Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»Bjarne dam Larsen | min barsel
torsdag, 05 september 2024 00:00

Den glemte viden om fødsler

"Når din tankegang er ude af harmoni med virkeligheden lider du. Når din tankegang er i harmoni med måden tingene er på, føler du dig fredfyldt, rolig og let, og måske endda lykkelig. Så enkelt ER det" - citat: Bjarne Dam Larsen, stifter af Mindful birth metoden.
I 1970 skrev Tove Smidt i bogen Obstetrisk psyko- profylakse: ”Uvidenhed skaber frygt, frygt skaber spænding, spænding skaber smerte. Oplysning skaber ro i sindet, ro i sindet skaber legemlig ro og forhindrer opståelse af smerter”
 
Disse kloge ord er desværre udgået af fødselsforberedelses-undervisningen de sidste 20 år. 

 

Stigende krav om opslysning

I stedet har et stigende krav om oplysning om den minimale risiko, der er forbundet med at føde sneget sig ind i forberedelsen og har overskygget det faktum at kvinder er Gudinder, der kan indeholde og føde livet.
 
Og Gudinderne gør det så godt, at vi i dag er 7.218.423.050 (and still counting) mennesker på denne skønne blå planet vi kalder Jorden. Men i vores oplysnings-iver og, mener nogle, pligt - er vi kommet til at fokusere på alt det som måske kan gå galt ved fødsler, og uanset om du tror på det eller ej, så må jeg oplyse dig om, at det du fokuserer på har det med at blive din virkelighed i virkeligheden.
Så det, Tove Smidt mente, da hun i 1970 skrev; ”Oplysning skaber ro i sindet, ro i sindet skaber legemlig ro og forhindre opståelse af smerter” var budskabet om oplysning om kvindens fantastiske og gennem millioner af år indrettede krops helt egen evne til, at føde naturligt, roligt og fredfyldt.
 
Hvorfor betyder det noget, den måde vi oplyser gravide kvinder på om fødsler?, tænker du måske nu kære læser.
 
- Fordi oplysning om risiko skaber bekymring, frygt måske endda angst og det skaber spænding og spænding skaber smerter – smerter skaber frygt osv. osv.

 

Bekymring bringer kroppen i forsvar

Denne form for oplysning vækker vores krybdyrhjerne og vores krop går i forsvar – kamp, frys eller flugt tilstand, og i den tilstand kan kvinder ikke føde normalt. Hvorimod oplysning om den naturlige proces en fødsel følger, og fokus på kvindens naturlige fysiologi og anatomi skaber ro og tryghed.
 
Ro og tryghed sætter fødsler i gang, når tid er og holder dem i gang. Kombinerer man så det med hypnose, som er et fantastisk mentalt værktøj til forandring, men i høj grad også til at skabe ro i kroppen med, så får du det jeg har kaldt Mindful birth metoden, og som jeg de sidste 6 år har undervist gravide kvinder i at bruge til deres forberedelse af, og til brug under, selve fødslen.

 

Mindful Birth metoden

Mindful birth er undervisning af den gravide og hendes partner i alt det naturlige kvindekroppen kan og gør når den føder liv. Det er undervisning i at bruge selvhypnose og andre naturlige teknikker (som partneren er en del af og kan deltage i) til at understøtte fødsels processen, så fødslen bliver naturlig, rolig, fredfyldt og let.
 
I 2013 udkom min bog Mindful birth – en naturlig, rolig, fredfyldt og let fødsel, som beskriver og forklare hvad Mindful birth er. Du kan købe den på Saxo liger her
Udgivet i FØDSEL
torsdag, 12 februar 2015 00:00

Efter veerne

Efter veerne. Det er titlen på en bog som jeg er ved at læse, som handler om de traumatiske fødsler. 
 
Hvis du har læst mine blogs her på min-barsel.dk så ved du, at jeg ofte skriver om hvordan du kan opnå en naturlig, rolig, fredlig og måske let fødsel ved hjælp at fødselshypnose, eller det jeg kalder Mindful Birth.

MEN, som jeg også gør meget ud af, når jeg underviser gravide på hold eller i min klinik, så handler den naturlige fødsel også om accept af, at der er en virkelighed derude og at den er, at fødsler kan gå gruelig galt, med stor menneskelig omkostninger til følge. Ganske som de 13 fødselsberetninger, der beskrives i bogen vidner om.  

