Du er her:min barsel»Artikler»Amning»traumatisk fødsel | min barsel

Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, kritiserer sundhedsøkonomerne for at opstille et helt misvisende regnestykke, når de argumenterer for, at der ikke er behov for flere jordemødre på fødegangene rundt om i landet. Der er ganske vist færre fødende og flere jordemødre i fastansættelser i dag, men det stigende antal arbejdsopgaver og langt flere komplicerede fødsels- og efterfødselsforløb kræver flere hænder, hvis vi skal undgå nedslidte jordemødre og traumatiske fødsler, siger Lillian Bondo til Altinget.

Det ser da ellers godt ud på papiret, at der i dag er flere jordemødre pr fødende, end der var for nogle år siden. De faldende fødselstal betyder, at regeringen ikke behøver at tilføre fødeafdelingerne flere penge, for der er jo ikke behov for det, når der er færre og færre kunder i butikken. Sådan er logikken hos de sundhedsøkonomer, der vejleder regeringen i fordelingen af de sparsomme ressourcer, der er øremærket til sundhedssektoren.

Men så enkelt er det bare ikke, siger Lillian Bondo. Det er helt misforstået, og det viser, hvor lidt viden om hverdagen på en fødegang, sundhedsøkonomerne har. Jordemødrene løber i dag hurtigere end nogensinde, selvom regnestykket med flere jordemødre og færre fødende ser simpelt ud.

Årsagerne til, at jordemødrene i den grad har brug for flere hænder og ressourcer i dag, er:

1: De udfører langt flere arbejdsopgaver i dag, end de gjorde tidligere. Både ved skriveborde med registrering og administration, men også med et øget antal indlæggelser af gravide, ultralydsundersøgelser og barselsarbejde. Dermed kan man ikke udregne en jordemoders arbejde ved blot at dividere med antallet af fødende – de bruger tid på mange andre ting.

Udgivet i NYHEDER

Langt de fleste fødsler i Danmark er mirakler. Det er stunder af stor glæde og undren over, hvor vild kroppen er – og både fødselslægen, jordemoderen og den fødende deler glæden. Når fødslen indimellem går galt, medfører det ofte på samme vis traumer for både den fødende og de professionelle, viser nyt studie.

Læger og jordemødre skal være gjort af et særligt stof for at kunne gå ind og ud af utallige fødselsoplevelser i løbet af deres karriere.

De er naturligvis uddannede til at håndtere alle former for fødsler, også dem, hvor det desværre ikke går som forventet. Dem, hvor mor eller barn måske lider overlast. Dem, vi helst ikke vil tænke på. Men deres uddannelse er ikke tilstrækkelig, når det kommer til de følelsesmæssige konsekvenser af fødsler, der går galt. Det viser et studie af jordemoder og ph.d. studerende Katja Schrøder fra Syddansk Universitet.

Hele 85% af 1237 fødselslæger og jordemødre, hun har talt med i sin dataindsamling, fortæller, at de har oplevet traumatiske fødsler. Dette i sig selv vidner om, at det er oplevelser, disse faggrupper bør klædes på til at håndtere; ikke kun rent fagligt, men også den skyldfølelse, som for 50% vedkommende opstår lige efter den hårde situation.

Udgivet i SAMFUND
mandag, 01 august 2022 10:56

Undgå dette - og optimer din ammestart

"Vi har rigeligt med litteratur om både vildtlevende og tilfangetagede dyr og deres fødsler. I al den litteratur er det gentagne budskab: "Bland dig så vidt muligt uden om!" (Frit oversat fra Smith L, Kroeger M: Impact of Birthing Practices on Breastfeeding, Jones and Bartlett Publishers; 2010 s. 1)

Morfin som smertelindring

Hvis en kvinde under fødslen får morfin som smertelindring, kan barnets suttereflekser bliver hæmmet i op til 24 timer efter injektionen. Den lille ligger på mors mave, men i stedet for at kravle og søge efter brystet, vil den ligge lige så stille og kigge og måske endda sove

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh.

