Du er her:min barsel»Artikler»Samliv»Hjælp dit barn med at forstå sine følelser

Hjælp dit barn med at forstå sine følelser

Skrevet af 
I de her dage oplever mange store følelsesudbrud hos børnene og det kan være svært at være med – både for forældre og børn.

Når følelserne går højt hos børn, kan det være utrolig svært for dem at sætte ord på følelserne. De kan helt få oplevelsen af at blive kapret og taget skræmmende steder hen. Det kan gøre det svært for dem at håndtere sig selv og ikke mindst sætte ord på det, der udspiller sig på deres inderside.

Når vi så siger ”STOP!”, ”Tag det roligt?” eller ”Hvis du ikke stopper nu, så …”, kan vi opleve, at det kun forværrer situationen. Det hjælper nemlig ikke børnene til at tage sig af følelserne og de vil ofte føle sig misforstået og ’til besvær’ og det vil få mange børn til at skrue op for følelserne.
De vil enten vende det indad eller udad og skrue op for den adfærd, som vi har svært ved at være med.

Hvis vi skal hjælpe dem med at tage sig af følelser, må vi for en stund forlade os selv og forsøge at sætte os i deres sted og spørge: ”Hvordan må han have det, når han reagerer, som han gør?”

Det er første trin og et vigtigt ét. Det er nemlig et andet sted at møde børnene fra, og de vil kunne mærke vores medfølelse og empati, og det beroliger, når vi mærker, at andre kan holde os ud og være med os, når vi har svært ved at håndtere os selv.

Andet trin er at kategorisere følelsen på følelsesbarometeret, som du ser på billedet. Hvor meget fylder følelsen lige nu? Giv den et tal. Hvor vred er du? Eller hvor ked af det er du?

Ved at kategorisere følelsen siger barnet noget om, hvordan de mærker følelsen og det er igen beroligende at kunne gøre sammen med en anden. Det er ofte sagt: ”When you name it, you tame it”. Det gælder også her.
Som min seksårige søn siger: ”Det hjælper, fordi jeg kan sige, hvor meget jeg er vred.”

Det giver samtidig anledning til at tale om, hvor i kroppen barnet mærker følelsen eller hvad der udløste den. Og når vi vender tilbage til følelsesbarometeret og spørger, hvordan de mærker følelsen efter, at I har talt om den, vil børnene erfare, at følelsens intensitet er aftaget.

På den måde bliver det tydeligt at følelser er noget, der lever i os kortvarigt; de kommer og går alt efter, hvad vi oplever og de forandrer sig over tid.
Det er en vigtig erfaring at få, fordi det kan gøre følelserne mindre skræmmende, når børnene ved, at de vil forandre sig. Det gør det lettere for dem ikke at gå ét med følelserne og med tiden vil de kunne sætte ord på følelserne uden at blive oversvømmet af dem.

Har du lyst til at gå i gang med barometeret? Så lad dit barn være med til at lave det, de kan bestemme farver, skrive tallene og på den måde føle ejerskab for projektet fra starten.


Selvregulering og farfundamentet

Selvregulering er en kraftfuld evne i alle relationer. I familien gør det os til en stærk tilknytningsfigur, fordi vi bliver forudsigelige og bedre kan bevare roen, når børnene har brug for at læne sig ind i os og genfinde trygheden og balancen.

I mit forløb for fædre - Farfundamentet, (<--- du finder information om forløbet, nederst i artiklen efter at du har klikket på linket her) sætter jeg også fokus på, hvordan du kan tage hånd om dig selv i kontakten til dit barn. Det er vigtigt, fordi det er kontakt til dig selv, der er afgørende for, hvilken kontakt du er i stand til at skabe med dit barn og uden kontakt, vil du ikke kunne guide eller gøre indtryk.
OBS holdopstart i KBH primo november 2022
Skrevet af 



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL