Du er her:min barsel»Artikler»Sundhed»modermælkserstatning | min barsel

Sundhedsstyrelsens tiltag sidste år, om at fraråde komælk til børn under 1 år blev hilst venkomment af de læger og sundhedseksperter landet over, som ikke mener, at mælk er sundt for hverken spædbørn, børn eller voksne for den sags skyld.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger lader dog meget tilbage at ønske, da Sundhedsstyrelsen udelukkende begrunder deres anbefaling med, at det store proteinindhold i komælk kan lede til overvægt senere i livet.

Ifølge læger og sundhedseksperter der fraråder mælk, er der dog mange andre gode grunde til at undgå komælk.

Småbørnsforældre der gerne helt undgår komælk savner dog alternativer til de mange modermælkserstatninger på det danske marked, der netop alle er baseret på komælk.

De fleste småbørnsforældre kender til de modermælkserstatninger der er på det danske marked som Nan, Allomin, Hipp og Baby Me Organic. De er imidlertid alle baseret på komælk. Produkterne er ofte en blanding af mælk og valle og man har bestræbt sig med at efterligne modermælkens sammensætning i forhold til proteinmængde og langkædede fedtsyrer mm. 

Udgivet i NYHEDER

Modermælks genetiske komponenter har en enestående indvirkning på barnets celler. Man finder stadig flere forskellige typer og størrelser på disse genetiske komponenter, og denne viden kan også gøre os klogere på kvaliteten i modermælkserstatning. 

At modermælk er med til at styrke barnet mod allergier, sygdomme og kan medvirke til en højere IQ - det har længe været kendt fakta. Men det har hidtil været ukendt helt præcis hvorfor det forholder sig sådan. Men forklaringen skal måske findes i modermælkens genetiske komponenter, viser ph.d-afhandling fra Aarhus Universitet. 

Den nye viden kan endda sikre bedre modermælkserstatning fordi vi bliver klogere på modermælkens komponenter og sammestning. 

De genetiske komponenter, som modermælken indeholder, kaldes ekstracellulære vesikler. Der findes flere typer og størrelser af ekstracellulære vesikler, end man tidligere har været bekendt med, som potentielt kan påvirke barnets celler på forskellige måder, fortæller kvinden bag ph.d-afhandlingen, Kristine Blans.

Hun tilføjer, at det kan være én af årsagerne til, hvorfor modermælk har beviselig effekt på barnets helbred og udvikling - sammenlignet med modermælkserstatning, som ikke indeholder vesikler og ikke har nogen bredere indflydelse.

Gennembruddet her kan betyde, at vi kan blive klogere på at lave bedre modermælkserstatning, som på sigt kan komme til at indeholde vesikler.

Komælk indeholder også vesikler, hvilket kan betyde, at køer kan påvirke mennesker med ko-modermælk. Forskningen på området er dog begrænset, men Kristine Blans mener, at det er et rigtigt spændende felt, der skal undersøges nærmere, hvis det kan gøre modermælkserstatningen bedre. 

 

Læs også: Fald i antal af ammende mødre

Kilde: Videnskab.dk: Modermælk sender flere typer af beskeder til baby

Udgivet i NYHEDER
mandag, 01 august 2022 10:56

Undgå dette - og optimer din ammestart

"Vi har rigeligt med litteratur om både vildtlevende og tilfangetagede dyr og deres fødsler. I al den litteratur er det gentagne budskab: "Bland dig så vidt muligt uden om!" (Frit oversat fra Smith L, Kroeger M: Impact of Birthing Practices on Breastfeeding, Jones and Bartlett Publishers; 2010 s. 1)

Morfin som smertelindring

Hvis en kvinde under fødslen får morfin som smertelindring, kan barnets suttereflekser bliver hæmmet i op til 24 timer efter injektionen. Den lille ligger på mors mave, men i stedet for at kravle og søge efter brystet, vil den ligge lige så stille og kigge og måske endda sove

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh.

Planlagt kejsersnit

Hormonet oxytocin er en vigtig faktor i mange forhold bl.a. i mor-barn-tilknytning og i amning. Naturlig oxytocin er nærmest ikke til stede ved planlagt kejsersnit, fordi kvindens krop ikke selv laver veer og dermed ikke danner hormonet.

Epidural- eller spinal-blokade (smertelindring under fødslen)

Epidural- eller spinal-blokade har to store og hæmmende påvirkninger på amning:

-  Epidural- eller spinal-blokade er kendt for at hæmme kvindens egen produktion af vehormonet oxytocin, hvilket kan forlænge fødslens sidste fase - hvilket igen medfører vestimulation med det kunstige hormon syntocinon, som igen yderligere hæmmer kvindens egen produktion af oxytocin. Det har vist sig, at kvinder, der er blevet vestimuleret med kunstigt oxytocin, først har samme niveau af oxytocin i kroppen som kvinder, der ikke er blevet stimuleret, to måneder efter fødslen - og det endda kun, hvis hun har fået en fuld amning til at fungere.

