Lærer børn i danske børneinstitutioner nok, og lærer de på den rigtige måde? Ved vi, hvad vi er gode til, og hvad der kunne blive bedre? Nu skal det klarlægges i en stor, empirisk undersøgelse, anbefaler Agi Csonka, formand for Rådet for Børns Læring og direktør for SFI, Det Nationale Center for Velfærd.

Hvis man skal optimere noget, så er det afgørende at gøre det på kvalificeret grundlag. Ansvaret for, at kvaliteten i danske institutioner er i orden ligger hos Ellen Trane Nørby (V), minister for børn, undervisning og ligestilling, – og det er Rådet for Børns Lærings opgave at rådgive hende om, hvordan det står til derude på Mælkebøttestuen.

Formanden for Rådet for Børns Læring, Agi Csonka, mener, at der skal en grundig undersøgelse til, førend rådet kan tilbyde ministeren et samlet billede på kvaliteten.

Agi Csonka ønsker primært at undersøge læringen i institutionerne fra 0-6 år. Hvordan foregår den, er der nok af den, hvem foretager den, dokumenteres den – og hvad lærer børnene?

Hun understreger, at dette fokus på læring særligt er til for at oprette den skævvridning af læring, som kommer sig af, at nogle børn kommer fra ressourcesvage familier, hvor læringen ikke kommer af sig selv. En grundig vidensindsamling af læring og læringsmiljøer i institutionerne vil gøre det muligt i højere grad at kompensere for forældrenes manglende ressourcer mht børnenes læring. Så bliver ingen tabt på gulvet. 

Et andet fokus bør ifølge Agi Csonka være samarbejdet mellem forældre og pædagoger.

Hvis samarbejdet fungerer godt, kan det ifølge udenlandske forskningsresultater være godt for børnenes udvikling – så derfor ville det være en stor hjælp at vide mere om, hvordan det går herhjemme. Endelig er der også behov for mere efteruddannelse til pædagogerne, så de bliver klædt bedre på til at løfte den opgave, det øgede fokus på læring medfører.

Danmark er allerede med i en stor, international undersøgelse, som gør, at vi fremover kan sammenligne os med andre landes pædagogik og hverdag i institutioner.

Langt de fleste fødsler i Danmark er mirakler. Det er stunder af stor glæde og undren over, hvor vild kroppen er – og både fødselslægen, jordemoderen og den fødende deler glæden. Når fødslen indimellem går galt, medfører det ofte på samme vis traumer for både den fødende og de professionelle, viser nyt studie.

Læger og jordemødre skal være gjort af et særligt stof for at kunne gå ind og ud af utallige fødselsoplevelser i løbet af deres karriere.

De er naturligvis uddannede til at håndtere alle former for fødsler, også dem, hvor det desværre ikke går som forventet. Dem, hvor mor eller barn måske lider overlast. Dem, vi helst ikke vil tænke på. Men deres uddannelse er ikke tilstrækkelig, når det kommer til de følelsesmæssige konsekvenser af fødsler, der går galt. Det viser et studie af jordemoder og ph.d. studerende Katja Schrøder fra Syddansk Universitet.

Hele 85% af 1237 fødselslæger og jordemødre, hun har talt med i sin dataindsamling, fortæller, at de har oplevet traumatiske fødsler. Dette i sig selv vidner om, at det er oplevelser, disse faggrupper bør klædes på til at håndtere; ikke kun rent fagligt, men også den skyldfølelse, som for 50% vedkommende opstår lige efter den hårde situation.