Optimer dit barns søvn: Ekspertråd fra Sovecoach Jeanette Wegge-Larsen om den gode putning og natlige opvågninger.

Revolutionér dit barns søvn med en dybdegående video fra Sovecoach Jeanette Wegge-Larsen, der deler værdifulde indsigter om at etablere sunde søvnvaner for dine børn. I denne vejledende video besvarer hun de mest almindelige spørgsmål, som forældre står overfor, når det drejer sig om børns søvn.

Få kontrol over sovevanerne med ekspertvejledning

Sovecoach Jeanette Wegge-Larsen guider dig i denne video til at optimere dine børns søvnvaner baseret på de oftest stillede spørgsmål fra forældre. Disse spørgsmål afspejler de udfordringer, som mange småbørnsfamilier står over for i dag.

Videoguiden fokuserer især på de afgørende aspekter af putningen:

• Hvordan opnår vi Den Gode Putning?
• Hvordan implementerer vi de gode putteritualer?
• Hvad gør jeg, når mit barn har svært ved at falde i søvn?

Se videoen her og få svarene: 

Skab klarhed og tryghed i putte-tiden

Jeanette deler indsigt i vigtigheden af klare retningslinjer for barnet ved at etablere tydelige regler for sengetid og for, hvad der er tilladt. En vellykket putning indebærer at have et velstruktureret putteritual før sengetid, hvor I sammen deltager i genkendelige og hyggelige aktiviteter. Et tre-trins putteritual bestående af en beroligende bog, en afslappende sang og en blid trykmassage kan skabe de optimale forudsætninger for en rolig søvn.

For mere indsigt i trykmassagens potentiale, se videoen:

Opdag hvordan trykmassage kan skabe ro ved sengetid for dit barn (video)

Begge videoer i denne artikel er lavet af sovecoach Jeanette Wegge-Larsen fra www.sovecoach.dk, (i dag drevet og ejet af sovecoach Joan Flak) som også har rettighederne til videoerne.

Læs også: https://min-barsel.dk/sovn/effektive-putteritualer-for-born-sadan-sikrer-du-bedre-nattesovn

I vores kultur har vi en stærk overbevisning om, at vores børn ret hurtigt skal sove igennem på egen værelse, og helst ikke skal komme ind og forstyrre mor og far om natten.

Det er ret synd, for vores unger elsker at sove sammen med os, eller i samme værelse med os, og jeg oplever, at det skaber unødvendig bekymring hos forældre, fordi mange oplever, at det langt fra er nemt at få børn til at acceptere at sove alene.

 

Derfor vil dit barn gerne sove sammen med dig

For det første er dit barns søvnrytme helt anderledes end dit og det skyldes primært, at barnets hjerne og nervesystem stadig er umodne og kræver udvikling over tid. Faktisk er menneskebarnet, det mest sårbare og afhængige væsen af alle pattedyr. Dit barn er med andre ord ikke skabt til at sove så dybt eller så længe ad gangen som et voksent menneske – dit barns søvncyklusser er kortere og barnet kommer ikke ned i nær så dyb en søvn, som du gør. Derfor vågner barnet lettere og tiere og alt dette er helt naturligt. 

For det andet er dit barn ”hard-wired” til at reagere prompte, når han føler sig det mindste utryg, og dit barn er utryg, når han efterlades alene - især når det er mørkt.

Menneskets biologi har ikke udviklet sig synderligt, siden vi var jægere-samlere og det ses måske mest tydeligt hos vores børn. Selv om vi har svært ved at forstille os det, har mennesket i de fleste af de år, vi har eksisteret som art, levet i den vilde natur, side om side med rovdyr. Derfor har det ikke blot været naturligt for især mødre at sove sammen med deres børn, det har været livsnødvendigt, for ellers ville barnet have været et alt for let bytte for rovdyr. Det var simpelthen for farligt ikke at være tæt på hinanden.

Barnet ved ikke, qua hendes endnu ikke fuldt udviklede hjerne, at sabletigere for længst er forsvundet. Hun er derimod biologisk udrustet til at være på vagt, så snart hun føler sig det mindste udsat eller utryg. Derfor vil dit lille barn også typisk protestere højlydt over at bliver forladt, når mørket falder på. Men hun vil til gengæld føle sig rigtig tryg i sengen hos jer, hvor hun kan mærke, høre og dufte jer.

Læs også: Sådan forlænger du dit barns korte lure

En tredje ting er, at dit barn ikke er i stand til at tænke i fortid, nutid og fremtid. Det sker først langt senere, når der er etableret væsentligt flere forbindelser til neocortex (vores ”nyeste” del af hjerne, rent evolutionært set). Derfor kan dit barn ikke tænke sig til, at du sidder lige ude i stuen og drikker kaffe, eller at du ligger i sengen i værelset ved siden af, fordi hun endnu ikke kan koble disse erfaringer sammen.

Men hun er til fulde i stand til at føle og kommunikere, om hun er tryg eller ej, for den del af hjernen er skabt allerede før fødslen. Og det er jo smart, for den evne skal hun bruge for at overleve i en verden, hvor hun er 100% afhængig af andre. Derfor oplever forældre også ofte, at deres små børn vågner mange gange, efter de er puttet og inden forældrene selv går i seng.

Så snart barnet hører din stemme og mærke din favn, falder hun tit til ro, fordi hun har fået præcis det, hun behøvede. Børn beder kun om at få opfyldt deres legitime behov. Det at hitte ud af hvad behovet er, kan så være lidt mere svært at hitte ud af for os forældre. Det skyldes primært, at barnets behov glider meget sammen, fordi hun gennemgår en kæmpe transformation i de tidlige år, hvor hjernen og nervesystemet nærmest eksploderer i vækst.

Mange udtaler, at samsovning ikke hører til i vores moderne, civiliserede verden. Der er jeg meget uenig, jeg mener netop, at vi har brug for samsovning, fordi vi lever i en moderne verden.

Bagsiden ved at leve i et industrialiseret, moderne land er, at vi lever meget adskilt og med et stressniveau, der sjældent får lov til at køre ned i gear. Langt de fleste familier har relativt få timer sammen med deres små børn i hverdagene på grund af den måde, vi har indrettet vores samfund på. Mange at døgnets timer tilbringer barnet i institutioner, der er underbemandede i forhold til børnenes fysiske og psykiske behov.

Det betyder, at børn ikke får nok fysisk kontakt i løbet af dagen, hvilket har store konsekvenser for deres udvikling. Børn har brug for bunkevis af fysisk kontakt for at kunne udvikle hjerne og nervesystem optimalt og samsovning kan hjælpe med at dække lidt af dette underskud på kontoen.

Du har måske endda oplevet at dit barn aktivt forsøger at hente ind på den forsømte konto. Det sker når han i løbet af natten ruller over og ligger som klistret op ad dig. Det gør han ikke for at være irriterende eller vanskelig, men fordi han instinktivt søger at dække sit store, legitime behov for fysisk kontakt. 

Og det er ikke kun dit barn, der nyder godt af den tætte kontakt. Selv om du kan føle dig lidt radbrækket efter en nat med dit barn klistret op ad dig, hjælper den fysiske kontakt også dig med at regulere dit nervesystem og dermed at regulere dit stressniveau. På den måde er det win-win.

Samsovning giver derfor rigtig god mening, så længe barnet har behov for det og hvor længe det er, afhænger helt af barnet, men det kan sagtens være de første 3 – 5 år og måske endda længere. Når barnet har et udviklet sprog og er motorisk udviklet, kan det sagtens være, at han er tilfreds med, at du blot er der, til han er faldet i søvn og så sover gladeligt sammen med f.eks. ældre søskende.

