For noget tid siden var jeg til en sammenkomst, hvor jeg mødte et nybagt forældrepar på 22 år. Jeg faldt i snak med faren. Han sad der med sin kun én måned gamle, sovende søn på maven. 

Faren så både meget lykkelig og pavestolt ud, og samtidig lignede han en, der ikke havde sovet i et år. Jeg sagde tillykke, og vi kom straks til at tale om drengens fødsel.

Den unge far havde meget på hjerte og kunne slet ikke stoppe, da han først begyndte at tale om sønnens fødsel og tiden frem til nu. Det var tydeligt, at fødselsoplevelsen og oplevelserne lige efter fyldte rigtig meget i ham.

Han fortalte stolt, hvor flot hans kæreste havde klaret fødslen. Men han sagde også flere gange, at han havde følt sig totalt magtesløs og slet ikke havde vidst, hvad han skulle gøre af sig selv, imens det hele stod på.

Han fortalte, at han på grund af sin kærestes veer stort set ikke havde sovet i to døgn, da han endelig fik sin søn i favnen. Derefter sagde han noget, som han gentog en del gange. 

Nemlig, at han efter fødslen fik stukket en brochure i hånden om vuggedød af en sygeplejerske, der var væk igen lige så hurtigt som hun dukkede op. Beskeden han fik med på vejen af hende var, at det var meget vigtigt, at han læste den grundigt.

Han sagde til mig: ”Så stod jeg der med min brochure om vuggedød og min nyfødte søn. Nu efter vi er kommet hjem, har jeg været så bange for, at han skal holde op med at trække vejret, at jeg sidder med en finger under næsen på ham, når han sover.
Hvis han laver den mindste anderledes lyd om natten, vågner jeg og tjekker til ham. Der står i brochuren, at han skal være 37 grader i nakken, men det er altså meget svært at mærke, synes jeg.” 

Det er måske ikke den bedste timing at stikke sådan en brochure i hænderne på en ung mand uden vejledning af nogen art få timer efter, han er blevet far for første gang.
Der er selvfølgelig ikke nogen, der udleverer sådan en brochure med anden hensigt end at viderebringe information.

Derudover ved vi jo også, at sundhedspersonalet ofte simpelthen ikke har tiden.

Læs også: Mand for en fødsel

Men da den unge far fortalte mig om oplevelsen, og hvad den havde gjort ved ham, mindede det mig om mange lignende beretninger, jeg har fået af især mødre igennem årene.
Det er aldrig, jo mere information jo bedre, hvis informationen ikke bliver leveret med nærvær, og at informanten ikke sikrer sig, at du føler dig tryg ved at kunne følge anvisningerne.

Det er svært at lade være med at tænke på, at ganske små justeringer i kommunikation og timing kunne have gjort en stor forskel for denne søde, unge nybagte far.

Husk derfor at du gerne må hive fat i sundhedspersonalet eller ringe til dem efterfølgende, hvis du ikke får spurgt ind til en given information i kampens hede. 

Hvis du står i en lignende situation som denne far, kan du sommetider med fordel kontakte en fagperson der arbejder mere helhedsorienteret.

En fagperson som vil kunne give dig opbyggelige råd, der rent faktisk er brugbare for dig i praksis, og som vil kunne hjælpe dig med at erstatte frygt og konstant risikotænkning med mere ro og tillid.

Om forfatteren
 
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen “Dit barn - dine beslutninger.

Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.

Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst. Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.

Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab. Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning

Du kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab med Camilla og købe bogen her

 

Læs også, af samme forfatter: Hvad er en efterreaktion egentlig - og hvordan styrker du din handlekraft?

At blive mor er skønt..... og kan være meget svært! Op mod 10 % af kvinder der lige har født, får en fødselsdepression, og op til 25 % får en såkaldt efterfødselsreaktion. Dvs. at næsten 1/3 af kvinder der har født, oplever dét at blive mor, som ekstra svært.

Der kan være mange følelser og spørgsmål, der dukker op inden, og i kølvandet på en fødsel, og da alt - af naturlige årsager - drejer sig om det lille barn, kan det ske at moderen glemmer sig selv, eller får en depression.

