Sundhedsstyrelsens anbefaler, at barnet skal ligge på ryggen når det sover, indtil barnet er i stand til selv at vende sig. Det er godt, fordi antallet af vuggedød er faldet drastisk siden disse anbefalinger kom frem.

Men når barnet er vågent skal det ligge mindst muligt på ryggen, og helst slet ikke. Det skal om på maven! 

Dels for at barnet ikke skal få et fladt baghoved og dels fordi den maveliggende stilling er udgangsstilling for alle de bevægelser, der løfter barnet fra liggende til stående. 

Passiv kontra aktiv

I modsætning til rygstillingen, som er passiv, er mavestillingen aktiv, og det er her barnet har mulighed for at begynde at trille og senere kravle og rejse sig op.

At ligge på maven styrker nemlig barnets ryg- og nakkemuskler, og dermed evnen til at bære sin egen vægt i armene og omkring hoften.

Når barnet øver sig i at trille, komme i kravlestilling og senere kravler, træner det ikke bare selvstændighed og styrke, men også krydsmønster og koordination i hele kroppen. Og det vil barnet profitere af resten af livet.

Krydskoordinering har også betydning for vores indlæringsevne og for hvordan vores venstre og højre hjernehalvdel arbejder sammen. 

Hvis barnet ikke lærer krydsbevægelser under kravlestadiet, anbefales det, at man træner med barnet så det mestrer krydsbevægelserne inden barnet begynder i skole.

 

For mange forældre kan det være lidt af en hurdle at få barnet til at ligge på maven.

Nogle børn bliver aldrig rigtig vilde med at ligge på maven, men man er nød til at finde ud af om eventuelle vanskeligheder bunder i, at man selv synes at det er lidt besværligt at træne mavestilling med barnet?

Hånden på hjertet er det lettere at lægge barnet fra sig så det ligger på ryggen, for man kan jo ikke gå fra et barn der ikke er tryg ved at ligge på maven, og hvis man lige skal have ordnet opvasken eller andet praktisk, eller bare trænger til 5 minutters pause?

Men på den lange bane vinder man ufattelig meget mere ved at investere tid og kræfter i mavestillingen. Og jo tidligere du sætter ind med træningen, desto lettere vil det gå.

Vær nærværende med barnet

Inden du går i gang med træningen bør du være bevidst om, at det i starten kræver alle barnets kræfter at ligge på maven med hovedet løftet, og det kan være decideret ubehageligt for barnet at ligge sådan alene.

Barnet har i allerhøjeste grad brug for dit nærvær for at føle sig trygt og din ros og opmuntring for at mobilisere sine kræfter. Derfor bør du altid være tæt på barnet, indtil barnet har fået mere selvtillid og styrke i ryggen, til at du kan du bevæge dig lidt længere væk.

Måske kan barnet i starten ligge 30-40 sekunder. Hvis I træner dagligt og konsekvent, vil du blive overrasket over hvor hurtigt barnet udvikler sin rygmuskulatur.

Undgå at fremskynde stillinger

Pas på med at fremskynde stillinger som barnet ikke selv behersker.

Undgå f.eks. at stable barnet op med puder i sofaen, på gulvet eller i barnevognen, førend barnet er i stand til at sidde selv. Og undgå også at lade barnet sidde, stå og gå med din hjælp eller ved hjælp af en gåvogn eller hoppegynge.

Barnet vænner sig meget hurtig til at "kunne mere end det egentlig kan", og vil foretrække disse stillinger før kroppen er i stand til at bære belastningen. Et barn der er blevet vænnet til at sidde og stå vil, forståeligt nok, meget nødigt tilbage til mavestillingen.

 

Øvelser/råd

Du behøver ikke have travlt på dit barns vegne med at få det op at gå, for jo længere tid dit barn kravler, jo bedre er det faktisk. Man ved i dag, at det har stor betydning for barnets indlæring, at det kan kravle. 

Det der gør det fordelagtigt, at barnet er længst muligt på kravlestadiet, er at barnet bliver trænet i at kryds-koordinere sine bevægelser.

Når børn kravler bruger de skiftevis venstre og højre side, venstre arm og højre ben, højre arm og venstre ben, og denne krydskoordinerings bevægelse, betyder at barnets to hjernehalvdele arbejder godt sammen.

At barnets hjernehalvdele kan samarbejde, har blandt andet betydning for, om barnet kan skelne bogstaver og tal, at det kan se forskel på f.eks. p og q eller b og d, eller om det står 9 eller 6 og lignende.

Hvis du har et barn der har sprunget kravlestadiet over skal du derfor være opmærksom på, at barnet skal lære at lave krydskoordinerende bevægelser inden skolestart. 

{link="https://min-barsel.dk/barnets-udvikling/motorisk-legetoj-boost-dit-barns-udvikling-gennem-leg"}

 

Få gang i balancecenteret

Du kan hjælpe dit barn med at styrke de motoriske evner ved at stimulere balancecenteret.

Det gøres helt enkelt ved, at barnet bliver trillet, vugget, vippet, gynget, vendt på hovedet og snurret rundt. Sørg for at barnet bliver bevæget i alle retninger. Jo mere bevægelse, jo bedre motorik.