Men det kan også være, at han stadig har brug for at komme ind i løbet at natten og putte. Dette er der intet unaturligt i eller galt med – han reagerer helt som han har behov for, så er det mere om I forældre også trives med det og her må man forsøge sig frem.

Læs også: Sådan får du dit barn til at sove igennem om natten

Det er ikke alle, der trives med at sove i fælles seng, og nogen oplever, at de har svært ved at sove med børn, da de sjældent ligger stille eller i samme stilling! Men samsovning kan tage mange former.

Man kan stille en seng til barnet ved siden at ens egen seng eller en madras på gulvet eller lave en stor seng. I vores familie har vi lagt to 140×200 madrasser på gulvet, der gør, at der er rigeligt plads til os alle tre. Dog vågner jeg altid op med en lille trold tæt op ad mig til trods for, at han startede natten helt over i den anden side med en fuldvoksen mand imellem. De ved, hvad de vil have, de kære unger - og de går målrettet efter det! 

Som udgangspunkt er det bedste at være i samme rum, indtil børnene selv melder ud, at de ikke har brug for det mere eller at de er ok med at sove sammen med f.eks. søskende på et andet værelse.
Det handler om at finde den løsning, der bedst passer til lige præcis din familie.

Dine børn skal nok komme ud af soveværelset igen på et tidspunkt, da børn som skrevet kun kræver ind i forhold til deres legitime behov. De vil ikke blive ved med at have brug for at sove med mor og far for resten af deres dage, men de kan have brug for det i længere tid, end vi måske synes om.

Sikkerhed og samsovning

Det er vigtigt at sørge for sikker samsovning og her får du derfor 10 gode tips, der især gør sig gældende, når du deler seng med baby, der er under et år:

1. Lad barnet sove på ryggen
2. Sørg for at barnets hoved ikke bliver dækket til, når hun sover
3. Sørg for at barnet ikke kan falde ned eller blive fastklemt mellem seng og væg
4. Sørg for at der ikke er noget baby kan få om halsen – undgå ting der indeholder kvælningsrisiko
5. Sørg for at baby ikke er for varm eller for kold – match tøj til værelsestemperatur
6. Sov kun med baby når du selv er sund og rask (hvis du er syg, ryger, tager medicin, har drukket alkohol, er stærk overvægtig eller lignende, er der risiko for, at du sover meget tungt)
7. Lad ikke baby sove alene i en stor seng (evt. put i en vugge eller tremmeseng og så løft baby op når i selv går i seng)
8. Sikre at større børn ikke kan falde ud af tremmeseng eller familieseng
9. Undlad at putte dit barn på en sofa eller stol (sækkestol og lignende)
10. Am gerne barnet om natten, visse studier viser at brystmælk kan virke beskyttende imod vuggedød
    
    

Du kan læse meget mere om søvn og meget andet via min side Harmoniske Unger og du kan ligeledes finde mere viden i min bog Harmoniske Unger – med kærlighed og nærvær

Du kan også købe netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen bog Børn og Søvn

Læs også: https://min-barsel.dk/sovn/effektive-putteritualer-for-born-sadan-sikrer-du-bedre-nattesovn

Beskeden er klar. Spædbørn skal sove hos deres mødre, ellers skader det dem for livet. Det viser ny forskning på spædbørnsområdet ifølge den britiske avis The Telegraph.

Der har i mange år været delte meninger omkring samsovning med sit spædbarn og nogle eksperter har ment, at det var decideret skadeligt for barnet at sove i sine forældres seng. Derved har mange anbefalinger gået på, at spædbørn sover bedst i deres egen vugge.  

En ny undersøgelse slår nu imidlertid fast, at det forholder sig anderledes, og at det kan give fatale konsekvenser i tilfælde af, at spædbørn ikke sover hos deres mødre.

Det er tilsyneladende tre gange så stressende for en babys hjerte at sove alene, i modsætning til hvis det sover hos sin mor. Undersøgelsen, som er foretaget af Nils Bergman, der er forsker ved Cape Town University i Sydafrika, viser derved det modsatte af, hvad man hidtil har troet var optimalt for et spædbarns vilkår.

Indtil nu har mange været i troen om, at babyer risikerer vuggedød, hvis de sover med deres forældre i deres seng, fordi der er større risiko for at skade barnet. Det er forsker Nils Bergman ikke enig i. Han mener derimod, at vuggedød skyldes andre årsager som blandt andet giftige dampe, cigaretter, alkohol, store puder samt farligt legetøj.

Læs også: Dit barn elsker at sove sammen med dig

Vidste du, at din babys hjerte slår meget hurtigere, hvis din baby ikke sover i samme seng som dig?

Når hjertet slår hurtigere betyder det, at barnet bliver lettere stresset og får en dårligere søvn, end ved samsovning. Forskning viser også, at det går ud over forælder-barn tilknytningen når forældre og små børn sover hver for sig, og, at mødre har sværere ved at knytte sig til sit barn, hvis de ikke sover sammen. 

Det er børnelægen Nils Bergmann fra Cape Town Universitet i Sydafrika, som for et par år tilbage kom frem til det opsigtsvækkende resultat, efter, at han havde studeret søvnmønsteret hos 16 spædbørn.

Dr. Nils Bergmann kom frem til, at spædbørns hjerterytme var signifikant hurtigere og, at de små hjerter var udsat for tre gange så meget stress, hvis de sov alene i en seng eller vugge, sammenlignet med, hvis de sov tæt på deres mor. Ændringer i hjernen forårsaget af stresshormonet, vil blandt andet gøre der sværere for børnene at skabe positive forhold til andre senere i livet, påstår Dr. Bergman.

 

Desuden vågnede babyerne der sov alene oftere og den afbrudte naturlige søvnrytme er skadelig for den spæde hjerne, som i høj grad har brug for sammenhængende søvn-cyklusser for at udvikler sig optimalt. Det er en skrøne, at forældrenes snorken skulle forstyrre spædbørns søvn og faktisk er forældrenes små lyde om natten med til at holde børnenes vejrtrækning i gang. 

Nils Bergmann mener, at små børn bør dele seng med deres mor, til de er tre år. 

Mange forældre er bange for at samsovning kan forårsage vuggedød, og denne frygt er muligvis blevet forstærket af, at et engelsk studie for nylig har vist, at to tredjedele af alle engelske tilfælde af vuggedød var sket, når børnene lå i forældrenes seng. Men ifølge den sydafrikanske læge skyldes den slags vuggedød ikke forældrenes tilstedeværelse i sengen, men i stedet cigaretrøg, forældrenes alkoholforbrug, stofmisbrug, store puder eller legetøj i sengen og lignende.

Kilde: Telegraph.uk: Babies should sleep in mother's bed until age three

Læs mere om samsovning og få gode råd til samsovning i artiklen Dit barn elsker at sove sammen med dig af Mette Schatter Carendi fra Harmoniske unger

 

Vi lever i en tidsalder og en verdensdel, hvor der er et stort fokus på det enkelte individ og hvor selvstændighed i den grad hyldes.

Det har grelle konsekvenser for vores børn. Ikke fordi der er noget som helst galt med selvstændighed, hvilket er en meget vigtig og naturlig ”evne” for alle mennesker. Men fordi vi kommer til at overføre vor tids selvstændighedsideal til vores børn i blinde, uden at tage deres udvikling i betragtning.
 
Det forårsager, at vi ofte kommer til at gøre ting, der modvirker vores børns selvstændighed og dermed vanskeliggør deres naturlige evne til at kunne klare sig i denne verden.
 
Selvstændighed er nemlig ikke noget der skal læres, men noget der udvikles helt naturligt. Ligesom det at kravle eller at gå.
 
Men hvordan støtter vi så bedst denne (selvstændige) udvikling?
 
Ved netop at fokusere på de ting, der i generationer er blevet udskældt for at gøre vores børns uselvstændige.