-  Kvinder, der ikke får epidural- eller spinal-blokade, danner selv det smertestillende hormon – endorfin - hvilket barnet også nyder godt af. Hvis en fødende smertelindres med epidural- eller spinal-blokade, bliver de fleste så godt smertedækket, at de kan lægge sig til at sove.

Ingen smerte - ingen endorfin, heller ikke til barnet, der stadig skal ud af fødselskanalen.

 
 

Mor har mindre ondt – barnet har mere ondt

Det viser sig, at børn født af mødre med epidural- eller spinal-blokade, er mindre interesseret i brystet lige efter fødslen - de har mere ondt og er mere stressede, hvilket kan aflæses på deres adfærd og ses i blodprøver, hvor børn født af kvinder med epidural- eller spinal-blokade, har mere af stresshormonet cortisol blodet.


Early feeding – Modermælkserstatning som tilskud lige efter fødslen

Nogle børn, bliver så medtaget af fødslen, at lægerne vurderer, at barnet umiddelbart efter fødslen har bug for mad. Nogle sygehuse griber ikke ind, hvis barnet selv begynder at sutte effektivt inden for den første halve time og andre giver modermælkserstatning.

Alt andet lige ved vi, at tilskud med mælkeerstatning efter fødslen har indflydelse på amme-opstarten, og langt de fleste kvinder, hvis børn får tilskud, kommer som minimum til at skulle udmalke for at stimulere mælkeproduktionen.

Men det er en hårfin balancegang, om man skal giver tilskud eller ej. Hvis barnet har brugt alle sine ressourcer, inden det når at få næring fra moderen, er det heller ikke godt for barnet.

Et reelt alternativ er at håndudmalke den første råmælk på ske og give barnet early feeding på ske i stedet.

Hvis udmalket råmælk ikke er muligt lige efter fødslen, kan modermælkserstatning gives i meget små mængder, indtil indtag af råmælk (enten ved amning eller udmalket på ske) kan lade sig gøre.Udmalkning af selv få drabber råmælk, stimulerer moderens mælkeproduktionen, mens tilskud med modermælkserstatning ikke stimulerer moderens mælkeproduktion, samt forsinker barnets interesse i brystet.

 
 

En traumatisk fødsel

33% kvinder oplever et traumatisk fødselsforløb, og hen ved 70% af dem har udfordringer med amningen.

Det, der kendetegner dårlige fødselsforløb, er dårlig kommunikation mellem den fødende og hendes partner og fødsels-personalet.

Så det er altid en god idé at forholde sig til fødslen allerede i graviditeten; lære fødselsteknikker, øve fødestillinger, forholde sig til fødestedets smertelindringsmuligheder og skrive en ønskeliste til fødestedet - og ikke mindst at tale med partneren om sine forestillinger og ønsker til fødslen, så han kan være med til at formidle videre, hvad den gravide gerne vil have. For sjældent er en fødende kvinde i stand til at gå ind i en længere dialog om forestillinger og ønsker.

Læs også: En god ammestart

Læs mere om amning i bogen: Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Udgivet i AMNING
torsdag, 17 december 2015 09:02

Fald i antal af ammende mødre

Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt ud til de er 6 måneder, bliver færre spædbørn ammet i deres første måneder af livet. Det viser nye offentliggjorte tal for perioden 2012 til 2014 fra DR's Undersøgende Databaseredaktion. 

Ifølge Sundhedsstyrelsen er brystmælk den bedste ernæring for spædbørn og det anbefales, at spædbørn ammes fuldt ud (barnet ernæres udelukkende af modermælk) de første seks måneder af livet. 

Tallene viser, at de børn der blev ammet til de var to uger gamle, udgjorde 86,7% i 2014 mens tallet i 2012 var 89,3%. 
For børn, der var 17 uger gamle, var andelen af børn, der blev ammet i 2012; 55,8% mod 52,7% i 2014. 

Tallene viser desuden, at kun 9,8% blev ammet fuldt ud, altså til de anbefalede seks måneder. Kvinder der ammer delvist, fremgår dog ikke af statistikken.  

Læs også: Undgå dette  - og optimer din ammestart

"Det vides ikke, hvad der er årsag til den nedadgående tendens, men en mulighed kan være, at der i medierne har været tale om miljøgifte, der findes i modermælk", siger Kim Fleischer Michaelsen, der er professor i børneernæring ved Københavns Universitet.

I følge Sundhedsstyrelsen opvejer fordelene ved amning dog stadig langt ulemperne ved, at modermælken indeholder miljøgifte. 

Udgivet i NYHEDER



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL