Samarbejde, omsorg og hjælpsomhed, er nogle af de værdier vi som forældre forsøger at videregive til vores børn, så børnene opfører sig hensigtsmæssigt i relation til andre. En gennemgang af seneste års studier, som er offentliggjort i Child Development Perspective, viser at disse måske iboende værdier kan blive forstærket og dyrket fra barnet er ganske lille.

Helt små børn, der ikke engang har udviklet det talte sprog, vil gerne samarbejde, give omsorg og hjælpe andre, viser en gennemgang af flere studier om forskning på området, - noget som mange forældre helt sikkert kan nikke genkendende til hos deres helt små. 

Vi forældre har således rig mulighed for at påvirke og forstærke vores barns sociale adfærd fra en meget tidlig alder. Studier viser, at børn helt ned til 13-15 måneders alderen er meget villige til at hjælpe andre, især hvis de bliver opfordret til det på en positiv måde.

Hele 75 % af børnene i denne aldersgruppe hjælper, hvis de bliver gjort opmærksom på, at nogen har brug for hjælp. F.eks "Hov, hun tabte skovlen, kan du give den til hende?"

Det der gør den store forskel på om børnene har tendens til at være mere hjælpsomme overfor deres medmennesker er, om børnene er blevet opfordret til at være hjælpsomme af deres forældre eller andre tætte relationer og omsorgsgivere. Det vil sige; om børnene er blevet gjort opmærksom på det og har set omsorgspersonerne være forbillede for de positive værdier.

Studierne viser også, at det ikke er gavnligt, at bruge en masse ord og en masse forklaringer, og derfor skal man skrue ned for ordstrømme og forklaringer og skrue op for handling (jeg viser dig hvordan/jeg er med dig), når man prøver at påvirke sit barn til positiv social adfærd. F.eks: "Kom, jeg går med dig hen for at give hende skovlen".

Hvis du vil læse mere, kan du finde mere om forskningen her: Prosocial Behavior in Infancy: The Role of Socialization

Kilde: Nopa: Nyt studie viser, hvordan forældre kan præge helt små børns adfærd positivt

Det er alment kendt, at både den fysiske og den følelsesmæssige forbindelse mellem en mor og hendes baby er tættere end andre forhold. Men nu viser forskning, at den fysiske forbindelse er endnu dybere end man tidligere har troet.

De fysiske forandringer, der sker i kvindens krop ved en graviditet, kan ses og mærkes af både den gravide men også af hendes tætte omgivelser. Men forskning viser nu, at der ud over forandringer i kroppens fysiske fremtoning og de kemiske forandringer i hjernen skal tillægges en ekstra dimension, nemlig, at stamceller fra fostret lagrer sig i moderens hjerne. 

I tidligere studier har man fundet frem til, at stamceller fra fosteret også løber i moderens blodbaner. Her har man målt tilstedeværelsen af disse stamceller i moderens blod adskillige år efter fødslen.

Stamceller er pluripotente og kan differentiere sig til alle celler i organismen(dog ikke navlestreng og moderkage). Lige som andre stamceller, kan stamceller fra fosteret udvikle sig til specialiserede celler i moderens krop.

Forskerne har tidligere betvivlet, at stamceller kunne gå i hjernen på grund af den såkaldte hjernebarriere, som forhindrer fremmelegemer i at komme ind i hjernen, men ved at benytte en metode til at markere stamceller hos fosteret, kunne det fastslås, at stamceller ikke kun emigrerer til moderens blodbaner og organer, men også til moderens hjerne, hvor stamcellerne udviklede sig til mange forskellige hjerneceller. 

Forskning på dyr, hvor henholdsvis hjerne og hjerte er blevet lettere beskadiget mens dyrene var drægtige, viser, at stamceller fra deres foster havde migreret til det beskadigede område og hjalp det med at reparere sig selv.

Om helingsprocessen blev bedre med stamceller fra fosteret, viser resultaterne ikke, og mange spørgsmål om stamcellernes funktion i moderkroppen er stadig ubesvaret. Men en ting slår forskningen fast; mødre bærer stamceller fra alle deres børn i hjerne og hjerte, hele livet.

1) Chan WFN, Gurnot C, Montine TJ, Sonnen JA, Guthrie KA, et al. “Male Microchimerism in the Human Female Brain”. 

2) Martone R. ‘Scientists Discover Children’s Cells Living in Mothers’ Brains.’ Scientific American

Et spansk studie fra universitetet i Barcelona, som er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Neuroscience, viser, at enhver graviditet skaber varige ændringer i vordende mødres hjerner, så den gravide bliver bedre rustet til at kunne klare mor-rollen.  

Det er alment kendt, at graviditet påvirker både hormonbalancen og andre biologiske processer hos den gravide, men det har indtil nu, ikke været påvist hvordan en graviditet helt konkret påvirker hjernen. Det akademiske tidsskrift Nature Neuroscience har netop publiceret et studie, hvor en gruppe spanske forskere netop har påvist, at graviditet skaber varige forandringer i hjernen på flere fronter. 

Studiet bygger på 25 førstegangsmødre, som er blevet fulgt før graviditeten, under graviditeten og igen to år efter graviditeten.

Kvindernes hjernescanninger blev sammenlignet med hjernescanninger hos 19 førstegangsfædre, ligesom de også er blevet sammenholdt med hjernescanninger hos både mænd og kvinder, som ikke har børn.

Man fandt frem til, at der under graviditeten opstår forandringer i de områder af hjernen, som styrer den sociale og følelsesmæssige forståelse samt empati; dvs. evnen til at kunne sætte sig ind i andres oplevelser og tanker. Altså bliver evnen til at beskytte barnet forbedret, men også evnen til at interagere med barnet og evnen til at aflæse barnets følelsesmæssige og fysiske behov bliver forbedret. 

Disse fysiske ændringer har til formål at ruste de vordende mødre til mor-rollen ved markant at forberede kvindernes hjerner på de udfordringer, der knytter sig til livet som mor. 

Forandringerne hos de nybagte mødre var meget tydelige, - så tydelige, at forskerne kunne genkende kvinderne fra de andre deltagere alene ved at kigge på billederne af hjernescanningerne. Men ikke nok med det, forskerne kunne også forudsige de enkelte mødres tilknytning til deres barn ved at se på, hvor store hjerneforandringerne der havde været i løbet af graviditeten.

Kilde: Nature.com: Pregnancy leads to long-lasting changes in human brain structure

Kilde: NOPA: Graviditet forandrer kvinders hjerner så de bliver mere empatiske og moderlige

Rigtig mange børn får alt for lidt voksenkontakt i vuggestuen. 

Det udtaler forsker Ole Henrik Hansen, ph.d.-stipendiat på DPU, Aarhus Universitet, i et interview til Politiken.

Ole Henrik Hansen er i øjeblikket i færd med at lave en afhandling om det 0-3-årige barn i vuggestuen og dets relation med de voksne, med særligt fokus på sprogudvikling. Han har lavet observationer, hvor små børn får 15 minutters voksenkontakt på en hel dag. En gang har han endda observeret en 14 måneder gammel dreng være alene i fem kvarter, uden at nogen voksne kontaktede ham.

 

Børn indordner sig

Sådan ser mange danske børns virkelighed ud i vuggestuen, mener han, og fortsætter: ”Nogle gange kan jeg næsten ikke holde ud at lave de her observationer i vuggestuerne, for det er seriøst trist. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at børn indretter sig. Du kan udsætte børn for næsten hvad som helst, så indordner de sig, men de går rundt som små zombier, som bare venter på at blive hentet. Det er så forkert”.

Mange gange bliver børnene også hentet sent, og det betyder, at der heller ikke er den store voksenkontakt, når de komme hjem, hvilket gør problematikken endnu værre."Vi får nogle sårbare, ulykkelige børn af det her. Det er ikke tilfældigt, at man de sidste ti år har set langt flere børn med opmærksomhedsproblemer. Den slags problemer skyldes især manglende opmærksomhed i den tidlige barndom”, siger Ole Henrik Hansen. Læs f.eks hans bog Det ved vi om - Betydningen af voksen-barn-kommunikation

 

Flere ting på spil

Ifølge Ole Henrik Hansen handler det om flere ting. Dels om normeringerne, men det handler endnu mere om at bruge ressourcerne bedre og organisere pædagogikken mere hensigtsmæssigt:

”Uddannelse og videreuddannelse og langt bedre, mere udfordrende og indsigtsfuld ledelse, så man kan skabe den struktur, der er nødvendig, for at børnene kan udvikle sig.

Det handler om, at pædagogerne skal være veluddannede, men også om, at de skal vide, hvad det vil sige at arbejde i en vuggestue. I mit hoved er vuggestuen det absolut vigtigste dagtilbud. Det er et pædagogisk tilbud, der kræver, at man virkelig ved, hvad man laver. Ikke mindst fordi børnene ikke verbalt kan udtrykke særlig meget.

Hvis man ikke er godt uddannet, kan det være svært at aflæse barnet, at indtage barnets perspektiv, og det her handler netop om opmærksomhed og nærvær. 

Hvis ikke pædagogerne er uddannet, så de ved, hvad der er i spil, så ser de ikke børnene, og så kan børnene kun futte rundt og vente på at komme hjem. De, der taber, er de børn, der heller ikke bliver set derhjemme. Det behøver ikke være de socialt svage børn. Det kan sagtens være veluddannedes børn, hvor familierne er travle. Det handler ikke om penge, men indstilling til livet”.

Ifølge Ole Henrik Hansen har vi indrettet os forkert. Vuggestuen kunne indrettes meget mere smart ved at skabe bedre pædagogiske læringsmiljøer. Han mener ikke, at det har så meget med normering at gøre, men, at det der mangler mest af alt, er engagerede og konfronterende ledere, som kritisk vurderer kvaliteten af arbejdet og de ansattes evner og indsats.

 

 

Dr. Shetreat-Klein fra New York har et radikalt råd til forældre: Lad dine børn spise mere skidt. Lad dem spise jord, lege med mudder, blive beskidte og bekymr dig ikke så meget om bakterier. På den måde vil dine børn være modstandsdygtige overfor skiftende miljøpåvirkninger.

Hvad går det nu ud på? Vi lærer ungerne at børste tænder i anti-bakteriel tandpasta. Sundhedsstyrelsen laver anbefalinger om hvordan og hvor grundigt de små i daginstitutionerne skal vaske hænderne i sæbe, som slår bakterier ihjel. Neglene skal renses hyppigt, mad skal opbevares i et nærmest sterilt miljø, jordbær fra haven skal vaskes grundigt og ikke noget med at spise sand. Efter kontakt med husdyr skal de små næver sprittes af, og etiketterne på rengøringsmidlerne praler af deres bakteriedræbende evner. Men er det nu også sundt at slå alle de bakterier ihjel og skåne vores børn for jord i maden? 

Ikke hvis du spørger Mary Shetreat-Klein, som er børne-neurolog og mor til 3. Hun har nemlig udgivet flere bøger om, hvordan vi kan forbedre børns sundhed markant ved at droppe snavse-hysteriet og udsætte vores børn for langt flere forskellige bakterier, end vi moderne hygiejne-fikserede forældre måske har lyst til.

Hendes bøger "The Dirt Cure" og ”Healthy Food, Healthy Gut, Happy Child” beskriver, baseret på både hendes egen lægefaglige forskning og erfaring med et astmatisk barn, hvordan kroppens immunforsvar faktisk har godt af at blive udfordret af mange forskelige bakteriestammer og – miljøer. Jo flere, desto bedre.

Læs også: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem

 

Når vi gør alting pinligt rent og aldrig ruller rundt i mudderet udenfor, så bliver immunforsvaret slapt og forvirret og begynder at overreagere. Autoimmune sygdomme såsom astma, eksem og kroniske betændelsestilstande er i virkeligheden kroppen, som angriber sig selv i den tro, at der er tale om noget frygteligt farligt. Den forvirring opstår, fordi immunforsvaret – som ”bor” i tarmene – ikke har lært at tackle miljøpåvirkninger og derfor ikke kan skelne mellem ”de gode og de onde”, så at sige. 

At vi skal være gode ved vores tarmsystem for at få en godt helbred er også emnet for en dansk nyudgivelse, nemlig ”Tarme med Charme” af Giulia Enders. 

Shetreat-Klein skriver, at der i én teske havejord er flere mikrober, end der er mennesker på jorden. Og det er netop den diversitet, vores krop har brug for. Vores vane med at spise højtryksspulet mad uden skræl på, ofte dyrket med brug af sprøjtemidler i monokultur, hvor intet andet liv end lige netop afgrøden kan leve, desinficere vores hjem og kogevaske vores tøj, er tilsyneladende ikke godt for hverken mennesker eller miljø.

   

Hendes udsagn underbygges bl.a. af forskning offentliggjort i det anerkendte fagblad Occupational Environmental som viser, at børn, der udsættes for blegemidler i deres hjemmemiljø, faktisk har flere infektioner og oftere influenza, end børn uden blegemidler i deres omgivelser.

Så ud med klorinen og kogevasken, og frem med mudderkagerne. - Hvis du tør.

Se desuden: Lyn-introduktion til bakterier i menneskets krop – en 9 minutters TED-talk

Kilder: Telegraph.co.uk: Let them eat dirt

Politiken: Forskers hyldest til tarmsystemet er en ren bestseller

 

Det er partikler fra dieselbiler og afbrænding af industriaffald der tilsynelandende er skyld i, at 18% af alle fødsler sker før uge 37, lyder de skræmmende meldinger fra nye studier, som forskere fra Stockholms miljøinstitut (SEI) for nyligt har gennemført. 

Forskere fra Stockholms miljøinstitut har forsket i grunden bag fødsler der går i gang før uge 37, og har fundet frem til, at luftforurening  formodes at stå for hele 18% af tilfældene, hvor en kvinde har født et barn før uge 37. Dette er ikke uproblematisk da for tidligt fødte børn blandt andet har større risiko for at komme til at lide af fysiske og neurologiske handicaps. 

 

Mødrene til de for tidligt fødte børn, er under graviditeten især blevet udsat for luftforurening i form af fine partikler (PM2,5) fra blandt andet udstødning fra dieselbiler, afbrænding af affald og andre traditionelle luftforureningskilder.

I studiet har man kombineret data fra 183 lande og set på hvordan luftforureningen har indflydelse på antallet af for tidligt fødte børn. Ifølge studiet betyder det meget for fødselstidspunktet om den gravide bor i en by, i en storby eller på landet, for det har betydling for hvor mange partikler den gravide indhalerer. Forskerne fandt dog også frem til at naturlige små partikler fra store mængder støv, fx. fra ørkenområder, samt indånding af røg fra kul og træ også giver en højere risiko for for tidligt fødte børn.

Europa sætter nye standarder for samarbejde ved at gå sammen om et storstilet europærisk projekt, der har til formål at klarlægge en lang række af parametre indenfor barnets udvikling. Det sker blandt andet ved at udnytte forskningsresultaler på kryds og tværs henover landegrænser, og bruge kompetencerner landene imellem.

Mere end tyve europæiske forskningsenheder har deltaget i et meget omfattende forskningssamarbejde der har til formål at klarlægge en bred variation af parametre indenfor børns udvikling. Herhjemme er det blandt andet Dansk BørneAstma Center, der har været med i projektet. 

Alle børn i projektet er undersøgt med hensyn til alle tænkelige forhold. Dansk BørneAstma Center har haft interesse på gener i forhold til astma og eksem, men da studierne er bredspektrede er forsøgspersonerne også blevet undersøgt for mange andre parametre, til gavn for samarbejdspartnere i Europa.

Ved at kombinerer danske tests med tests fra hele Europa opnåes et meget solidt resultat med tydelige konklusioner, samtidig med at omkostningerne er lave.

Det revolutionerende forskningssamarbejde er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

En ny australsk undersøgelse viser, at der er langt mere gods i modermælk, end hidtil antaget. Stamceller fra modermælken er måske ligeså potente som de kontroversielle stamceller fra fostre, og dermed kan stamceller fra modermælk måske erstatte stamceller fra fostre.

Forskere har nu fundet celler i modermælk, der minder om embryonale stamceller.

Embryonale stamceller har unikke egenskaber da de er pluripotente og kan bruges til at skabe stort set alle celletyper i kroppen.

