Omkring hvert 10. danske barn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, mens par aldrig får de børn, de ønsker.
Peter Humaidan, der er professor i fertilitet ved Aarhus Universitet, mener, at var manden mere opmærksom på sin sundhed, ville langt flere børn blive undfanget – enten på naturlig vis, eller ved hjælp af kunstig befrugtning.
Peter Humaidans forskning og erfaringer peger på, at vi taler alt for lidt om sæd, og i behandlingen har vi i mange år også undervurderet sæden. Ifølge hans forskning har sæd nemlig en langt større betydning for frugtbarheden, end vi førhen har troet, og den får slet ikke den opmærksomhed i fertilitetsbehandlingen, som den burde. Og det skyldes ikke mindst, at sæd stadigvæk er tabubelagt, mener han.
Bogen Supersæd er Peter Humidans forsøg på at komme tabuet til livs, for ifølge forskeren er der rigtig meget manden selv kan gøre for at forbedre sædkvaliteten. Det tager cirka tre måneder at skabe en sædcelle, og hvis manden ændrer sin livsstil, så påvirker det hurtigt sædcellernes kvalitet. Derfor kan manden selv have utrolig stor indflydelse på sin sædkvalitet.
Bogen SUPERSÆD indeholder en tre-måneders sædkur med fokus på blandt andet rygning, alkohol, kost, motion, overvægt – samt fokus på varmepåvirkning.
Køb bogen hos Saxo her
Der fødes færre og færre børn i de industrialiserede lande. Fødselstallene er faldet så drastisk og er så alarmerende lave, at danske, finske og amerikanske forskere har set nærmere på årsagen.
Meget tyder på, at påvirkning fra diverse kemiske stoffer, som kan have hormonforstyrrende effekter, er en hovedaktør i årsagen til de lave fødselstal i industrilandene som fx Danmark.
Fødselsraterne i industrilandene har lige nu en så nedadgående kurve, at man ikke længere kan tilskynde sociologiske og økonomiske faktorer skylden alene. Og ganske rigtigt rammer forskerne hovedet på sømmet, da det viser sig, at man i vestilige lande bliver udsat for store mængder af kemiske stoffer, som man mistænker for at indeholde hormonforstyrrende stoffer.
De præcise sammenhænge mellem fertilitet og hormonforstyrrende stoffer er dog stadig ukendte. Men forskerne påpeger, at myndighederne i de vestlige lande bør undersøge sammenhængene nærmere, da mænd og kvinder i industrilandene i stigende grad har sværere ved at få børn.
Makrel i tomat, majs, øl og sodavand, puré og flåede tomater. Danskerne har mange favoritter når det kommer til dåsemad. Men som det er idag er det umuligt at se på dåserne om de indeholder det hormonforstyrrende stof Bisphenol A.
Bisphenol A blev for flere år siden forbudt i produkter til babyer og helt små børn, men det er ikke forbudt i den lak, der anvendes i almindelig dåsemad og det på trods af, at stoffet Bisphenol A især anses som værende skadeligt for gravide, børn samt for mænds sædkvalitet.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen(V) vil imidlertid afvente, at EU tager stilling til, hvorvidt Bisphenol A skal ulovliggøres, men ifølge Christian Poll(Å) er det ikke at udvise tilstrækkelig rettidig omhu:
"Det er i mine øjne besynderligt, at Fødevareministeren anbefaler gravide at styre uden om den farlige dåsemad – samtidig med, at hun hverken vil ulovliggøre Bisphenol A eller særligt markere de farlige dåser. Hvordan skal de så styre uden om?" spørger han og fortsætter:
"Overordnet set er det en helt besynderligt situation, at vi markerer den mad, der ikke er skadelig for os, mens fødevarer, der beviseligt er til skade for os, fremstår umarkerede. Det burde jo være fuldstændig omvendt. Vi skal da alle kunne have en rimelig forventning om, at den mad og drikke, der står på hylderne i supermarkedet, er sikker for os og vore børn at putte i munden."
De er alle vegne, de hormonforstyrrende stoffer: De er i dine pizzabakker, din mad-embalage og dit madpapir, i ungernes legetøj, i møbler, i rengøringsmidler, i dine cremer og din make-up. Men nu har danskerne fået nok og vil have de hormonforstyrrende stoffer af hylderne.
Det drejer sig om ialt 564 såkaldte hormonforstyrrende stoffer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende og forringe fertiliteten både hos mænd og kvinder.
Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Philip mener, at vi er i gang med et stort menneskeligt eksperiment med brugen af så mange af de hormonforstyrrende stoffer. Et eksperiment, som i længden kan betyde, at vi ikke kan overleve, fordi vi ikke længere kan få børn.
Deodoranter uden hormonforstyrrende stoffer
Den bedste beskyttelse får vi med et EU-forbud, fordi langt størstedelen af de varer, som vi køber, er produceret uden for Danmarks grænser.
Cremer og shampoo uden hormonforstyrrende stoffer
Læs også: Bliv gravid - Sådan styrker du din fertilitet
Kilde: Danskerne vil have nationalt forbud mod hormonkemi
Årsagen til halvdelen af alle barnløses problemer antages at skyldes sædkvaliteten. Dårlig sædkvalitet plager rigtig mange danske mænd. Ifølge nyere forskning fra Rigshospitalet har kun hver 4. yngre mand en optimal sædkvalitet.
Grunden til den udbredte forekomst af nedsat sædkvalitet kan skyldes mange faktorer, men man ved med sikkerhed, at bl.a. rygning, alkohol, kaffe samt usund mad og fedme kan have en meget negativ indflydelse. Alle disse faktorer vil med tiden føre til oxidativ stress i kroppen. Oxidativ stress vil opstå, når niveauet af de frie radikaler i kroppens celler overstiger niveauet af antioxidanter.
Nu er det sådan at selvom frie radikaler er nødvendige i mange af de processer der sker i kroppen, så har frie radikaler også evnen til at skade cellevægge og DNA og det vil føre til dårlig sædkvalitet og/eller andre ubalancer.
Sædceller er primitive celler og har i modsætning til andre af kroppens celler ingen mekanismer til at reparere sig selv, når først cellevæg eller DNA er blevet skadet, hvilket gør sædceller ekstremt følsomme overfor oxidativt stress.
Til trods for at halvdelen af alle tilfælde af ufrivillig barnløshed antages at skyldes problemer med mandens fertilitet, findes der idag ingen anerkendt behandling af nedsat sædkvalitet i det danske sundhedsvæsen. Men både i udlandet og herhjemme forskes der i sædkvalitet og hvad der kan forbedre den.
Forskere ved Queen Margaret University, Edinburgh, har for eksempel fundet ud af, at testosteron-niveauet hos både mænd og kvinder stiger ved indtagelse af granatæble. Der er faktisk tale om en meget markant stigning på mellem 16-30% og det på bare to uger med indtagelse af granatæblesaft, skriver engelske Mirror News.
Ud over at øge kønshormonet testosteron fandt forskerne en række andre gavnlige effekter. Blandt andet steg de positive følelser hos forsøgspersonerne betragteligt.
Det understøtter tidligere studier der har vist, at et øget testosteron-niveau har en positiv indflydelse på humøret, men også hukommelse og stress. Tidligere undersøgelse på universitetet viste endvidere, at granatæblesaften sænker højt blodtryk, stimulerer sexlysten og styrker knogler og muskler.
Granatæble indeholder nogle unikke garvestoffer kaldet punicalaginer, som i tarmen nedbrydes til stoffer der har direkte eller indirekte antioxidanteffekt.
Men også den thailandske ingefærlignende galangarod indeholder aktivstoffer som har effekt på sædkvalitet. Frisk galangarod indeholder rigelige mængder af stoffet acetoxychavicol acetat (ACA), som også er en antioxidant. Dette stof findes kun i galangaroden. Men ACA er særligt følsomt og nedbrydes ved kontakt med vand, særligt i kombination med varme. Det betyder, at hvis ikke galangaroden forarbejdes skånsomt, mistes størstedelen af ACA i forarbejdningsprocessen.