Du er her:min barsel»Artikler»Samliv»Har du haft øjenkontakt med dit barn i dag?

Har du haft øjenkontakt med dit barn i dag?

Skrevet af 

Mange af os er så fokuseret på at være effektive, at vi konstant har gang i flere ting på samme tid. Sådan er vi hele tiden et skridt foran nuet på vejen videre mod det næste. Det skaber et hektisk aktivitetsniveau, som giver nærværet svære betingelser.

Vi, der er forældre i dag, husker nok 80’er-kampagnen, der kørte under sloganet ”Har du talt med dit barn i dag?” Man kunne sågar få klistermærker til køleskabet som en reminder. I dag kan vi trække på smilebåndet af det og tænke, at det er indlysende, at vi skal tale med vores børn hver dag og det gør de fleste af os garanteret også. Og sikkert på en helt anden åben og ligeværdig måde end for 30-40 år siden.

 



Men hvad med denne her: Har du haft øjenkontakt med dit barn i dag?
Tænk lige over det, – hvor tit foregår jeres snak og samvær under multitasking med oprydning, tjek af sociale medier eller med blikket nede i din egen tallerken, fordi du i virkeligheden ikke er helt tilstede, men er drevet ud af kontakten og videre til den e-mail, du skal skrive, når børnene sover, planerne for weekenden eller regninger, der skal huskes?

Multitasking plejede at være et plusord, men det er ved at ændre sig. I forhold til nærvær er det direkte usundt. Også for kvinderne, selvom de er bedre til det end mænd. Det belaster både vores nervesystem og relationen til vores børn, fordi vi kan ikke være nærværende, når vi samtidigt laver noget andet. Som en femårig pige bemærkede det om et ”mobil-forbudt-skilt” i svømmehallen: ”Jeg tror, telefoner er forbudt her, fordi de gerne vil have, at forældrene er sammen med deres børn.”
De mærker det instinktivt, vores børn – enten er vi sammen med dem, eller også er vi sammen med vores smartphone, vores tanker om arbejdet, vores bekymringer. Vi kan ikke begge dele samtidig. Ikke rigtigt.

For mange af os er det en vanskelig opgave at fokusere vores opmærksomhed mod en enkelt ting ad gangen, men det har vi i dag mere brug for end nogensinde. I den digitale verden vi lever i, er der så meget, der konkurrerer om vores opmærksomhed, at vi næsten ikke har tid til kun at være et sted ad gangen og derfor får vi svært ved at være nærværende. Børnene mærker det og oplever desværre, at de ikke bliver valgt til.

Når vi til gengæld kigger dem ind i øjnene og giver dem vores fulde opmærksomhed, så lyser de og spirer. Og det er der ikke noget at sige til. Vi elsker alle sammen at blive set, føle os valgt til og især af de vigtigste i vores liv. Det giver os en følelse af at være betydningsfulde og det nærer vores selvfølelse.
 
 


Hvorfor er øjenkontakt så vigtig?

Øjne er dragende at kigge i og fulde af informationer, fordi de ærligt afspejler vores inderste følelser. Vi kan altså aflæse hinandens følelser ved at se hinanden i øjnene. Og særligt i de nære relationer skaber øjenkontakt et nærværende og kontaktfuldt øjeblik, hvor vi virkelig ser og mærker hinanden – nærmest på celleplan. Vi er så tæt forbundet i disse øjeblikke, at vi med et enkelt blik og et smil kan vise vores kærlighed, vores forståelse eller give trøst og berolige.

Det kan næsten komme til at lyde som om, at øjenkontakt helt kan erstatte alle ordene. Det kan det i nogen situationer og slet ikke i alle. Men øjenkontakt skaber et tæt bånd mellem os, som gør, at vi ofte vil møde hinanden med en større nysgerrighed, empati og forståelse. Vigtigst af alt, at blive set ofte i øjnene af de vigtigste mennesker i barnets liv, dets forældre, gør at barnet mærker tyngden af sin eksistens: jeg er her i verden, jeg har min plads og jeg bliver set, lyttet til og taget alvorligt.

Øjenkontakt bringer nu’et i spil

Når øjenkontakt så effektivt kan rette vores opmærksomhed væk fra alt det, der så larmende kalder på os og mod vores barn, kan vi aktivt bruge øjenkontakt som et redskab til at bringe noget langsomhed ind i vores hverdag. For når vi i et øjeblik hiver i bremsen ved at kigge vores barn i øjnene, bringer vi nuet i spil og der skaber vi et rum, hvor vi lige præcis i dette øjeblik får lov til at gøre indtryk. Hvor her og nu får en betydning i sig selv i stedet for blot at være et skridt på vej til noget andet. Det giver både os og vores barn en grounding, hvor vi mærker jorden under vores fødder, fornemmelsen i maven og ikke mindst vores kærlighed til hinanden. Et sådant øjeblik kan have en gennemslagskraft, der rækker langt ind i dagen, hvor vi ellers er adskilt.

 
 


Tilbyd din øjenkontakt

Med denne viden kan man få lyst til bare at sidde og se sit barn i øjnene hele tiden. Her er det vigtigt at tænke på øjenkontakt som et tilbud, der kan tages imod og udveksles som en gave, hvor vi åbner op til vores inderste og mest private. Insisterende øjenkontakt derimod er ikke en gave, men kan føles grænseoverskridende og krævende. Især for børn.
Modsat os voksne, der kan sidde, tale og kigge hinanden dybt i øjnene i halve og hele timer ad gangen, kan den intense øjenkontakt hurtigt blive for overvældende for børn, og de vil foretrække at gå ind og ud af kontakten. Derfor skal vi nøjes med at tilbyde vores øjne og stå til rådighed, når børnene har brug for at kigge ind i dem, så de kan tjekke ind og ud af kontakten efter behov.

Vi kan passende dosere den nærende kontakt drypvist i de små pauser i hverdagssituationerne og ikke kun omkring middagsbordet. Det kunne fx være bagspejlet, når vi kører og barnet sidder på bagsædet. Her kan vi med øjenkontakt og uden ord få sagt: ”Jeg ser dig og du er så betydningsfuld for mig.” Det kilder i maven, fordi de mærker, at de er til og har betydning. Eller i de tilspidsede situationer om morgenen på vej ud af døren, kan vi se vores barn ind i øjnene og siger noget i retningen af: ”Nu er vi ved at gå helt galt af hinanden. Hvad har du brug for, for at vi kan komme ordentlig ud af døren sammen?”

Og det er ikke ensbetydende med, at vi så modvilligt skal give barnet, hvad det ønsker sig. Det afgørende er, at barnet i det øjeblik vil føle sig set og taget alvorligt. Og det er det vigtigste i de betydningsfulde relationer. Vi kunne også få øjenkontakt med vores barn, når det leger på legepladsen og dermed lade dem vide, at vi ser dem og at det de laver ser sjovt ud.

Summen af disse små øjeblikke er med til at skabe den tætte, nærende kontakt mellem forælder og barn, der giver barnet oplevelsen af, at det er betydningsfuldt og værd at elske. Det hjælper til at barnet kan føle sig tryg og rolig i livet, så det kan stå stille, når der er brug for det i en verden, der suser forbi. Og det er et godt udgangspunkt og styrker børn i at tro på deres eget værd og tage deres plads i livet.

Selvregulering og farfundamentet

Selvregulering er en kraftfuld evne i alle relationer. I familien gør det os til en stærk tilknytningsfigur, fordi vi bliver forudsigelige og bedre kan bevare roen, når børnene har brug for at læne sig ind i os og genfinde trygheden og balancen.

I mit forløb for fædre - Farfundamentet, (<--- du finder information om forløbet, nederst i artiklen efter at du har klikket på linket her) sætter jeg også fokus på, hvordan du kan tage hånd om dig selv i kontakten til dit barn. Det er vigtigt, fordi det er kontakt til dig selv, der er afgørende for, hvilken kontakt du er i stand til at skabe med dit barn og uden kontakt, vil du ikke kunne guide eller gøre indtryk.
OBS holdopstart i KBH primo november 2022




 

Skrevet af