Man formoder, at de nyopdagede celler i modermælk ligesom embryonale stamceller fra befrugtede æg, kan blive til b.la. knogleceller, fedtceller, leverceller og måske endda hjerneceller. Det betyder altså at disse celler fra modermælken potentielt vil kunne anvendes som reparationsceller.

Celler fra modermælk vil kunne bruges uden at skulle tage hensyn til det etiske perspektiv der idag ligger i at bruge stamceller fra befrugtede æg, der går til grunde når man udtager stamcellerne.

Men i første omgang skal der langt flere forsøg til, inden man med 100% sikkerhed kan fastslå at de embryonal-lignende stamceller rent faktisk er embryonale. 

Statens Serum Institut genoptager et innovativt forskningsprojekt om graviditet og fødsel, som tidligere blev skrinlagt. Projektet sigter mod at afklare de faktorer, der udløser fødslen hos gravide kvinder og bygger på en omfattende samling af biologisk materiale fra gravide.

Forskerne ønsker at undersøge, hvad der udløser en spontan fødsel, samt årsagerne til såkaldt tidlig fødsel. Projektet, Biologiske Signalers Rolle under Graviditet (BSG), er baseret på regelmæssige blodprøver fra graviditetens begyndelse til efter fødslen fra omkring 240 deltagende kvinder.

Heather Boyd, seniorforsker og projektleder for BSG-studiet, fremhæver det unikke i den store samling af prøver, som giver en enestående mulighed for at forstå graviditetens mekanismer.

I det nye studie vil forskerne analysere niveauerne af over 5.400 proteiner og frit RNA i blodprøver fra gravide kvinder for at identificere gener og proteiner, der spiller en afgørende rolle for en sund graviditets afslutning.

Målet er at opnå en bedre forståelse af de processer, der initierer fødslen, og hvorfor nogle kvinder føder for tidligt, mens andre går langt over tiden og ofte skal igangsættes.

Tidligere studier har vist signifikante forskelle i blodets sammensætning på forskellige tidspunkter i graviditeten, hvilket kan være afgørende for vurdering af graviditetens alder, især i lande uden omfattende ultralydsscanninger.

Resultaterne af forskningsprojektet kan muligvis revolutionere sundhedspersonalets evne til at vurdere graviditetsalderen og forudsige risikoen for for tidlig fødsel, hvilket åbner mulighed for forebyggende tiltag.

Kilde: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2024/nyt-studie-hvad-faar-gravide-til-at-gaa-i-foedsel

Hidtil har de første babysmil man har set, vist sig i løbet af de første leveuger, men et studie fra flere forskellige engelske universiteter, viser, at babyer allerede smiler, blinker og laver udtryk for både latter og gråd, før de overhovedet er blevet født. 

De første smil tolkes af forskere som en slags refleksbevægelser, der udløses af noget, der foregår i barnets hjerne, fremfor eksempelvis velbefindende. Først når barnet er omkring seks uger, antages det, at barnet vil smile mere bevidst ved at kopiere deres mødre og fædre eller andre omsorgspersoner.

Med større fremskridt indenfor ultralydscanning, blandt andet med billeder taget med 4D scanner har man påvist, at babyer faktisk allerede smiler, græder og blinker inde i livmoderen. 4D scanninger giver nemlig mulighed for at se længere sekvenser af fosterlivet, og hermed kan man afkode ansigtsudtryk over en længere periode og dermed se udviklingen.

Den engelske Professor Stuart Campbell, der har observeret babyers udtryk inde i maven siden 2001, hvor han som pioneer indenfor brugen af 4Dscanneren så de første smil, mener at alt tyder på, at de ufødte babyes ansigtsudtryk må anses som værende en refleks i forberedelse til livet efter fødslen. Men på den anden side, kan han heller ikke afvise at smil ligeså godt kan være en indikation på tilfredshed i et stress-frit og behageligt miljø. 

Hvorom alting er, laves der fra et meget tidligt tidspunkt flere bevægelser og mere mimik, end de fleste forældre kunne have forestillet sig. Scanningerne har vist, at babyer allerede når de er 15 uger laver bevægelser med fingrene, og at de laver gabe og smilebevægelser allerede fra 18. uge, og blinke- og grådbevægelser fra 26. uge. 

Kilde: Dailymail.com: Babies smile in the womb