Da jeg blev mor for første gang, var det en meget stærk overbevisning hos mig, at når jeg blev mor, var jeg så voksen, at jeg ikke havde brug for min egen mor. Hun havde nu rollen som mormor, hvor fokus var flyttet fra mig til mit barn. Nu skulle jeg (be)vise, at jeg kunne klare mig selv. En mor er en, der kan klare det hele selv?!

Jeg opdager, når jeg kommer ud med mine foredrag, workshops og i de mødregrupper, jeg faciliterer, at mange kvinder har eller har haft det på samme måde. Og når jeg siger, at en mor har brug for en mor, bliver de ofte rørte, fordi jeg rammer lige ned i noget meget essentielt.

Det er min erfaring, at ret mange kvinder kan genkende overbevisningen om, at hun nu skal kunne klare sig selv. At når barnet kommer, så er det barnet, det drejer sig om, og den hjælp den nybagte mor får, er den der tilfældigvis bliver tilbudt hende – ofte med fokus på at tage sig af barnet for hende. Men det er min erfaring, at den nye mor ikke så meget har brug for, at nogen tager sig af barnet, men mere af hende eller af alt det praktiske. Så hun og hendes partner¹ kan lære deres barn at kende i den første tid.

En af de gravide kvinder, jeg har arbejdet med, fortæller, at hun efter at vi havde adresseret netop dette emne, havde taget en snak med sin mor. Da det gik op for hende, inden hun havde født sit barn, at hun faktisk havde brug for sin mor.

Hun fik sagt til hende: ”Jeg har virkelig brug for, at du også er der for mig. Jeg har brug for, at du er mor for mig. Jeg har brug for praktisk hjælp og for at få tid til at være sammen med mit barn”.

Hun gav udtryk for en stor lettelse over at få sagt det til sin mor, fordi det netop kunne give anledning til misforståelser, men at den kommende mormor på alle måder havde lyst til at være der for sin datter også og at tilbyde den hjælp, som datteren ønskede.

Børns kontakt til deres forældre er afgørende for deres trivsel og udvikling, men det er ikke altid let for børn at give udtryk for deres behov for kontakt, fordi erfaringer kan fortælle dem, at de risikerer at skubbe forældrene væk. For at passe på sig selv i relationen udvikler børn derfor ubevidst forskellige strategier, som igangsætter en særlig adfærd, når de bliver klemte: De bliver fx søde (oversamarbejder), ligger sig døde (stivner), går i kamp (bliver aggressiv) eller flygter (trækker sig).

Selvbeskyttelsesstrategier risikerer at blive til livsprogrammer, vi tager med os ind i voksenlivet og når vi bliver ramt enten i kontakten med vores partner eller vores børn, bliver de aktiveret. I barndommen var det et barns bedste forsøg på at få det, der var livsnødvendigt – kærlighed, forståelse og omsorg, men i voksenlivet bliver det til selvmordsstrategier, fordi programmet sikrer, at vi ikke får det, vi længes efter.

Råber og skriger vi i håb om, at den anden vil møde os med omsorg, forståelse og respekt, får vi det ikke. Trækker vi os eller lægger den anden på is i håb om at få kontakt, forståelse og kærlighed, får vi det ikke, fordi det bliver utrygt og demotiverende at give det. Bliver vi for pleasende i håb om, at den anden vil se og forstå vores behov, vil vi blive overset, fordi vi allerede har udslettet os selv i relationen.

For at stoppe de gamle mønstre, der ødelægger kontakten til dem, vi elsker og dem vi har ansvaret for, er vi nødt til at få øje på dem. Det er kun det første skridt. Andet skridt handler om at deaktivere mønstret og lære at gøre noget andet.

Den 01.11 2022 starter jeg et forløb for fædre op – Farfundamentet. Det kommer til at handle om at skabe et mere sikkert fundament at stå på, når du skal tage lederskabet på dig i familien og ansvaret for dig selv. Vi kommer til at stille skarpt på, hvordan dine programmer kan spænde ben for det, du ønsker i din familie og vigtigst af alt, hvad du kan sætte i stedet for, så du både skaber kontakt og gør indtryk.

Farfundamentet - Et forløb for fædre

Hvis du vil vide mere om Farfundamentet, så klik på ovenstående link. Efter artiklen er der en beskrivelse over, hvad du får med i forløbet, og hvordan du tilmelder dig. 

Kvinder brokker sig. Ofte. Over børnehavepædagoger der ikke forstår almindelige pædagogiske principper, skoler med for mange børn i klassen, penge der mangler, skolereformer der ikke passer ind i vores liv, børn der vågner for tidligt, mænd der ikke tager del i den daglige husholdning, teenagere der er lettere vanskelige at være i nærheden af, andre kvinder der bare er for meget, mødre der bare er pisse irriterende.

Vi kvinder brokker os ikke fordi vi er dumme. Eller tarvelige. Eller bare irriterende. Vi brokker os fordi vi har en smerte inden i, som vi ikke tror vi kan håndtere. Det er bare sådan, som vi som børn har lært at konflikthåndtere. Håndtere den smertefulde konflikt, som udspiller sig inden i os.

Det er, for rigtig mange af os, en rigtig grim følelse af stå med. Den værste måske. Følelsen kan være så svær, at vi har behov for at distancere os til den. Fjerne os fra den. Bare væk. Som regel gør vi det uden at opdage det. Helt per refleks. For vi har gjort det så mange gange før. Fjernet os. Distanceret os. Til følelsen af at være blevet svigtet. Ladt alene. Og det er et problem fordi, når vi distancere os, så ejer vi ikke følelsen, og så kan vi ikke ændre den.

Nærmest fra det øjeblik jeg blev mor, blev jeg en brokker. Jeg brokkede mig mest indeni. Brokkede mig over, at det hele hang på mig. At jeg var overbelastet, og at ingen kom og hjalp mig. At jeg aldrig kom ud. At jeg aldrig kunne fralægge mig ansvaret for mine børn. At det var mig der stod med bekymringerne og byrderne. Det var mest når jeg var træt. Eller knoklede rundt med en gulvskrubbe.

SÅ startede det. Helt automatisk. Inde i hovedet.

’Det er så dyrt at leve, det er jo ikke muligt at få råd til noget som helst af det jeg gerne vil’.

 

Min krop blev stresset af at jeg blev mere og mere irriteret. Jeg mærkede det i skuldrene der trak sig sammen og endte nærmest helt oppe under ørene. Jeg fik små-hovedpine af at rynke brynene og jeg mærkede hvordan jeg fik en knude i maven.

Det gik kun ud over mig. Samtidig med, at jeg følte mig alene om byrderne, gjorde jeg ondt værre, ved at tilføre min krop en stress tilstand, der gjorde mig endnu mere træt og endnu mere belastet. Jo mere jeg brokkede mig, jo mere følte jeg mig alene. Det faldt mig på intet tidspunkt ind, at der var en anden vej. En anden måde at se det på.

Men når først vi har lært det. Fået øjnene op for vores egne mønstre, så bliver livet så usandsynligt meget lettere. Fordi vi nu har mulighed for, at ændre tingene. Gøre dem til vores egne, og skabe en hverdag som vi elsker.

Jeg brugte stor energi på, at købe og lave den mad som min familie kunne lide, men jeg lavede sjældent noget fordi det var det jeg havde lyst til. Tit spiste jeg faktisk det som mine børn ikke gad. For det skulle jo ikke gå til spilde.

Jeg brugte uendelige timer, på mine børns fritidsaktiviteter, men havde ikke selv tid til at gå til yoga. Jeg købte dyrt tøj til mine børn, men brugte ikke en krone på lækkert tøj til mig selv. Jeg sagde til min mand, at det var vigtigt at han kom ud med sine venner, men jeg gjorde det sjældent selv.

 

Jeg begyndte at tale pænt til mig selv. At opdage og dække mine behov. At leve efter min egen sandhed, i stedet for efter den sandhed jeg troede andre havde.

Argumentet, der stort set altid får ti-øren til at falde er, at når vi svigter os selv, også selv om det er i en højere sags tjeneste, så lærer vi også vores børn, at de skal svigte sig selv. For de gør bare som vi gør. Og dét er der ingen mødre der har lyst til at give videre. Jeg har endnu ikke mødt en mor, der uanset hvordan hun agerer, og hvad andre mener (og brokker sig over) om hendes opførsel, så har jeg aldrig mødt en kvinde, der ikke vil det aller bedste for sine børn.

Så begynder magien at opstå. 

 

Faktisk blev jeg så meget Mor, at jeg glemte at være noget som helst andet. 

 

-Jeg er ved at blive kvalt, sagde jeg. 

 

For hvis du ikke fylder dit liv med det du elsker. Så er livet svært at elske <3
 

 

 

Filmen knækkede, da jeg blev gravid med mine tvillinger.

Hverdagen havde længe været presset. Jeg var træt af mit konsulentjob med sene arbejdstider, som var svært at forene med at være en småbørnsmor, der gerne ville have tid til leg og hygge. Med udsigten til to babyer kunne jeg slet ikke se, hvordan enderne skulle mødes og jeg frygtede, at jeg ville blive stresset og trist.

Noget skulle laves om.

Jeg havde længe haft lyst til at blive selvstændig igen. Mens vi boede i Paris, havde jeg startet et rekrutteringsfirma.

Det var vildt sjovt, det gik godt og jeg kunne sælge min del, da vi flyttede til Danmark. Jeg havde en positiv erfaring at se tilbage på, men vidste også, at jeg ikke ville arbejde lige så meget som dengang, og at det kunne være hårdt at skulle sælge og skaffe kunder.

Jeg sagde mit job op under barslen og gik i tænkeboks med, hvordan min virksomhed skulle se ud.

 

 

I dag, to et halvt år senere, har jeg en velfungerende virksomhed, med en fornuftig økonomi og tid til at aflevere og hente alle børnene sammen med min mand, fire ud af fem dage. Jeg laver det jeg brænder for, nyder friheden til selv at bestemme, og føler mig taknemlig for alle de muligheder jeg har.

Jeg vil gerne dele mine overvejelser, erfaringer og bedste råd med dig, så du kan få inspiration til at lykkes med din virksomhed.

5 råd til at komme godt i gang med din virksomhed

1) Hvad er vigtigst for dig, arbejdsmæssigt og privat?

Start med at finde ud af, hvad der er allervigtigst for dig både arbejdsmæssigt og privat.

Privat handler det om, hvem du gerne vil være sammen med, og hvad du gerne vil have tid til. Arbejdsmæssigt handler det både om, hvor meget du vil tjene, og hvad du gerne vil lave.

Prøv at lave en liste med alt det du gerne vil, og derefter prioritere tre områder privat og tre områder arbejdsmæssigt, som du vil fokusere på. Du kan ikke nå det hele på en gang. 

I din virksomhed er det bedste du kan gøre at lykkes med en ting af gangen, inden du starter noget nyt op:

Start med at sælge et produkt til en målgruppe, før du går videre til det næste. Vil du for eksempel sælge både til virksomheder og privatpersoner, så vælg det du helst vil og start her.

Når du har kunder nok, kan du så gå videre til den næste målgruppe. Der hvor mange går galt er, at de giver op for hurtigt, det vil sige, at de prøver at sælge noget et par gange, og når det så ikke lykkes, skifter de fuldstændig retning og afprøver en ny idé.

Du er nød til at være vedholdende og fokuseret, for det tager tid at blive "kendt" og få kunder.


Alle kan få idéer, kunsten er at lykkes med dem.

Privat er det en god idé at dele dine aktiviteter op over længere tid,  samt at skære de ting fra der ikke hjælper dig med at udvikle din virksomhed eller få tid til familien. For eksempel se dine veninder en gang om måneden i stedet for hver uge eller droppe at se fjernsyn.

Husk også dit helbred, så du ikke kører dig selv ned. Søvn, sund kost og fysisk aktivitet er med til at give dig det overskud, du har brug for som mor og selvstændig. Jeg har ofte valgt at tage en lur, hvis børnene har holdt mig vågne om natten. Jeg når mere, er gladere og laver færre fejl, når jeg er veludhvilet.

2) Lav et økonomitjek og justér

Kig din økonomi igennem, og spar op eller skær ned på forbruget i en periode, så du ikke er så økonomisk presset i starten. Er du i forhold, så tal med din partner om det, og afstem forventninger til fremtiden.

Jeg ville gerne have en blid start på mit firma, da tvillingerne kun var seks måneder, da jeg fik CVR nummer. Vi valgte derfor at skifte bilen ud med en ladcykel og blive boende i vores tre-værelses lejlighed med vores fire børn, fremfor at flytte til noget større og dyrere, samt at bruge af vores opsparing.

Jeg kender andre, der har valgt at holde ferierne hjemme, hæve noget af deres pensionsopsparing eller holde op med at ryge, for at gøre opstarten nemmere.

Hvad kan du gøre?

3) Lær om salg og markedsføring

Lær om salg og markedsføring og find ud af, hvordan du får kunder. Det er i sidste ende kunderne, der afgør om du kan leve af din virksomhed.

Start med at finde ud af:
 - Hvem vil du hjælpe?
 - Hvem er din målgruppe?
 - Hvilken forskel gør det du laver for dine kunder?
 - Hvad får de ud af din service eller dit produkt?

Lav en trin for trin plan, hvor du holder dine kunder i hånden fra, at de hører om dig til, at de køber noget hos dig.

4) Find nogen at sparre med

Der er en del usikkerhed forbundet med at være selvstændig:

Du kaster dig ud i noget nyt, du er ikke sikker på din indtjening, du skal være synlig og du skal til at sælge.

Disse ting kan sætte gang i overlevelsesmekanismerne hos de fleste mennesker, og kan gøre, at man bliver “bange”, laver overspringshandlinger og går i stå.

Det bedste du kan gøre, er at have nogen, du kan sparre med. Kender du ikke andre selvstændige, kan jeg anbefale, at du deltager i netværk og arrangementer for selvstændige, så du kan tale med ligesindede og få støtte eller et boost, når du trænger til det.

5) Vær fokuseret og vedholden

Husk! Der er ingen mirakelkur eller quick-fix til at få succes. Det er handling, fokus og vedholdenhed, som giver resultater.


Læs også:  Businessmor - tre trin til succes