptere dit barns grænse og indstille alle forsøg på at få øjenkontakt og anden yderligere stimuli. 

Gråden

Dit barn fortæller om sine behov. Efter en aktiv periode begynder barnet ofte at græde, fordi det er blevet træt og irritabelt. Barnet, græder også, hvis det er sulten, ønsker nærhed, eller har en ble, der trænger til at blive skiftet.

Det kan også være at dit barn ikke ligger godt, eller måske har det ganske enkelt behov for ro. Du må bruge din intuition og din fornuft og ellers bare prøve dig frem.

Døsighed

Det er her dit barn bør puttes. Døsighed opstår inden barnet falder i søvn og du kan også se denne tilstand når dit barn er ved at vågne. Barnet bevæger sig, smiler måske eller rynker panden og spidser munden.

Øjnene er matte, og barnet fokuserer ikke. barnet blinker langsomt og roligt, og øjnene kan rulle opad, lige før de lukkes i. Når du putter dit barn her får barnet den bedste mulighed for at få en længere sammenhængende søvn og deraf en mere aktiv og positiv vågenperiode.

Dit barn har brug for gode søvnperioder for at fremme sin vækst, sin udvikling og styrke sit immunforsvar.

Du bør give dig god tid til at putte din baby. Når du nusser babyen lidt eller nynner en sang, eller lægger dine hænder fast på den lille krop fornemmer barnet, at du fortsat er i nærheden, hvilket det kan have brug forfor at kunne glide over i søvnen.

Aktiv og rolig søvn

I denne fase sover dit spædbarn skiftevis roligt en halv time og aktivt en halv time.

I den rolige søvnfase er barnets ansigt afslappet, og øjenlågene lukkede og i ro. Kroppen bevæger sig ikke bortset fra nogle sjældne og pludselige ryk. Barnet er i dyb hvile og ånder roligt.

Tager du dit barn op nu og forsøger at vække det, vil det formodentligt være svært. Barnet vil også vise dig, at det synes, at det er ubehageligt. 

Under den aktive søvn er barnets øjne sædvanligvis lukkede, men de kan i korte perioder også være halvåbne. Man kan ofte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Det er denne søvnfase man kalder REM søvn.

REM står for Rapid Eye Movement, altså hurtig øjenbevægelse og det er i denne søvnfase, at dit barn drømmer.

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

Læs Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen's bog om Børn og Søvn

Ved at have kendskab til de forskellige søvntilstande, kan du bedre og mere følsomt tolke dit barns behov, og herigennem støtte dit barn i at få et godt søvnmønster helt fra spædbarnsperioden. Gode søvnvaner fra barnsben varer hele livet

Små spædbørn sover omkring 16-20 timer i døgnet. Enkelte har brug for mindre søvn. Som regel er spædbørn vågne et par timer eller tre, hvorefter de også sover et par timer.

Barnet ændrer søvnvaner omkring 5-9 ugers alderen

I fem-ni ugers alderen oplever mange forældre, at deres spædbarn ændrer søvn- og spisemønster og tager nogle ordentlige måltider i løbet af dagen, hvorefter det napper en lang lur.

Ofte tanker barnet op til natten ved at spise mange små måltider hen over aftenen, ofte op til en fem- seks måltider.

Ind imellem måltiderne blunder barnet eller ønsker kontakt. Barnet kan være lidt svær at stille tilfreds. Omkring midnatstid er barnet ved at være tanket op, og måske, får både barn og forældre en god nattesøvn. 

Når barnet sover veksler det mellem aktiv søvn (REM søvn) og dyb søvn, og befinder sig ca. en halv time i hvert stadie. Under denne form for aktiv søvn vil du opleve, at barnet bevæger kroppen.

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

Åndedrættet er ikke regelmæssigt som under den rolige søvn og ofte er det hurtigere. Det er også under denne form for aktiv søvn, at barnet smiler, rynker panden, laver suttebevægelser og klynkelyde. Det er i denne periode, dit barn drømmer. Barnet drømmer nemlig cirka halvdelen af sovetiden.

Let opvågning og ny søvnfase

Måske har du antaget, at dit barn var ved at vågne, fordi det lå så uroligt, og det er da også i dette søvnstadie, at barnet vil vågne op, hvis det har sovet tilstrækkeligt. Men hvis det ikke har sovet tilstrækkeligt, vil barnet glide over i en ny runde med dyb søvn. Derfor bør du være lidt afventende og give dit barn tid til at vågne ordentligt hvis det er det, der skal ske. 

Det er ok, at barnet småklynker lidt under den aktive søvn, når det drømmer. Barnets bevidsthedsniveau er på dette tidspunkt lige under den vågne tilstand.

Nogle gange vil du opleve, at barnet under den aktive søvn pludselig bliver ulykkeligt. Det kan være en bøvs, der trykker. Lige så stille vil du kunne tage dit barn op for at bøvse, for at putte det til at sove igen.

Andre gange vågner barnet lidt op, efter at det kun har sovet et øjeblik. Så kan du støtte barnet i at sove videre. Det kan du f.eks. gøre ved at stryge dit barn beroligende på panden og ned mellem øjnene, synge en sang eller vugge barnet.

Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner hos babyer og små børn anbefaler vi Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

Modermælks genetiske komponenter har en enestående indvirkning på barnets celler. Man finder stadig flere forskellige typer og størrelser på disse genetiske komponenter, og denne viden kan også gøre os klogere på kvaliteten i modermælkserstatning. 

At modermælk er med til at styrke barnet mod allergier, sygdomme og kan medvirke til en højere IQ - det har længe været kendt fakta. Men det har hidtil været ukendt helt præcis hvorfor det forholder sig sådan. Men forklaringen skal måske findes i modermælkens genetiske komponenter, viser ph.d-afhandling fra Aarhus Universitet. 

Den nye viden kan endda sikre bedre modermælkserstatning fordi vi bliver klogere på modermælkens komponenter og sammestning. 

De genetiske komponenter, som modermælken indeholder, kaldes ekstracellulære vesikler. Der findes flere typer og størrelser af ekstracellulære vesikler, end man tidligere har været bekendt med, som potentielt kan påvirke barnets celler på forskellige måder, fortæller kvinden bag ph.d-afhandlingen, Kristine Blans.

Hun tilføjer, at det kan være én af årsagerne til, hvorfor modermælk har beviselig effekt på barnets helbred og udvikling - sammenlignet med modermælkserstatning, som ikke indeholder vesikler og ikke har nogen bredere indflydelse.

Gennembruddet her kan betyde, at vi kan blive klogere på at lave bedre modermælkserstatning, som på sigt kan komme til at indeholde vesikler.

Komælk indeholder også vesikler, hvilket kan betyde, at køer kan påvirke mennesker med ko-modermælk. Forskningen på området er dog begrænset, men Kristine Blans mener, at det er et rigtigt spændende felt, der skal undersøges nærmere, hvis det kan gøre modermælkserstatningen bedre. 

Læs også: Fald i antal af ammende mødre

Kilde: Videnskab.dk: Modermælk sender flere typer af beskeder til baby