Symptomer

En fødselsdepression er en klinisk depression, med mange af de samme symptomer som en ”almindelig” depression. Dvs. at man ikke kan sove, ikke spise, og ikke kan finde glæde i noget.

Moderen kan have svært ved at relatere til barnet, og kan i værste fald lade det ligge og græde, ikke skifte det mv. Det er ikke fordi moderen er ligeglad – hun har simpelthen ikke ressourcer til at være dér for det lille barn. I langt de fleste tilfælde passer moderen dog på barnet i tilfredsstillende grad, dog uden at opleve glæden ved det lille barn.

Udover moderen, der oplever depressionen, kan fødselsdepression skabe problemer i forhold til tilknytningen til barnet. Når barnet er nyfødt, er det allervigtigste for barnet at føle sig tryg - tilknytningen er med til at barnet bliver et helt menneske.

En af måderne spædbørn knytter sig til mor på, er ved at studere ansigtsudtryk, og aflæse følelser.

Studier har vist at spædbørn er opmærksomme på selv meget subtile ansigtsudtryk, og disse ansigtsudtryk er en del af dét, der binder mor og barn sammen. Men en person med depression har ofte meget rigide og stive ansigtsudtryk – viser ikke så meget af sig selv, så at sige. Barnet har derfor svært ved at aflæse moderen, bliver forvirret, og mangler vejledning i, hvordan det skal gebærde sig.

Årsager

Hvis man kigger på, hvad der er årsag til fødselsdepressioner, er der ingen klarer definitioner. Dog må det siges, at har moderen tidligere i sit liv oplevet depression, så er chancen for en fødselsdepression større. Samtidig spiller nutidens krav om perfektionisme ind. Det kan være svært, især for førstegangsfødende, at finde hoved og hale i hvad der er bedst for sit barn – jeg kender ikke den forælder der ikke har udtrykt ønske om at få en brugermanual med ved fødslen!

Behandling

Heldigvis kan man behandle fødselsdepressioner med både samtaleterapi og medicin – de største resultater er set når begge behandlingsformer bruges sammen. Og den skal behandles, eller risikerer man at den hænger fast, og bliver til en ”almindelig” depression, der kan være svær at komme over.

Det allervigtigste er at dele alle sine følelser med sin partner eller andre nærmeste.

Det er ikke sjovt at stå op flere gange om natten – der er en grund til at man bruge søvndeprivation som torturmiddel i nogle lande. Det er forfærdeligt at føle sig som en dårlig mor, når amningen bare ikke fungerer, og alle tuder ens ører fulde med, at det bedste for dit barn er modermælk – børn bliver ligeså velfungerende når de ikke ammes. Og når hormonerne raser (kan måles i din krop op til 5 år efter fødslen), er der bare ikke meget der duer!

Sørg for at tale om hvordan du har det. Du er IKKE en dårlig mor fordi du engang i mellem bare gerne vil have lov til at sove. Du er ikke psykopat, når du får en tanke om at smide ungen ud af vinduet. Du er træt, i en meget presset situation, og du er ikke alene. Men går du alene med alle disse tanker, så kan det gå hen og blive uhensigtsmæssigt, og så har du brug for professionel hjælp.

Bed om hjælp - især når du tænker: ”Jeg skal bare tage mig sammen, det er nok mig der er noget galt med” – brug din læge og din sundhedsplejerske, hvis du har svært ved at tale med dine nærmeste. Du behøver ikke at gå igennem det alene!

Vi vil anbefale dig at læse bogen "Fødselsdepression - der er hjælp at få!" 

Du kan få fat i bogen HER

 

Chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet, der står i spidsen for et opsigtsvækkende projekt, har arbejdet i halvandet år på nu at kunne bevise, at tegn på fødselsdepression allerede kan opdages måneder inden terminsdatoen. 

Indtil forskningsresultaterne for denne undersøgelse så sit lys, var den gængse opfattelse vel nok, at fødselsdepressioner var noget kvinder, - og også mænd, kunne få efter fødslen. Men en undersøgelse foretaget af Rigshospitalet, med chefpsykolog Svend Aage Madsen bag roret, fastslår nu, at tegn på fødselsdepression allerede kan opdages langt inden kvinden har født.

Projektet startede for halvandet år siden, hvor en række københavnske læger begyndte at screene gravide familier for tegn på fødselsdepression. I alt er der blevet screenet 1.206 gravide familier i perioden for forskningsprojektet. Ved screeningerne blev det skønnet, at 11 procent af kvinderne og 8 procent af mændene enten havde en depression, eller var i risiko for at få en fødselsdepression.

Deltageren skulle blandt andet besvare en række spørgsmål som havde til formål af afsløre, om der var tendens til tristhed i familien. Spørgeskemaet blev udført da kvinderne var omkring 24. graviditetsuge - det vil sige ca. 4 måneder før formodet termin. Normalt laves sådan et spørgeskema seks til otte uger efter fødslen. 

Du kan også læse bogen "Fødselsdepression - der er hjælp at få!"

Når der i projektet blev fundet familier, hvor det kunne tyde på, at en depression var under opsejling, blev familierne omgående henvist til decideret psykologbehandling. Den hurtige behandling gav pote for mange af de depressionsramte familier, som mærkede en forbedring og problemer nåede at blive løst eller mindsket, inden barnet kom til verden.

Det har således vist sig at være meget givtigt, at screene gravide for depression allerede omkring 24. graviditetsuge. "Det betyder, at vi kan komme i gang med behandling, støtte og hjælp, så familien ikke bliver belastet, når barnet er født, siger chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet til DR.

Læs mere om fødselsdepression

Kilde. Dr.dk: Fødselsdepression kan behandles før fødslen

Vidste du, at en fødselsdepression ikke kun rammer kvinder? Hvert år rammes tusindvis af mænd af en fødselsdepression, også kaldet en efterfødselsreaktion. Ifølge chefpsykolog fra Rigshospitalet Svend Aage Madsen kan man inddele den måde mænd reagerer på ved fødselsdepressioner i 3 hovedkategorier. 

Fødslen af et lille nyt liv er en fantastisk, men også voldsom begivenhed, der medfører kraftige følelsesmæssige reaktioner hos kvinden. Når forældrene oplever uendelig kærlighed og lykke, er alt i skønneste orden – men hvis det ikke er så rosenrødt, så kan det være utroligt svært at komme igennem den første tid med baby. Også for den nybagte far kan den nye rolle som far være en svær transformation. Så svær, at faderen også risikerer at udvikle en fødselsdepression.

3 typer reaktioner på fødselsdepression hos mænd

I Danmark er der i over 20 år blevet forsket i mænds efterfødselsreaktioner. Chefpsykolog fra Rigshospitalet Svend Aage Madsen har fødselsdepressioner hos mænd som fokusområde og er hovedansvarlig for Rigshospitalets informationsmateriale om fødselsdepressioner hos mænd.

Svend Åage Madsen mener, at der findes 3 hovedtyper af reaktionsmønstre, når man kigger på mænds fødselsdepressioner. Nemlig den, der isolerer sig, den, der græder og er ked af det og endelig den vrede.

Læs også: Har du tegn på en fødselsdepression?

Vanskeligt at spotte

Mænd er traditionelt set ikke så udad-reagerende med deres følelser som kvinder er.

Derfor kan det være vanskeligt at spotte, at en mand har det svært med de mange følelser, som en fødsel afstedkommer.

Normen siger, at det også er manden, der skal være den stærke beskytter og kvindens aldrig svigtende støtte, og det gør det endnu sværere for manden at erkende, at han faktisk slet ikke føler, at han kan bære det ansvar, eller måske oplever, at han slet ikke magter til at indtage far-rollen i sin deprimerede tilstand.

At bede om hjælp forekommer mange mænd fuldstændigt udelukket. Derfor er det vigtigt, at der i dagene efter fødslen screenes for tegn på fødselsdepression både hos kvinden og hos manden.

Læs også: Fædre kan også være bange og sårbare efter fødslen

 

1 ud af 15 rammes

For kvinder er det ca. 1 ud af 10 fødende, der udvikler en fødselsdepression, og det er dermed en hyppig komplikation til en fødsel. Men de færreste ved, at 1 ud af 15 mænd også rammes af de tunge tanker efter en fødsel. Mellem 6 og 7 % af alle nybagte fædre udvikler en fødselsdepression, og det svarer til 4-4.500 mænd årligt.

Læs mere om fødselsdepression

Kilde: Dagens.dk: Hvert år får flere tusinde mænd en fødselsdepression 
Kilde. Rigshospitalet.dk: Kvinden og familien efter fødslen

Et nyt forskningsprojekt har netop fastslået, at man fra en kvinde er i 24. graviditetsuge kan screene for fødselsdepression og dermed starte behandling op, så man allerede inden barnet er født, er hjulpet godt på vej. Men hvad er symptomerne på en fødselsdepression egentlig?

Det er ikke ualmindeligt at høre om, at en kvinde eller en mand får konstateret en fødselsdepression i ugerne efter, at barnet er kommet til verden. Det kan være overvældende at blive forældre, hormonerne kører op og ned, rollerne i parforholdet skal omfordeles, og der er måske nok at bekymre sig om, nu hvor man har ansvaret for et lille nyt liv?

Læs også: Fødselsdepression kan opdages inden fødslen

Det opsigtsvækkende projekt fra Rigshospitalet viser nu, at det er muligt at opdage en depression omkring midtvejs i graviditeten og ifølge chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, er der flere tegn på fødselsdepression, som både den vordende mor, men også den vordende far, med fordel kan være opmærksom på inden barnet kommer til verden. 

Genkender du flere af symptomerne herunder, skal du søge læge. Din læge kan undersøge, om du har risiko for at få en fødselsdepression og hjælpe dig videre.

Du kan også læse bogen "Fødselsdepression - der er hjælp at få!"

Symptomer på en fødselsdepression

• Ubegrundet nervøsitet og bekymring
• Aappetitløshed
• Let til tårer
• Søvnbesvær
• Sorte tanker
• Indesluttethed
• Arbejdsflugt
• Glædesløshed
• Uoverskuelighed over for fremtiden
• Lav stresstærskel
• Ubeslutsomhed omkring hverdagsting
• Rastløshed og irritabilitet
• Selvskadende tanker

Læs mere om fødselsdepression

Læs også: Lad mødrehjælpen hjælpe

Kilde: Dr.dk Her er tegnene på en fødselsdepression

 

Vi har idag en svangrekultur, hvor vi bliver gjort til patient fra dag ét. Det særlige ved at være patient er, at man ikke har så meget handlerum. Man er en, der bliver gjort noget ved forklarer Katrine Spiegelhauer i dette interview. Og det er vi ikke indrettet til. Vi er indrettet til selv at mærke efter, og den evne bliver ikke dyrket i den fødekultur vi har.

Vi glemmer nemlig aldrig, hvordan vi fødte vores børn. De oplevelser vi har under fødslen påvirker i høj grad vores opfattelse af os selv og vores relation til vores børn beretter Katrine Spiegelhauer.

Jeg har lavet dette interview med psykolog Katrine Spiegelhauer, for at give dig en forståelse af, hvad en efterfødselsreaktion egentlig er, og hvordan du styrker din evne til at udtrykke dine behov og handle i overenstemmelse dermed.

Katrine Spiegelhauer forklarer, at i og med, at vi er indrettet til at skulle knytte os til et lille nyt menneske, er vi derfor helt naturligt ekstra sensitive overfor det rum og de mennesker, der er omkring os.

Da vi er indrettet til at tage imod et hvert lille signal for at kunne beskytte vores barn, tager vi derfor også imod ethvert lille signal fra vores omgivelser.

Katrine Spiegelhauer fortæller, at vi i virkeligheden også er indrettet til at have en landsby omkring os, der støtter og hjælper os under og efter graviditeten. Det har de færreste idag. Følelsen af ensomhed og magtesløshed oplever mange nye mødre.

Katrine Spiegelhauer er psykolog med speciale i graviditet, fødsler og familiedannelse.

Se interviewet her: