Professor i fertilitet ved Aarhus Universitet Peter Humaidan er kendt indenfor forskningen i ufrivillig barnløshed. Han er netop udkommet med en bog om emnet der hander om sæd, nærmere betegnet ’Supersæd’. Ifølge professoren er sæd nemlig et emne vi bør have meget mere indsigt i. 

Omkring hvert 10. danske barn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, mens par aldrig får de børn, de ønsker.

Peter Humaidan, der er professor i fertilitet ved Aarhus Universitet, mener, at var manden mere opmærksom på sin sund­hed, ville langt flere børn blive undfanget – enten på naturlig vis, eller ved hjælp af kunstig befrugtning.

Peter Humaidans forskning og erfaringer peger på, at vi taler alt for lidt om sæd, og i behandlingen har vi i mange år også undervurderet sæden. Ifølge hans forskning har sæd nemlig en langt større betydning for frugtbarheden, end vi førhen har troet, og den får slet ikke den opmærksomhed i fertilitetsbehandlingen, som den burde. Og det skyldes ikke mindst, at sæd stadigvæk er tabubelagt, mener han.

Bogen Supersæd er Peter Humidans forsøg på at komme tabuet til livs, for ifølge forskeren er der rigtig meget manden selv kan gøre for at forbedre sædkvaliteten. Det tager cirka tre måneder at skabe en sædcelle, og hvis manden ændrer sin livsstil, så påvirker det hurtigt sædceller­nes kvalitet. Derfor kan manden selv have utrolig stor indflydelse på sin sædkvalitet.

Bogen SUPERSÆD indeholder en tre-må­neders sædkur med fokus på blandt andet rygning, alkohol, kost, motion, overvægt – samt fokus på varmepåvirkning.

Køb bogen hos Saxo her

I juli måned i år, kom konklusionen fra et stort studie omkring mænds sædkvalitet: Det viste, at mænds sædkvalitet har gjort et drastisk fald de seneste 25 år. Faktisk er mænds sædkvalitet faldet med 50-60 procent på bare 25 år. Ifølge overlæge Niels Jørgensen stammer den dårlige sædkvalitet helt tilbage fra fosterstadiet. 

Niels Jørgensen, som er overlæge ved afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, har været med til at lave et omfattende videnskabeligt studie fra juli, hvor man har fundet drastiske fald i mænds sædkvalitet over de seneste 25 år, og han forklarer, at det sandsynligvis allerede er i fosterstadiet, at testiklernes udvikling går galt.

Fejlen kan så ses årtier senere og kommer til udtryk ikke bare som både lavere sædkvalitet og øget risiko for testikelkræft, men også som et dårligere helbred for de mænd der har en ringe sædkvalitet. Undersøgelse viser at, mænd med lav sædkvalitet ud over at have et generelt dårligere helbred også dør tidligere og har flere indlæggelser.

Niels Jørgensen fortæller, at han ikke er i tvivl om, at man kan reducere problemerne, hvis man kan identificere de faktorer, der skader testiklerne.

Man ved f.eks. allerede at pesticiderester i frugt og grønt giver dårlig sædkvalitet. En undersøgelse fra Harward University viste i 2015, at de mænd, der spiste mest frugt og grønt med mange pesticidrester havde 49% færre sædceller end de mænd, der ikke spiste frugt og grønt med pesticiderester. Læs evt universitetets pressemeddelelse.

Forskere fra Aarhus Universitetshospital fandt i 2013 ligeledes frem til en sammenhæng mellem mænds dårlige sædkvalitet og deres mødres kontakt med såkaldte perfluorerende stoffer under graviditeten. Det vil sige, at fødevareemballage indeholdende perfluorerende stoffer også er kædet sammen med dårlig sædkvalitet hos mænd. Læs evt hospitalets pressemeddelelse om emnet. 

Mænds infertilitet er medvirkende til, at otte procent af alle børn bliver en realitet med hjælp fra fertilitetsbehandlinger.

 

Flere og flere oplever vanskeligheder med fertiliteten. Dårlig sædkvalitet er et voksende problem, og der forskes derfor i årsagerne til, at der ikke er ligeså meget liv i de små banditter, som vi godt kunne tænke os. To eksperter fortæller, hvordan kvinder og mænds livsstil kan have indflydelse på forplantningsevnen.

Selvom vi ved mere og mere om, hvad der kan forringe sædkvalitet, så viser forskningen i de senere år ingen udvikling i sædkvaliteten; den er stadig lav, når man ser på landsgennemsnittet, og det skaber frustrationer både hos mænd og på samfundsplan.

Det ligger klart, at særligt disse 5 faktorer har indflydelse på mænds evne til at forplante sig:

1: Rygning
2: Alkohol
3: Kost og motion
4: Mangel på vitaminer
5: Stress

Det er samme faktorer, der har indflydelse på et væld af andre livsstilssygdomme og menneskets generelle sundhedstilstand, og derfor er der et væld af gode grunde til – ud over sædkvaliteten – at være mådeholden, fornuftig og ansvarlig i sin livsstil.

Men ny forskning peger på, at mænds sædkvalitet allerede kan få problemer fra fostertilstanden. Testiklerne formes tidligt under graviditeten, og når de først er på plads, er der ikke mere at gøre for at øge sædkvaliteten. Manden selv kan kun undgå at forværre dette udgangspunkt, ikke forbedre det. Tina Kold Jensen, som forsker i mænds sædkvalitet, anbefaler derfor gravide at udvise stor påpasselighed med rygning, som i særlig grad har negativ indflydelse på fostrets testikler. Udsættes moderen for hormonforstyrrende stoffer kan det også have en negativ effekt.

Niels Jørgensen, overlæge ved klinik for vækst og reproduktion på Rigshospitalet, fortæller i tråd med Tina Kold Jensen, at man som gravid skal passe på med at udsætte sig for hormonforstyrrende kemi under graviditeten; men begge siger også samstemmende, at rygning (i særdeleshed hashrygning), fedme, dårlig kost og for lidt motion er vigtige årsager til lav sædkvalitet.

Det viser sig dog, at mænd roligt kan have en mobil i lommen og have stramme bukser på – hverken stråling fra mobiltelefoner eller varme fra stramme bukser kan ifølge Tina Kold Jensens forskning påvises at skade sædkvaliteten.

Kilde: Jyllandsposten: Dårlige vaner påvirker sædkvaliteten

Der fødes færre og færre børn i de industrialiserede lande. Fødselstallene er faldet så drastisk og er så alarmerende lave, at danske, finske og amerikanske forskere har set nærmere på årsagen.

Meget tyder på, at påvirkning fra diverse kemiske stoffer, som kan have hormonforstyrrende effekter, er en hovedaktør i årsagen til de lave fødselstal i industrilandene som fx Danmark.

Fødselsraterne i industrilandene har lige nu en så nedadgående kurve, at man ikke længere kan tilskynde sociologiske og økonomiske faktorer skylden alene. Og ganske rigtigt rammer forskerne hovedet på sømmet, da det viser sig, at man i vestilige lande bliver udsat for store mængder af kemiske stoffer, som man mistænker for at indeholde hormonforstyrrende stoffer. 

De præcise sammenhænge mellem fertilitet og hormonforstyrrende stoffer er dog stadig ukendte. Men forskerne påpeger, at myndighederne i de vestlige lande bør undersøge sammenhængene nærmere, da mænd og kvinder i industrilandene i stigende grad har sværere ved at få børn.

Makrel i tomat, majs, øl og sodavand, puré og flåede tomater. Danskerne har mange favoritter når det kommer til dåsemad. Men som det er idag er det umuligt at se på dåserne om de indeholder det hormonforstyrrende stof Bisphenol A. 

Bisphenol A blev for flere år siden forbudt i produkter til babyer og helt små børn, men det er ikke forbudt i den lak, der anvendes i almindelig dåsemad og det på trods af, at stoffet Bisphenol A især anses som værende skadeligt for gravide, børn samt for mænds sædkvalitet. 

Fødevareminister Eva Kjer Hansen(V) vil imidlertid afvente, at EU tager stilling til, hvorvidt Bisphenol A skal ulovliggøres, men ifølge Christian Poll(Å) er det ikke at udvise tilstrækkelig rettidig omhu:

"Det er i mine øjne besynderligt, at Fødevareministeren anbefaler gravide at styre uden om den farlige dåsemad – samtidig med, at hun hverken vil ulovliggøre Bisphenol A eller særligt markere de farlige dåser. Hvordan skal de så styre uden om?" spørger han og fortsætter:
"Overordnet set er det en helt besynderligt situation, at vi markerer den mad, der ikke er skadelig for os, mens fødevarer, der beviseligt er til skade for os, fremstår umarkerede. Det burde jo være fuldstændig omvendt. Vi skal da alle kunne have en rimelig forventning om, at den mad og drikke, der står på hylderne i supermarkedet, er sikker for os og vore børn at putte i munden."

De er alle vegne, de hormonforstyrrende stoffer: De er i dine pizzabakker, din mad-embalage og dit madpapir, i ungernes legetøj, i møbler, i rengøringsmidler, i dine cremer og din make-up. Men nu har danskerne fået nok og vil have de hormonforstyrrende stoffer af hylderne. 

Det drejer sig om ialt 564 såkaldte hormonforstyrrende stoffer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende og forringe fertiliteten både hos mænd og kvinder. 

Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Philip mener, at vi er i gang med et stort menneskeligt eksperiment med brugen af så mange af de  hormonforstyrrende stoffer. Et eksperiment, som i længden kan betyde, at vi ikke kan overleve, fordi vi ikke længere kan få børn. 

Deodoranter uden hormonforstyrrende stoffer
 

Den bedste beskyttelse får vi med et EU-forbud, fordi langt størstedelen af de varer, som vi køber, er produceret uden for Danmarks grænser. 

Cremer og shampoo uden hormonforstyrrende stoffer

Læs også: Bliv gravid - Sådan styrker du din fertilitet

Kilde: Danskerne vil have nationalt forbud mod hormonkemi

Årsagen til halvdelen af alle barnløses problemer antages at skyldes sædkvaliteten. Dårlig sædkvalitet plager rigtig mange danske mænd. Ifølge nyere forskning fra Rigshospitalet har kun hver 4. yngre mand en optimal sædkvalitet.

Grunden til den udbredte forekomst af nedsat sædkvalitet kan skyldes mange faktorer, men man ved med sikkerhed, at bl.a. rygning, alkohol, kaffe samt usund mad og fedme kan have en meget negativ indflydelse. Alle disse faktorer vil med tiden føre til oxidativ stress i kroppen. Oxidativ stress vil opstå, når niveauet af de frie radikaler i kroppens celler overstiger niveauet af antioxidanter.

Nu er det sådan at selvom frie radikaler er nødvendige i mange af de processer der sker i kroppen, så har frie radikaler også evnen til at skade cellevægge og DNA og det vil føre til dårlig sædkvalitet og/eller andre ubalancer. 

Sædceller er primitive celler og har i modsætning til andre af kroppens celler ingen mekanismer til at reparere sig selv, når først cellevæg eller DNA er blevet skadet, hvilket gør sædceller ekstremt følsomme overfor oxidativt stress.

Forskning i sædkvalitet

Til trods for at halvdelen af alle tilfælde af ufrivillig barnløshed antages at skyldes problemer med mandens fertilitet, findes der idag ingen anerkendt behandling af nedsat sædkvalitet i det danske sundhedsvæsen. Men både i udlandet og herhjemme forskes der i sædkvalitet og hvad der kan forbedre den. 

Forskere ved Queen Margaret University, Edinburgh, har for eksempel fundet ud af, at testosteron-niveauet hos både mænd og kvinder stiger ved indtagelse af granatæble. Der er faktisk tale om en meget markant stigning på mellem 16-30% og det på bare to uger med indtagelse af granatæblesaft, skriver engelske Mirror News.

Ud over at øge kønshormonet testosteron fandt forskerne en række andre gavnlige effekter. Blandt andet steg de positive følelser hos forsøgspersonerne betragteligt.

Det understøtter tidligere studier der har vist, at et øget testosteron-niveau har en positiv indflydelse på humøret, men også hukommelse og stress. Tidligere undersøgelse på universitetet viste endvidere, at granatæblesaften sænker højt blodtryk, stimulerer sexlysten og styrker knogler og muskler.

Granatæble indeholder nogle unikke garvestoffer kaldet punicalaginer, som i tarmen nedbrydes til stoffer der har direkte eller indirekte antioxidanteffekt. 

Men også den thailandske ingefærlignende galangarod indeholder aktivstoffer som har effekt på sædkvalitet. Frisk galangarod indeholder rigelige mængder af stoffet acetoxychavicol acetat (ACA), som også er en antioxidant. Dette stof findes kun i galangaroden. Men ACA er særligt følsomt og nedbrydes ved kontakt med vand, særligt i kombination med varme. Det betyder, at hvis ikke galangaroden forarbejdes skånsomt, mistes størstedelen af ACA i forarbejdningsprocessen.