 

Uforløste forventninger

Det der slår mig er, at alle beretningerne handler om uforløste forventninger til fødslen, og  manglende kommunikation fra/til Jordemoder og fødselslægen. Og som en af forords skribenterne, jordemoder og psykoterapeut MPF Charlotte Grumme beskriver, så bunder mange af oplevelserne i mangel på det kommunikative, som hun beskriver meget fint med 10 ord. 
 
Kvinderne føler sig ikke set, hørt, anerkendt, tage vare på, taget alvorlig, medinddraget, forstået, lyttet til, levet ind i. 

Tryghedens betydning

Hvis vi ser bort fra de beretninger, der handler om at fødslen vanskeliggøres eller går i stå, fordi der er noget fysisk i vejen, som at barnet sidder fast i bækkenet eller på anden måde vender forkert til at en naturlig fødsel kan ske, så er det jeg hæfter mig mest ved, at ingen af disse kvinder har følt sig trygge. De har imod været bekymret, frygtsomme og angste, enten inden fødslen eller som et resultat af den manglende kommunikation. 
 
Ingen kvinder kan føde når de er i frygt, punktum. 
 
Frygt skaber spænding og spænding skaber smerte og smerter skaber mere frygt. Her skiller vi os ikke ud fra dyrerigt, ingen dyr vil føde i en utryg stemning, eller hvis der er tegn på fare. Hvilket jo giver god mening, hvem vil udsætte sit afkom for fare. Det er rent instinkt. 
 
Og hvad er det så man gør ved disse kvinder? Man sætter dem kunstigt i gang, overvåger dem, begynder at tale om en svær fødsel. Tager den bekymernde maske på, måske/måske ikke uden grund. Vi tager over og lytter ikke til den fødende og hendes behov eller instinkt. 

 

Psykisk førstehjælp

Hvor ville jeg ønske, at alt den fysiske og mekaniske førstehjælp, startede med psykisk førstehjælp. Igen, forudsat, at mor og barn ikke er i overhængende fare - endnu.
 
Hvor ville jeg ønske, at lyset blev dæmpet, beroligende musik flød i rummet, at ingen andre end dem den fødende var tryg ved var i rummet, alt i mens den gravide blev guidet til at trække vejret og til at bevæge sig rundt, skifte stillinger, blidt masseret for at øge oxytosin i blod og nervebaner (oxytosin er det naturlige hormon, der skaber bølgerne/veerne), guidet til afslapning med positive udsagn, som bekræfter den naturlige proces en fødsel er. 

 

Forberedelsens gevinst

Hvor ville jeg ønske, at de gravide, inden de skulle føde, var blevet undervist i kroppens naturlige reaktion på fødslen, hvordan deres livmoder virker, undervist i fødselsvejrtrækning, undervist i og arbejdet bevidst med forløsning af deres bekymring/frygt. Fået redskaber til at bringe sig hen i ro/hvile tilstanden via selvhypnose, lært rebozo teknikker. Viden om, hvordan de med deres tanker kan ændre opfattelse af smerter.
 
Undersøgelser og erfaringer fra Maria Mongans Hypnobirthing Institut i USA, har nemlig vist at 25% af dem, der har forberedt sig mentalt på fødslen og hvis fødsel alligevel ikke gik efter planen, ikke udvikler fødsels depressioner, frem for dem der ikke har forberedt sig. De er bedre rustet mentalt til at i mødekomme de situationer, begivenheder og hændelser som en vanskelig fødsel kan medføre. 
 
Siger jeg så at kvinder selv skaber deres dårlige fødsels oplevelser? NEJ, det er ikke det jeg siger. Det jeg siger er, at hvis de gravide bringer frygt med sig ind i fødslen, så åbnes muligheden sig for, at det bliver nogle svære og måske traumatiseret fødsler.
 
Jeg siger også, at fødsler er forudsigelige og at noget fysisk/mekanisk kan opstå, og det kan vi ikke ændre ved mental forberedelse, men vi kan ændre måden vi opfatter det på.

 

Et fødselssystem uden metal fødselsforberedelse 

Vores fødselsforberedelses system herhjemme har helt mistet det som jordmoder Tove Smidth i 1970 beskrev i håndbogen Obstetricisk psyko-profylakse (mental fødselsforberedelse) én blandt flere lærebøger for jordemoderelever og medicinstuderende, hun var involveret i. 
 
Jeg siger ikke, at de 13 fødsels historier ville havde været endt anderledes, for det kan jeg jo ikke vide. Jeg siger blot at mental forberedelse og undervisning af gravide øger muligheden betydelig for ikke traumatiserende naturlige fødsler.
 
MEN når nu en kvinde har haft en vanskelig fødsel, så er det en virkelighed vi skal forholde os til og disse kvinder, der også udvikler PTSD som følge af fødselstraumer (og der er nok som bogen antyder, flere end godt er) skal tages alvorlige og deres historier skal høres og vi skal gøre alt for at hjælpe dem. 

 

Efter veerne

Bogen jeg her har omtalt og refereret til hedder ”Efter veerne” og er skrevet af Lene Jørgensen, som i bogen også fortæller om sin egen rystende oplevelse, og hvordan den har påvirket hendes liv fatalt. 

Bogen er fantastisk velskrevet og peger knivskarpt på et system, som har nogle kommunikative problemer, når de svære fødsler opstår, eller måske opstår de, på grund af den manglende kommunikation og forståelse for mental indvirkning på fødsler. 

 
Udgivet i FØDSEL
tirsdag, 23 januar 2018 00:00

Tanker skaber livet for dig og dit barn

Et gammelt kinesisk ordsprog siger: ”Pas på dine tanker for de skaber dit liv”. Siden 2009 har jeg undervist gravide i, at det ikke kun er vores liv tanker skaber, men at tanker også kan skabe den fødselsoplevelse mor og barn kan få. Det er helt enkelt; er der frygtsomme tanker eller en utryg stemning under en fødsel, så opfatter din hjerne det som fare og din krop går i kamp, flugt eller frys forsvar. 
 
I den tilstand kan du ikke føde naturligt. Alle de hormoner som skal sætte din fantastiske og intelligente krop i stand til at føde virker ikke i kamp, flugt eller frys tilstanden. En ellers naturlig fødsel går derfor meget nemt hen bliver til en medicinsk fødsel.
 
Hvad det kan føre med sig af ubehag har du måske selv prøvet eller hørt om. Det er skruen uden ende, negative fødselsoplevelser skaber ny bekymring/frygt, som så skaber nye negative oplevelser og historier om fødsler.
 
Hvornår har du f.eks. sidst hørt en fortælle om en fantastisk fødselsoplevelse?
 
Medierne laver udsendelser der hedder ”Hjælp jeg skal føde” i stedet for ”Hurra jeg skal føde”.
 
Bekymring og angst sælger desværre bedre end positive historier. 
 
Lad mig lige slå fast; jeg er ikke imod medicinske fødsler. Heldigvis står der særdeles veluddannede jordmødre og fødselslæger klar, når naturen kræver en hjælpende hånd.
 
Det er blot blevet en tendens, at de fortæller dig om alt det de kan gøre for dig hvis (og det er næsten blevet en overbevisning om når) der går noget galt. Herved er de med til at sprede unødig bekymring og frygt, som du bevidst og ikke mindst ubevidst opfatter.
 
I stedet burde de fortælle dig hvor fantastisk og intelligent en krop du har, og at den er designet til at føde. 
 
De burde undervise dig i at bringe dig selv hen i ro/hvile systemet, for i den tilstand, ro/hvile, hjælper du og understøtter du nemlig kroppens naturlige fødselshormoner og processer, med naturlige fødsler som resultat. 
 
De burde undervise dig i, at arbejde med dine bekymrings og frygt tanker, hvis du har nogle.
 

De burde undervise dig i positive tanker og deres psykologi og ikke mindst evne til at skabe naturlige fødsler og alt andet positivt i livet. Dette burde de gøre før, under og om nødvendig efter fødslen. 

 

Fødselsmentaltræning og barnets grundtone

Der er flere grunde til at du burde undervises i fødselsmentaltræning.
 
Dine tanker skaber ikke kun dit liv og din fødsel, den sidste nye viden peger også på at tanker er med til at skabe den ”grund tone” den ”grund melodi” den ”grund substans” dit barn fødes med.
 
Det er almindelig opfattelse, at dit ufødte barns sundhed kun har noget at gøre med om du tager de rette vitaminer og mineraler, om du spiser sundt og dyrker motion. Resten sørger generne for. Men den nyste forskning viser, at dit barn reagere på andet end den fysiske ernæringssituation.
 
Jo mere forskerne finder ud af, jo mere må de sande, at dit fosters nervesystem opfatter mere, af forskellige kanaler og tidligere i tilblivelsen, end først antaget. "Dit foster er ikke et simpelt væsen, men en kompliceret og tidsløs lille skabning med uventet dybe tanker" skriver David Chamberlain bl.a. i sin bog The Mind of Your Newborn Baby. 
 
Vi ved alle, at det du indtager, indtager dit ufødte barn også, uden filter gennem navlestrengen.
 
Det betyder også at den brede vifte af informations molekyler, som f.eks. kemiske stoffer, de hormoner og vækstfaktorer, der påvirker og kontrollere dit følelsesmæssige og fysiske helbred, også påvirker dit ufødte barn.
 
Dit barn optager f.eks. kortisol og andre stresshormoner som du producerer, hvis du er bekymret eller angst.
 
Omvendt så optager og bader dit barn også i de kemiske stoffer og hormoner som du producere når du er forelsket i dit ufødte barn, din kæreste eller mand - ja, når du er forelsket i livet (mindre kan også gøre det).
 
Det betyder ikke, at du ikke må have bekymrede/angste tanker eller negative tanker under din graviditet – det kan ingen mennesker (gravide eller ej) sige sig fri for.
 
Det betyder først noget, hvis det bliver grundstemningen i dit graviditets forløb, fordi dit barn i dets udvikling inde i din mave er i samme stemning og fødes med den grundstemning, helt ned på et cellulært plan.
 
Det er derfor du efter min mening og erfaring skal tilbydes en positiv orienteret fødselsforberedelse, og hvis din bekymring eller angst er sedimenteret (fastlåst), så bør der tages hånd om det af den terapeutiske vej. 

Mindful Birth metoden 

Fødselshypnose, eller det jeg kalder Mindful Birth har alle de elementer, der skal til. Vi arbejder ud fra den model der hedder fear – tension – pain modellen, eller på dansk: frygt skaber spænding og spænding skaber smerte (smerte skaber mere frygt, som skaber mere spænding o.s.v.) og resultatet er, at du bevidst og ubevidst er i dit kamp, flugt eller frys system. 
 
Undervisning i selvhypnose med positive bekræftelser, vejrtrækning, selv bearbejdelse af frygt tanker og fysiske beroligende teknikker, forandre bekymring og angst.
 
Samtidig har hypnose og bevidst brug af vejrtrækning den sidegevinst, at det får dig til at slappe af med mindre spænding som resultat.
 
Men andre ord så bryder Mindful birth fear – tension – pain modellen, ikke bare på en af faktorene men to – fear og pain. Faktisk så arbejder vi også med den sidste – Pain – via hypnosen. For med hypnose kan du nemlig ændre din smerteopfattelse.
 
Alle redskaber som, når de bruges bevidst, naturligt bringer dig i ro/hvile systemet.
 
Dette er ikke en ny viden, men en glemt viden, som der ikke undervises i mere på jordemoderstudiet eller andre steder. En helt logisk og naturlig viden, som stille og rolig er blevet skubbet til side af et fokus på alt det, der måske kan gå galt ved fødsler.
 
Og så er vi tilbage til der hvor jeg startede: ”Pas på dine tanker for de skaber dit liv” (og påvirker dit barns) eller med andre ord ”Det du fokusere på bliver din virkelighed”.
 
Så hvorfor ikke lukke dine øjne et øjeblik og koncentrere dig om din rolige vejrtrækning, ind: 1234 og ud: 12345678 og tænke:
 
  • Jeg slipper al frygt og bekymring, imens jeg forbereder mig til fødslen af ​​mit barn.
  • Jeg er afslappet og glad for, at mit barn endelig kommer til mig.
  • Jeg er fokuseret på en blød, nem og tryg fødsel.
  • Jeg stoler på min krop for, den ved hvad den gør.
  • Mit sind er afslappet, min krop er afslappet.
  • Jeg har tillid til, at jeg kan føle mig tryg, jeg føler mig tryg.
  • Mine muskler arbejder i fuldstændig harmoni for at gøre fødslen lettere.
  • Jeg føler en naturlig lindring kan strømme gennem min krop.
  • Jeg slapper af imens mit barn og jeg bevæger os hurtigt, nemt og trygt gennem hvert trin i fødslen.
  • Min livmoderhals åbner sig udad, og giver mit barn plads til at glide ned fødselskanalen.
  • Jeg er helt slappet og overgiver min fødsel til naturen.
  • Jeg ser mit barn kommer nemt og blødt ud af min livmoder.
  • Mit barns fødsel vil være let, fordi jeg er så afslappet.
  • Jeg trækker vejret på den rigtige måde og fjerner alle spændinger.

En naturlig, rolig og fredfyldt fødsel er muligt…

Læs også: En mindful hjemmefødsel

 

Udgivet i FØDSEL