"Min første fødsel var traumatisk. Min anden blev en øjenåbner. Min tredje blev magisk."
Sådan beskriver Heidi Meyer selv de oplevelser, der satte retningen for hendes over 20 år lange karriere som jordemoder, og som ligger til grund for Meyermetoden.
Meyermetoden lærer dig at håndtere smerte og bevare fokus gennem fødslen, samtidig med at din partner lærer helt konkret, hvordan I arbejder sammen undervejs — med "Meyertryk", guiding og nulstilling. Metoden bruges i dag af familier og fødselsfaglige i både Danmark, Norge og USA.
Heidi tilbyder flere veje til forberedelsen: et grundforløb over fire uger, et intensivt weekendkursus, eller et komprimeret endagskursus — alle i små hold på max fem par. Der findes også skræddersyede 1:1-forløb, både i klinikken og online.
Der afholdes desuden gratis, uforpligtende temadage om smertelindring, nervesystemsregulering og ammeforberedelse.