Du er her:min barsel»Artikler»Sundhed»tænder | min barsel
søndag, 05 januar 2014 00:00

Du kan smitte dit barn med caries

Forældre er som regel meget påpasselige med deres børns mundhygiejne, men de færreste forældre er klar over, at caries er en bakterie der smitter gennem spyt. Hvis man smitter sit barn vil dette have betydning for barnets tandsundhed resten af livet.

Det har også stor betydning hvor tidligt barnet udsættes for eksponering af cariesbakterier. Jo tidligere, desto større risiko er der for, at cariesbakterierne etableres permanent, skriver Tandlægebladet.
 

Undgå at udsætte barnet for smitte

Klassiske eksempler er når forældre putter barnets sut i munden, inden barnet får sutten, eller når barnets mad skal prøvesmages med barnets ske, eller når sutteflasken skal testes.

Forældrene kan desuden behandle sig selv antibakterielt ved at skylle munden med klorhexidinopløsning, i perioden frem til barnets første tandfrembrud.

Hvis forældre undgår overførelsen af cariesbakterier til deres børn, vil det således højne børns generelle tandsundhed væsentigt. 

 

 

Udgivet i SUNDHED
søndag, 05 januar 2014 00:00

Pas på tænderne under graviditeten

På grund af ændringer i hormonbalancen under graviditeten, er gravide kvinder mere udsatte i forhold til at udvikle tandkødsbetændelse og paradentose.

Du vil sikkert opleve at dit tandkød reagerer meget kraftigere på påvirkninger end normalt, og at dit tandkød let kommer til at bløde.
 

Svækket forsvar

Mundens forsvar er generelt svækket under en graviditet, og det er derfor en god idé helt at undgå sukkerholdige og syrlige varer og at passe ekstra godt på tænderne under dine graviditeter. 

Det er vigtigt, at du er omhyggelig med tandbørstningen og brug af tandtråd, selvom tandkødet er irriteret i en periode. Brug en blød tandbørste og børst tænderne blidt, 2-3 gange om dagen.

Mange tandlæger råder gravide til et kontrolbesøg hos tandlægen under graviditeten for at få en status på din mundhygiejne.

Udgivet i SUNDHED

Tænderne er det hårdeste væv, vi har i kroppen, og det tærer på kræfterne hos mange børn, når de bryder igennem. De fleste mødre vil opleve, at deres børn reagerer, når der kommer tænder.

Reaktionerne kan være feber og uro, diarré, rød numse, manglende appetit og ømme gummer. Barnet vil typisk gerne putte hænderne eller andre ting i munden.

Tidspunktet for tandfrembrud er forskelligt fra barn til barn, men som oftest kommer de midterste to fortænder i undermunden mellem 6 og 9 måneder, de midterste fire fortænder i overmunden mellem 7 og 10 måneder, de forreste kindtænder fra 12 til 15 måneder og hjørnetænderne mellem 18 og 24 måneder.

Hele mælketandsættet består af 8 fortænder, 8 kindtænder og 4 hjørnetænder, hvilket giver 20 tænder i alt.

Barnet skal børste tænder lige fra første tand er fremme, derfor er det fint med en blød tandbørste med et lille hoved. Barnet vil synke det meste af tandpastaen, så køb en god børnetandpasta i helsekostbutikken uden fluor. Fluor beskytter tandemaljen, men er ikke beregnet til at spise, og er ikke særlig sundt for tarmfloraen.

Udgivet i SUNDHED



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL