Det er en rigtig god idé, at du allerede fra starten giver dit barn gode vaner med tandbørsten. Start allerede når den første tand er kommet frem og børst tænderne både morgen og aften, så det hurtigt bliver en god rutine for barnet.

Det kan måske i starten være svært at få lov til at børste barnets tænder. Undgå altid, at børste tænderne med magt. Hvis man skal holde sit barn hårdt fast, for at få børstet tænderne, er det et overgreb på barnet.

Tryghed ved tandbørsten

Du kan købe en tandbørste der også fungerer som en bidering. Det kan være en idé at vælge sådan en i starten. Du kan komme lidt tandpasta (en tandpasta uden skadelig kemi)  på og lade barnet selv gumle lidt på den, således at barnet blive trygt ved både børsten og tandpastasmagen.

Prøv også at dyppe barnets tandbørste i et glas vand, uden at der er tandpasta på. De fleste børn kan lide at suge vandet ud af en tandbørste, for at dyppe den i vandet igen. Det er også en god måde for barnet at bliver fortrolig med tandbørsten på og bruger du to tandbørster, (en som barnet styrer, og en som du styrer) vil du sikkert kunne få lov at skrubbe lidt også.

Et andet alternativ som måske kunne være sjovt for barnet er en el-tandbørste.

I starten er det vigtigt, at du gør tandbørstningen kortvarig. I takt med, at barnet bliver trygt og fortrolig med tandbørsten, øges grundigheden. Du skal i starten stoppe inden det bliver for meget for barnet, så barnet begynder at forbinde det at få børstet tænder med noget hyggeligt og ikke noget ubehageligt.

Gør tandbørstningen så hyggeligt som muligt. Sæt dig behageligt med barnet, fortæl barnet hvad du gør, og gør det på samme måde hver gang – Det giver tryghed. Vælg også altid det samme sted at børste tænder. F. eks i lænestolen, foran spejlet eller på puslebordet.

Tandpasta

Du skal kun bruge en meget lille mængde tandpasta, svarende til barnets lillefingernegl.

Vær opmærksom på, at undersøgelser viser at flere tandpastaer (også dem specielt lavet til børn) indeholder mange skadelige stoffer, som f.eks. flour, parfume og parabener. Vælg evt. en økologiske tandpasta som er fri for disse ting. Små børn sluger ofte tandpasta, da de endnu ikke har lært at spytte. 

Men husk: Det er ikke så meget tandpastaen, som det er tandbørsten, der holder tænderne rene. Tandpastaen er mest for at give den gode smag.

Vær omhyggelig med den måde du børster på. Børst med små gnubbe- og cirkelbevægelser langs tandkødsranden.

Vil du vide mere om flours skadelige virkning på kroppen, kan du blandt andet læse læge Carstens Vagn Hansens artikel Fluor - hvorfor - hvorfor ikke?

Sådan gør du

Sørg for at sidde behageligt og have det rart så din indstilling ikke smitter af på barnet.

Støt barnets hoved, så du ikke skader barnets mund.

Hold evt. ud i kinden med en finger, og børst med den anden hånd. Når barnet bliver større, er det lettest at sidde med barnet i skødet.

Børn har brug for hjælp med tandbørstningen indtil 10-12 års alderen.

De færreste af os har et barn der bare lægger hovedet på puden, smiler og siger "Godnat mor!" Rigtig mange forældre oplever putteseancerne som lidt af en udfordring, hvor de bliver testet på tålmodigheden, efter at der er blevet sagt godnat.

Barnet sætter os nu på prøve med alverdens spørgsmål og episoder det lige skal berette om. Så er det tørstigt, så er det sultent, eller ked af det. Herefter reagerer vi måske mere eller mindre hensigtsmæssigt, og hvis vi reagerer uhensigtsmæssigt med f.eks. at skælde barnet ud sidder vi tilbage i stuen med en trist følelse.

Der er meget vi kan gøre, for ikke at nå dertil.

Her kommer 5 gode råd fra indehaver af æblebørn.dk og sundhedsplejerske Anette Straadt:

• Sørg først og fremmest for, at barnet har et stabilt blodsukker. Der sker nemlig det, at hvis blodsukkeret drøner op og ned, så kan hjernen ikke falde til ro.
  Derfor er det en rigtig god idé, at aftensmaden både indeholder noget fedt og noget protein, da disse stabiliserer blodsukkeret.
  Er barnet sultent inden puttetid, bør du give det noget der holder blodsukkeret i ro, og undlade at give det noget med mange kulhydrater f.eks.brød eller frugt. I stedet kan du give det en rest fra aftensmaden, eller andet "rigtig" mad. Banan er en frugt-untagelse, som du godt må bruge inden sengetid, da banan faktisk indeholder nogle beroligende stoffer som er gavnlig for søvnen, samtidig med at banan mætter godt.
  
   

• Det er utrolig vigtigt at dit barn får tilstrækkeligt med sunde omega 3 fedtstoffer fra fisk (eller alger). Undersøgelser har vist, at børn der fik et tilskud af en god kvalitets fiskeolie sov bedre og længere.
  
  

• Vores hjerner svinger med forskellige svingninger i løbet af en dag. Inden sengetid bør du give barnets hjerne mulighed for at geare ned i nogle roligere svingninger, for at barnet har en reel mulighed for at kunne falde i søvn. Begræns Tv, iPad og spillemaskiner før sengetid.
  
  

• Gør brug af det gamle husråd om kamillete. Det har en ganske målbar beroligende effekt. Lav det efter aftensmaden, lad det køle helt ned og tilbyd barnet det, når barnet er tørstigt. De fleste børn kan lide usødet kamillete, men start med meget mildt te, der ikke har trukket så længe, og lad dit barn langsomt vænne sig til smagen. Undgå at søde det (for meget), da det jo ellers går ud over råd nr 1.
  
  

• Giv dit barn lidt massage eller stryg barnet hen over kroppen. Ved berøring udskiller kroppen det beroligende hormon oxytocin. Du behøver ikke massagekundskaber. Bare rør og nus dit barn og/eller giv dit barn godt med kropskontakt inden det bliver lagt. Det er en enestående måde at komme tættere på sit barn både fysisk og psykisk. Brug eventuelt lavendelolie, som virker beroligende.
  
  

• Sidst, men ikke mindst, foreslår Anette Straadt at bruge beroligende musik eller en visualiseringshistorie til dit barn. Der findes indtalte historier, som er tiltænkt som putteritual med henblik på at få børn til at slappe af og falde i søvn. Se f.eks. hjemmesiden stærkforlivet.dk. De helt små børn kan lytte til rolig musik, og også det, kan du finde på Youtube. Prøv f.eks. at søge på lullaby for sleep, eller lullaby baby. Det er vigtigt, at lyden ikke er for høj, men at barnet skal lytte.
  
  

• Hvis alle disse råd er nye for dig, og du ikke allerede praktiserer nogle af dem, anbefaler Anette Straadt, at du prøver dig frem med eet eller to af rådene af gangen, for at det ikke kommer til at virke som et større arbejde at gå i gang med. - Du vil hurtigt mærke effekten.
  
  

• Læs Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen's bog om Børn og Søvn

'God putte-fornøjelse!

 

Der er masser af gode grunde til at begynde at give babymassage. Først og fremmest skal du gøre det fordi det er en dejlig samværsform for både dig og dit barn.

Tilknytningen styrkes

Når du giver dit barn massage får du en dejlig nærværende og intens kontakt med barnet. 

I har hud-til-hud kontakt, øjenkontakt og befinder jer i varme rolige omgivelser. Der skabes tid og ro til at se barnet, og i dette nærvær åbner der sig nye muligheder for at forstå barnets nuancerede kropssprog, hvilket vil udvikle kontakten mellem jer og knytte jer tættere sammen.

Reducerer stress

Når du masserer din baby regelmæssigt, reduceres stresshomonet cortisol hos barnet, og det hjælper dit barn med at kunne slappe af. Massage øger barnets trivsel, fremmer fordøjelsen og styrker immunsystemet. Massage er stimulerende for barnets sanser, det styrker barnets led og muskler og styrker barnets motorik.

Mere harmoni

Du vil formodentlig også opleve at dit barn bliver roligere og mere harmonisk og at det vil sove bedre.

Hos dig, vil de kærtegn du giver til din baby udløse det glade hormon endofin.

Det anbefales at starte på kurset når barnet er ca. 2-6 mdr.

Du kan selv lære babymassage med denne video

I USA har det i flere år været populært at lære sine børn babytegnsprog i de første leveår, før børnene behersker det talte sprog og nu hitter babytegnsprog også herhjemme, både i de små hjem men også i mange institutioner og pasningsordninger. 

At bruge tegnsprog sammen med sit barn er sådan en stor succes, fordi børn er i stand til at bruge deres hænder længe før de får de rette ord ud af munden.

Tidlig kommunikation betyder færre frustrationer hos barnet, fordi barnet ved hjælp af tegnsprog bliver i stand til at udtrykke sine ønsker og behov. Tegnsprog vækker også barnets appetit for at kommunikere og amerikansk forskning har vist, at babytegnsprog fremmer børns talte sprog, og at både deres passive og aktive ordforråd bliver større.

Endelig har det den gevinst, at der opstår et mere respektfuldt samvær, fordi tegnene kræver nærvær, øjenkontakt, opmærksomhed, og fordi der bruges tid på at forstå hinanden på en mere ligeværdig måde når der kommunikeres begge veje. At barnet føler sig set og hørt på denne måde, er befordrende for barnets selvværdsfølelse.

Der er derfor alle mulige gode grunde til at lære sit barn babytegnsprog. Det kræver ingen kundskaber udi tegnsprog; I kan sagtens lave Jeres egne tegn, men vær opmærksom på, at flere og flere vuggestuer også har fået øjnene op for babytegnsprog. Det vil selvfølgelig være en fordel, at du bruger de samme tegn som dit barns eventuelle vuggestue. 

Hvornår kan man starte?

Babytegnsprog kan introduceres for dit barn fra det er ca. 5-8 måneder, eller så snart barnet viser interesse for kommunikation og der er en god øjenkontakt. Man kan også sagtens introducere babytegn for sin et- eller toårige, for der er der stadig masser af ord, der er svære at udtale.

Læge Vibeke Manniche har bl.a. skrevet denne god bog, Babytegn - en håndbog - hvor du kan lære dit barn tegnsprog, allerede fra 6 mdrs alderen

Du kan lære dit barn at bruge tegn ved at understøtte din tale med babytegnsprog. Hvis du f.eks. vil lære dit barn et tegn for " vand", kan du blot vise tegnet for vand, hver gang du spørger barnet: ”Vil du have vand!?” (Tegnet for VAND vises omtrent som at vinke ind mod dig selv, som når du vinker ved at knytte hånden og åbne hånden mens du spreder fingrene, og gentager dette nogle gange. Det symbolisere sprøjtende vand).

Brug tegnet konsekvent, og vær tålmodig. Barnet skal både lære at ordet og tegnet hører sammen, men også at du vil have at barnet aktivt skal bruge tegnet. En dag vil barnet vise dig tegnet før du giver det vandet, og lidt senere vil barnet selv bruge tegnet og efterspørge et glas vand, før du selv har tænkt på, om barnet kunne være tørstigt.

Et andet godt tegn at lære sit barn er tegnet for ”Stop” (hvor man holder en hånd op foran sig, som ville man stoppe en anden person i at komme nærmere).

Det er meget tydeligt kropssprog for: "Det vil jeg ikke have", "Jeg vil ikke have dig nærmere". Det er et rigtig godt tegn at lære sit barn inden det f.eks. skal i vuggestuen, hvor det er godt at have mulighed for at vise sine grænser.

Tegnet kan f.eks. blandt andet øves, når barnet får mad, og ikke vil have mere, eller andre steder hvor barnet har reel indflydelse for ”stop”. Så kan du sige: ”Du vil ikke have mere mad nu”, ”Du siger stop!” Mens du viser tegnet.

Når barnet føler sig forstået og anerkendt på denne måde, vil det tage tegnet hurtigt til sig. Herefter kan det udvides til andre situationer, f.eks. når der sættes grænser til søskende eller lignende.

Andre ord I kunne have glæde af kunne være: Mad, bad, tisse, ren ble, osv. De basale behov er et godt sted at starte. Men gå langsomt frem med et eller to tegn ad gangen indtil barnet har implementeret ordene i dagligdagen.