Naturligfødsel Adresse: Ballonparken, Artillerivej 63 hus 146-148 2300 København S. Kontakt: tlf:2683 1971 mail:jordemodertararavn@gmail.com

Den naturlig fødsel er “økologi” & “bæredygtighed” til din krop. 

Det private barselshotel Adresse: C/o Gentofte Hotel Gentoftegade 29 2820 Gentofte Kontakt: tlf:2277 3571 mail:kontakt@barselshotellet.dk

Er du indehaveren af denne klinik, og gerne vil høre om mulighederne, for at blive fremhævet som andre her på siden, er du meget velkommen til at kontakte os på info@min-barsel.dk 

Jordmøderhuset Adresse: Stenosgade 5 1616 København V Kontakt: tlf:3333 7111 mail:mail@jordemoderhuset.com

Er du indehaveren af denne klinik, og gerne vil høre om mulighederne, for at blive fremhævet som andre her på siden, er du meget velkommen til at kontakte os på info@min-barsel.dk 

Kronprinsessegade 42 1.sal V/Sara Varberg Envolder Adresse: Kronprinsessegade 42 1.sal 1306 København K Kontakt: tlf:3543 6688 mail:info@fk-maia.dk

Er du indehaveren af denne klinik, og gerne vil høre om mulighederne, for at blive fremhævet som andre her på siden, er du meget velkommen til at kontakte os på info@min-barsel.dk 

Din Egen Jordemoder V/Sara Varberg Envolder Adresse: Sønderportsgade 3 6760  Ribe Kontakt: tlf:2248 9660 mail: sara@dinegenjordemoder.dk

Er du indehaveren af denne klinik og vil du gerne høre om mulighederne for at fortælle om dig selv, hvordan du arbejder og hvem du er, i en præsentation med tekst, billeder, video osv., er du meget velkommen til at kontakte os på info@min-barsel.dk

 

I Slagelse, Holbæk og Roskilde kan gravide kvinder vælge at føde på en privat fødeklinik frem for på et hospital. Privatklinikkerne oplever voldsom stigning i antallet af gravide og fødende, og det overrasker Louise Zielinski, som er ejer af hele tre private fødeklinikker i Region Sjælland.

Når de kommende forældre opsøger alternativer til at føde på et hospital og derfor henvender sig til en af privatklinikkerne, er det fordi, de på hospitalet føler sig behandlet som endnu et nummer i rækken, mener Louise Zielinski. I dag er det at få et barn et projekt med stort fokus, som mange prioriterer højt. Derfor skal det også være den helt rigtige oplevelse. Manglende tid og ro på hospitalerne virker afskrækkende på mange kommende mødre og fædre, som derfor opsøger de private fødeklinikker.

I 2014 valgte 80 kommende mødre at føde på Storkereden, i 2015 gjaldt det 111 – og her i 2016 er der allerede 115 registrerede gravide på Zielinskis klinikker. Den store stigning i antallet af kommende familier, der ikke ønsker at føde i det offentlige system, forundrer Louise Zielinski. Hun fortæller, at det er lige så godt at føde på et hospital, men at det blot er en anden oplevelse, forældre tilbydes på hendes private fødeklinikker.

De kommende forældre ønsker bl.a. oplevelsen af god tid, og at der hele tiden er en jordemoder ved deres side. Det kan de leve op til på de private klinikker, men det sker ikke altid på hospitalerne.

Det er ikke forbundet med ekstra udgifter for kommende forældre at gå til en privat fødeklinik. Hvis man er bosat i Region Sjælland, hvor landets 3 eneste private fødeklinikker ligger, er det gratis. Hvis man bor i en anden region, og vil føde på en af fødeklinikkerne i Region Sjælland, koster det 25.000 kr.

Det offentlige betaler Storkereden 19.000 kr. pr fødselsforløb med 7 konsultationer, fødselsforberedelse, fødsel og opfølgende barselsbesøg. Til sammenligning indgår der ofte 5 jordemoderkonsultationer i et graviditetsforløb i offentligt regi – dog med regionale variationer.

Der åbner en privat fødeklinik i København til sommer, så også kommende forældre fra Hovedstadsregionen kan vælge en privat klinik fremover. Zielinski håber at kunne åbne endnu flere klinikker i fremtiden; steder, hvor både den fødende og de ansatte jordemødre kan trives.

Liste over privat jordemoder i Danmark


Kilde: TV2 Nyheder: Dropper de store hospitaler: Babyboom hos de private

Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, kritiserer sundhedsøkonomerne for at opstille et helt misvisende regnestykke, når de argumenterer for, at der ikke er behov for flere jordemødre på fødegangene rundt om i landet. Der er ganske vist færre fødende og flere jordemødre i fastansættelser i dag, men det stigende antal arbejdsopgaver og langt flere komplicerede fødsels- og efterfødselsforløb kræver flere hænder, hvis vi skal undgå nedslidte jordemødre og traumatiske fødsler, siger Lillian Bondo til Altinget.

Det ser da ellers godt ud på papiret, at der i dag er flere jordemødre pr fødende, end der var for nogle år siden. De faldende fødselstal betyder, at regeringen ikke behøver at tilføre fødeafdelingerne flere penge, for der er jo ikke behov for det, når der er færre og færre kunder i butikken. Sådan er logikken hos de sundhedsøkonomer, der vejleder regeringen i fordelingen af de sparsomme ressourcer, der er øremærket til sundhedssektoren.

Men så enkelt er det bare ikke, siger Lillian Bondo. Det er helt misforstået, og det viser, hvor lidt viden om hverdagen på en fødegang, sundhedsøkonomerne har. Jordemødrene løber i dag hurtigere end nogensinde, selvom regnestykket med flere jordemødre og færre fødende ser simpelt ud.

Årsagerne til, at jordemødrene i den grad har brug for flere hænder og ressourcer i dag, er:

1: De udfører langt flere arbejdsopgaver i dag, end de gjorde tidligere. Både ved skriveborde med registrering og administration, men også med et øget antal indlæggelser af gravide, ultralydsundersøgelser og barselsarbejde. Dermed kan man ikke udregne en jordemoders arbejde ved blot at dividere med antallet af fødende – de bruger tid på mange andre ting.

De drøner rundt for at nå rundt om alle de fødende, og der er ikke tid til at følge de korrekte procedurer i løbet af en vagt. Jordenmødrene er nedslidte og stressede. Arbejdstilsynet har været på besøg på Odense Universitetshospital, og det var ikke et kønt syn, der mødte dem, fortæller rapporten.

På en fødegang er det umuligt at forudse, hvor mange fødende, der kommer ind i løbet af en jordemodervagt. Fødsler er uforudsigelige, og der er hverken tegn i sol eller måne på, om 10 eller 100 kvinder går i fødsel lige om lidt. Det er arbejdsvilkårene for jordemødre, at der er et element af uforudsigelighed, og sådan har det altid været. Det ligger i fødegangens DNA, fortæller Chefjordemoder på Odense Universitetshospital, Anette Frederiksen.

Men interviews med de ansatte på fødegangen samt interviews med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse, som Arbejdstilsynet har udført i forbindelse med deres vurdering af afdelingen, fortæller om voldsomt pressede medarbejdere, der oplever at græde af udmattelse og utilstrækkelighed. Når de opgaver, der skal løses, alle er af så afgørende betydning for de fødende og ikke mindst for de spæde små børn, er det meget frustrerende at måtte droppe nogle opgaver for at nå at udføre andre.

Der er mange mere medicinske og mekaniske opgaver, som af hensyn til sikkerheden og sundheden for mor og barn skal udføres af jordemødrene i tiden op til, under og efter fødslen. Men en af hovedopgaverne for denne faggruppe er at skabe tryghed. Det er en af de vigtigste elementer i en god og sikker fødsel. Og når der er for travlt til at skabe tryghed, resulterer det i flere komplikationer, ligesom det slider voldsomt på jordemødrene selv. Derfor begræder tillidsrepræsentanten på afdelingen, Lene Møller Andersen, at jordemødrene fx ikke har tid til at tage ordentligt imod de fødende, der kommer ind.

Langt de fleste fødsler i Danmark er mirakler. Det er stunder af stor glæde og undren over, hvor vild kroppen er – og både fødselslægen, jordemoderen og den fødende deler glæden. Når fødslen indimellem går galt, medfører det ofte på samme vis traumer for både den fødende og de professionelle, viser nyt studie.

Læger og jordemødre skal være gjort af et særligt stof for at kunne gå ind og ud af utallige fødselsoplevelser i løbet af deres karriere.

De er naturligvis uddannede til at håndtere alle former for fødsler, også dem, hvor det desværre ikke går som forventet. Dem, hvor mor eller barn måske lider overlast. Dem, vi helst ikke vil tænke på. Men deres uddannelse er ikke tilstrækkelig, når det kommer til de følelsesmæssige konsekvenser af fødsler, der går galt. Det viser et studie af jordemoder og ph.d. studerende Katja Schrøder fra Syddansk Universitet.

Hele 85% af 1237 fødselslæger og jordemødre, hun har talt med i sin dataindsamling, fortæller, at de har oplevet traumatiske fødsler. Dette i sig selv vidner om, at det er oplevelser, disse faggrupper bør klædes på til at håndtere; ikke kun rent fagligt, men også den skyldfølelse, som for 50% vedkommende opstår lige efter den hårde situation.

Skal jordemoderen eller den fødende kvinde styre fødslens forløb? Det spørgsmål besvares nemt og klart af den officielle anbefaling og den almindelige praksis på danske fødegange: Det skal jordemoderen. Men har den overbevisning egentlig videnskabeligt belæg? Mon den fødendes instinkter er bedre til at styre pressetrangen end en fremmed professionel? Det mener den britiske jordemoder Rachel Reed i en artikel til det førende jordemoderfaglige tidsskrift The Practising Midwife.

”Gisp, gisp mere, du må ikke presse endnu! Ok, kom nu med et par forsigtige pres….STOP, nu skal du gispe igen – og pres så, pres alt, hvad du kan, en dyb indånding, hovedet ned på brystet, pres – STOP..” og så videre. Kan du genkende det?

På et tidspunkt under overgangen mellem første og anden fase under en fødsel får størstedelen af fødende trang til at presse nedad. Kvindens kropslige signaler fortolkes af jordemoderen på baggrund af hendes professionelle erfaring, og jordemoderen guider derpå kvindens måde at presse.

Der eksisterer et væld af faglige anbefalinger og teknikker, der skal hjælpe jordemoderen, hjælpe den fødende, med at styre pressetrangen, og kvinder undervises under fødselsforberedelsen i særlige vejrtrækningsteknikker såsom at gispe, der skal hjælpe dem med at modarbejde pressetrangen under fødslen, hvis de får besked af jordemoderen på at holde igen og lade være med at presse.

Men Reed har undersøgt de faglige begrundelser for at styre de fødendes instinktive pres.

En række undersøgelser viser, at det ikke er en fordel at bede den fødede om at presse, hvis hun ikke gør det af sig selv – det skaber tværtimod potentielt problemer for både mor og barn.

Andre undersøgelser, som Rachel Reed gennemgår i artiklen, underbygger hendes egen professionelle erfaring om, at jordemoderen gør klogest i at lade kvinden selv styre, hvornår og hvordan hun presser. At bede en fødende om at modarbejde pressetrangen har ikke videnskabeligt belæg, selvom det ellers praktiseres med den begrundelse, at det formindsker chancen for bristninger.

Man tør som læser og som mor næsten ikke tro på det – men Reed argumenter for, at jordemoderens fornemste opgave er at informere kvinden om fødslens forløb og hendes egen anatomi, og så ellers støtte hendes maksimalt i troen på, at hendes krop ved, hvad der skal ske, og at hun skal gøre, hvad den beder hende om.