Planlagt kejsersnit

Hormonet oxytocin er en vigtig faktor i mange forhold bl.a. i mor-barn-tilknytning og i amning. Naturlig oxytocin er nærmest ikke til stede ved planlagt kejsersnit, fordi kvindens krop ikke selv laver veer og dermed ikke danner hormonet.

Epidural- eller spinal-blokade (smertelindring under fødslen)

Epidural- eller spinal-blokade har to store og hæmmende påvirkninger på amning:

-  Epidural- eller spinal-blokade er kendt for at hæmme kvindens egen produktion af vehormonet oxytocin, hvilket kan forlænge fødslens sidste fase - hvilket igen medfører vestimulation med det kunstige hormon syntocinon, som igen yderligere hæmmer kvindens egen produktion af oxytocin. Det har vist sig, at kvinder, der er blevet vestimuleret med kunstigt oxytocin, først har samme niveau af oxytocin i kroppen som kvinder, der ikke er blevet stimuleret, to måneder efter fødslen - og det endda kun, hvis hun har fået en fuld amning til at fungere.

-  Kvinder, der ikke får epidural- eller spinal-blokade, danner selv det smertestillende hormon – endorfin - hvilket barnet også nyder godt af. Hvis en fødende smertelindres med epidural- eller spinal-blokade, bliver de fleste så godt smertedækket, at de kan lægge sig til at sove.

Ingen smerte - ingen endorfin, heller ikke til barnet, der stadig skal ud af fødselskanalen.

 

Mor har mindre ondt – barnet har mere ondt

Det viser sig, at børn født af mødre med epidural- eller spinal-blokade, er mindre interesseret i brystet lige efter fødslen - de har mere ondt og er mere stressede, hvilket kan aflæses på deres adfærd og ses i blodprøver, hvor børn født af kvinder med epidural- eller spinal-blokade, har mere af stresshormonet cortisol blodet.


Early feeding – Modermælkserstatning som tilskud lige efter fødslen

Nogle børn, bliver så medtaget af fødslen, at lægerne vurderer, at barnet umiddelbart efter fødslen har bug for mad. Nogle sygehuse griber ikke ind, hvis barnet selv begynder at sutte effektivt inden for den første halve time og andre giver modermælkserstatning.

Alt andet lige ved vi, at tilskud med mælkeerstatning efter fødslen har indflydelse på amme-opstarten, og langt de fleste kvinder, hvis børn får tilskud, kommer som minimum til at skulle udmalke for at stimulere mælkeproduktionen.

Men det er en hårfin balancegang, om man skal giver tilskud eller ej. Hvis barnet har brugt alle sine ressourcer, inden det når at få næring fra moderen, er det heller ikke godt for barnet.

Et reelt alternativ er at håndudmalke den første råmælk på ske og give barnet early feeding på ske i stedet.

Hvis udmalket råmælk ikke er muligt lige efter fødslen, kan modermælkserstatning gives i meget små mængder, indtil indtag af råmælk (enten ved amning eller udmalket på ske) kan lade sig gøre.Udmalkning af selv få drabber råmælk, stimulerer moderens mælkeproduktionen, mens tilskud med modermælkserstatning ikke stimulerer moderens mælkeproduktion, samt forsinker barnets interesse i brystet.

 

En traumatisk fødsel

33% kvinder oplever et traumatisk fødselsforløb, og hen ved 70% af dem har udfordringer med amningen.

Det, der kendetegner dårlige fødselsforløb, er dårlig kommunikation mellem den fødende og hendes partner og fødsels-personalet.

Så det er altid en god idé at forholde sig til fødslen allerede i graviditeten; lære fødselsteknikker, øve fødestillinger, forholde sig til fødestedets smertelindringsmuligheder og skrive en ønskeliste til fødestedet - og ikke mindst at tale med partneren om sine forestillinger og ønsker til fødslen, så han kan være med til at formidle videre, hvad den gravide gerne vil have. For sjældent er en fødende kvinde i stand til at gå ind i en længere dialog om forestillinger og ønsker.

Læs også: En god ammestart

Læs mere om amning i bogen: Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Udgivet i AMNING



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL