Du er her:min barsel»Artikler»Selvudvikling»Barndommens svigt spænder ben for vores lederskab

Barndommens svigt spænder ben for vores lederskab

Skrevet af 
Børns kontakt til deres forældre er afgørende for deres trivsel og udvikling, men det er ikke altid let for børn at give udtryk for deres behov for kontakt, fordi erfaringer kan fortælle dem, at de risikerer at skubbe forældrene væk. For at passe på sig selv i relationen udvikler børn derfor ubevidst forskellige strategier, som igangsætter en særlig adfærd, når de bliver klemte: De bliver fx søde (oversamarbejder), ligger sig døde (stivner), går i kamp (bliver aggressiv) eller flygter (trækker sig).

Selvbeskyttelsesstrategier risikerer at blive til livsprogrammer, vi tager med os ind i voksenlivet og når vi bliver ramt enten i kontakten med vores partner eller vores børn, bliver de aktiveret. I barndommen var det et barns bedste forsøg på at få det, der var livsnødvendigt – kærlighed, forståelse og omsorg, men i voksenlivet bliver det til selvmordsstrategier, fordi programmet sikrer, at vi ikke får det, vi længes efter.

Råber og skriger vi i håb om, at den anden vil møde os med omsorg, forståelse og respekt, får vi det ikke. Trækker vi os eller lægger den anden på is i håb om at få kontakt, forståelse og kærlighed, får vi det ikke, fordi det bliver utrygt og demotiverende at give det. Bliver vi for pleasende i håb om, at den anden vil se og forstå vores behov, vil vi blive overset, fordi vi allerede har udslettet os selv i relationen.

For at stoppe de gamle mønstre, der ødelægger kontakten til dem, vi elsker og dem vi har ansvaret for, er vi nødt til at få øje på dem. Det er kun det første skridt. Andet skridt handler om at deaktivere mønstret og lære at gøre noget andet.

Den 01.11 2022 starter jeg et forløb for fædre op – Farfundamentet. Det kommer til at handle om at skabe et mere sikkert fundament at stå på, når du skal tage lederskabet på dig i familien og ansvaret for dig selv. Vi kommer til at stille skarpt på, hvordan dine programmer kan spænde ben for det, du ønsker i din familie og vigtigst af alt, hvad du kan sætte i stedet for, så du både skaber kontakt og gør indtryk.



Farfundamentet - Et forløb for fædre

Hvis du vil vide mere om Farfundamentet, så klik på ovenstående link. Efter artiklen er der en beskrivelse over, hvad du får med i forløbet, og hvordan du tilmelder dig. 

Skrevet af 



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL