Rigtig mange børn får alt for lidt voksenkontakt i vuggestuen.
Det udtaler forsker Ole Henrik Hansen, ph.d.-stipendiat på DPU, Aarhus Universitet, i et interview til Politiken.
Ole Henrik Hansen er i øjeblikket i færd med at lave en afhandling om det 0-3-årige barn i vuggestuen og dets relation med de voksne, med særligt fokus på sprogudvikling. Han har lavet observationer, hvor små børn får 15 minutters voksenkontakt på en hel dag. En gang har han endda observeret en 14 måneder gammel dreng være alene i fem kvarter, uden at nogen voksne kontaktede ham.
Børn indordner sig
Sådan ser mange danske børns virkelighed ud i vuggestuen, mener han, og fortsætter: ”Nogle gange kan jeg næsten ikke holde ud at lave de her observationer i vuggestuerne, for det er seriøst trist. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at børn indretter sig. Du kan udsætte børn for næsten hvad som helst, så indordner de sig, men de går rundt som små zombier, som bare venter på at blive hentet. Det er så forkert”.
Mange gange bliver børnene også hentet sent, og det betyder, at der heller ikke er den store voksenkontakt, når de komme hjem, hvilket gør problematikken endnu værre."Vi får nogle sårbare, ulykkelige børn af det her. Det er ikke tilfældigt, at man de sidste ti år har set langt flere børn med opmærksomhedsproblemer. Den slags problemer skyldes især manglende opmærksomhed i den tidlige barndom”, siger Ole Henrik Hansen. Læs f.eks hans bog Det ved vi om - Betydningen af voksen-barn-kommunikation
Flere ting på spil
Ifølge Ole Henrik Hansen handler det om flere ting. Dels om normeringerne, men det handler endnu mere om at bruge ressourcerne bedre og organisere pædagogikken mere hensigtsmæssigt:
”Uddannelse og videreuddannelse og langt bedre, mere udfordrende og indsigtsfuld ledelse, så man kan skabe den struktur, der er nødvendig, for at børnene kan udvikle sig.
Det handler om, at pædagogerne skal være veluddannede, men også om, at de skal vide, hvad det vil sige at arbejde i en vuggestue. I mit hoved er vuggestuen det absolut vigtigste dagtilbud. Det er et pædagogisk tilbud, der kræver, at man virkelig ved, hvad man laver. Ikke mindst fordi børnene ikke verbalt kan udtrykke særlig meget.
Hvis man ikke er godt uddannet, kan det være svært at aflæse barnet, at indtage barnets perspektiv, og det her handler netop om opmærksomhed og nærvær.
Hvis ikke pædagogerne er uddannet, så de ved, hvad der er i spil, så ser de ikke børnene, og så kan børnene kun futte rundt og vente på at komme hjem. De, der taber, er de børn, der heller ikke bliver set derhjemme. Det behøver ikke være de socialt svage børn. Det kan sagtens være veluddannedes børn, hvor familierne er travle. Det handler ikke om penge, men indstilling til livet”.
Ifølge Ole Henrik Hansen har vi indrettet os forkert. Vuggestuen kunne indrettes meget mere smart ved at skabe bedre pædagogiske læringsmiljøer. Han mener ikke, at det har så meget med normering at gøre, men, at det der mangler mest af alt, er engagerede og konfronterende ledere, som kritisk vurderer kvaliteten af arbejdet og de ansattes evner og indsats.