Blot er det vigtigt, at du går forsigtigt frem, og ikke overskrider barnets grænse for hvad der er rart. Hold øje med barnets signaler. Efterhånden vil du kunne få lov til at gøre det vildere, og der er barnets motorik allerede forbedret.

Læs også: Barnet skal om på maven

 

Du har sikkert hørt, at det er vigtigt at styrke dit barns motorik og balance. Men hvad er motorik egentlig, hvordan udvikles motorikken, og hvorfor er det nødvendigt at stimulere motorikken hos babyer og små børn?

Motorik betyder ‘fysisk handling med kroppen' og det kan være alle mulige former for bevægelse. 

At styrke motorikken hos sin baby, handler ikke om at nå milepælene som at sidde, rulle, kravle og gå så tidligt som muligt, eller om at stimulere sin babys motoriske sanser i alle barnets vågne timer. Det handler om at møde barnet der hvor det udviklingsmæssigt er - og om at opmuntre barnet til bevægelse og fysisk udfoldelse. 

I begyndelsen hvor din baby ikke har et verbalt sprog, møder din baby "verden med kroppen". Din baby er afhængig af sin krop for at kunne kommunikere, og her er motorik vigtigt.

I de første mange måneder af din babys liv, er du og din baby i tæt forbundethed og det er faktisk først i otte-ni-måneders-alderen, at din baby finder ud af, at I er to forskellige personer og det er også igennem motorik og sansning, at din baby lærer, hvem det er og hvor det er i forhold til dig og omverdenen.

Motorik er også med til at udvikle din babys mentale univers og forståelse for sine omgivelser. 

Når din baby begynder at kravle og lave krydsbevægelser, udvikler det også de to hjernehalvdeles samarbejdsevne, hvilket er vigtig for at barnet senere skal kunne skelne mellem q og p og 6 og 9 og lignende.

Men først og fremmest har motorik en afgørende betydning for, hvordan barnets trives.

En god motorik er afgørende for, at din baby problemfrit kan bevæge sig rundt og udforske verden så han/hun har overskud til at lege og lære nye ting.

{link="https://min-barsel.dk/barnets-udvikling/motorisk-legetoj-boost-dit-barns-udvikling-gennem-leg"}

Balancesansen

Balancesansen, også kaldet den vestibulære sans, udvikler sig allerede tidligt i fosterstadiet, hvor din babys balancesans registrerer påvirkninger både når den selv beværger sig inde i maven og når du bevæger dig.  

Sansen for balancen sidder i det indre øre, og er et væskefyldt hulrum som registrerer både hovedets position i forhold til tyngdekraften samt bevægelsestempo.

Nogle forældre er meget forsigtige med at bevæge deres spædbørn i yderpositioner, især hvis det er det første barn, men det er vigtigt for barnets balanceudvikling at den sansepåvirkning, der har fundet sted i fosterstadiet, fortsætter når barnet er født, så barnets balance og motoriske evner kan udvikle og forbedre sig.

Allerede når du bærer dit barn på armen eller i en slynge, eller kører en tur med barnet i barnevognen, vil balancesansen aktiveres, men det er afgørende for udviklingen, at du ud over at bære og køre dit barn også snurrer, gynger, ruller, vipper, vugger og drejer dit barn rundt i forskellige positioner. Bare start blidt og roligt.

Husk også at vende dit barn på hovedet ind i mellem, og tænk på, at barnet jo har ligget permanent med hovedet nedad i perioden op til fødslen, så denne position er ikke uvant for din baby. 
 
Det er altid vigtigt, at barnet føler sig trygt, når du bevæger det rundt. Spædbørn har forsinket reaktionsevne, så når du f.eks. svinger barnet rundt, så start blidt og stop op og vent nogle sekunder på barnets reaktion og ansigtsmimik. Vid også at små børn let bliver overstimuleret. Med tiden kan det blive vildere og vildere, men det er en balancegang i starten. 

Hvis du har været helt eller delvis inaktiv i graviditeten, måske pga. bækkenløsning, svangerskabsforgiftning mv, vil barnets balancesans ikke være så udviklet ved fødslen som hvis du havde været aktiv under graviditeten.

I denne situation er det endnu vigtigere at få stimuleret balancesansen, så din baby får mulighed for at indhente det forsømte og senere i livet få en god balance. Men der er brug for at du går langsommere til værks end hvis du havde været aktiv under hele graviditeten. 

Indtil barnet selv har fuld hovedkontrol i 3-4 måneders alderen, skal du altid støtte barnets hoved og nakke når du bærer det og bevæger det rundt. 

Sansegynge med gedine traditioner for god gammeldags håndværk

Hos firmaet Sansegynge.dk som står bag den originale, første sansegynge, kender de alt til vigtigheden af sansestimulering og sanseudvikling hos små børn. Børn elsker jo at gynge, og med en motorikgynge som kan svinge frem og tilbage, og rundt som en karrusel, styrkes vestibulærsansen, og det er medvirkende til at skabe ligevægt og balance hos barnet.

Den originale sansegynge blev opfundet af Erik Hougaard som lavede den første sansegynge i 2003 til sin hustru som var og stadig i dag er dagplejer.

Sidenhen er der sket en stor udvikling i produktionen, men hele vejen igennem har der været fokus på, at gyngen samt tilbehør skal være praktisk og funktionel i designet. 

Sansegynge.dk har gjort meget for hele tiden at videreudvikle design og funktionalitet på deres sansegynger. Eksempelvis står de bag de populære fugleredegynger fra Uniflex, som er kendt for at styrke motorikken, labyrintsansen og ikke mindst balancen. Samtidig stimulerer gyngerne børns lyst til leg, bevægelse og fantasi og gyngerne er populære i årevis hos børnene.  

De forskellige slags tilbehør til Sansegynge er med til at forlænge legen. I serien af tilbehør til Sansegynge kan man fx. vælge pude, telt og kant.

Kanten er lavet med det formål, at også helt små babyer, kan have glæde af gyngen helt fra spæd og kanten fungerer som en fast favn, og er med til at skabe tryghed og sikkerhed for de allermindste.

Hvis man ønsker at benytte gyngen til de helt små, kan man tilkøbe en pakke der indeholder både kant og pude. Kanten er udviklet så den er sikkerhedsmæssigt forsvarlig, når selv større børn kravler op og ned i gyngen. Kanten sidder fast på puden i bunden, så kanten hele tiden holdes helt udspændt. 

For de lidt større børn kan kanten fungere som muren på en borg, rælingen på en båd og andre eventyr, som legen tager børnene med på. 

Kvaliteten, sikkerheden og funktionaliteten er i højsædet, og den første gynge som Erik lavede er stadig i sving her godt 14 år senere og hænger vejrbestandigt og gedigent i haven hos Eriks 84 årige mor, til stor glæde for både børnebørn og oldebørn. Sansegyngen er 100% danskproduceret med god og gedint gammeldags håndværk.   

Gyngen er godkendt til både privat brug og til brug i større institutioner og hænger i mange hjem og i mange institutioner. Hos børneergoterapeut Mette Thostrup som har Motorikhuset ved Aarhus bruger de sansegyngerne i dagligdagen. 

Mette Thostrup, der har udviklet og er ejer af Motorikhuset, har 23 års erfaring som ergoterapeut og er selv mor til 4 børn.
 
Motorikhuset har siden 2005 haft besøg af rigtig mange børn og deres familier. Disse børn og familier har haft et ønske om at få ergoterapeutisk viden om sanseintegration og at styrke deres børns sansemotorik.

I Motorikhuset er der mange gynger, da det at være aktiv på en gynge er en nødvendig stimulation for en god sanseintegration.

Sansegyngen har altid været i Motorikhuset. Den første Sansegynge har gynget hver eneste dag i 12 år og er stadig igang.

Gyngen har fået selskab af Sansegynge.dk's nyeste gynger som ifølge børneergoterapeuten er dejlig lette at arbejde med og den nye hynde og kant er rigtig gode til de små 3-12 mdr. børn, som kommer i Motorikhuset på Stimulastikhold.

 - "Der er masser af sjove lege at lege på en gynge om man er 3 mdr og ligger på maven og leger titte-bøh eller 6 år og skal fange fisk eller skyde pirater", siger Mette og uddyber: 

 - "Når det lille, som det store barn ligger, sidder eller står på sansegyngen bliver barnet udfordret i at justere og indrette kroppen efter de pludselige ændringer der sker når gyngen er i bevægelse. Denne stimulation er godt og udfordrende for barnets balance og en nødvendighed for at barnet får tillid til kroppen, og lyst og mod til at deltage aktivt i leg, læring og samvær. 

At lege med sit barn på sansegyngen, fra de er helt spæde, og dermed fortsætte med at give barnet de bevægelser de er kendte med fra maven, er vigtigt for at give barnet fysisk kontrol og følelsesmæssig sikkerhed". 

Børne-ergoterapeutens bedste råd til brug af gyngen

• Vestibulære indtryk opleves forskelligt og det er vigtigt, at vi har øjenkontakt med barnet, ser deres reaktioner og stille afpasser og udfordrer dem mere og mere. Vestibulærsansen påvirkes ved start og stop. Så sæt gerne gyngen igang, giv den skub og stop den indimellem, så der sker et skift i de indtryk børnene får.
  
  
• Vestibulærsansen har betydning for vores aktivitetsniveau. Så gynger man vildt og leger bliver børne aktive og griner og bruges gyngen stille og roligt frem og tilbage, barnet ligger måske på ryggen, så giver det barnet ro og mulighed for en pause. Det er muligt at bruge sansegyngen og veksle i måden man gynger på så børnene ikke bliver overstimulerede.
  
  
• De små skal ligge så meget på maven som muligt i deres vågne tid. Sansegyngen giver mulighed for rigtig god samvær med de børn, som synes det er skønt at gynge, men også med de børn som har svært ved at skulle ligge på maven. Disse børn får lidt hjælp af gyngebevægelserne, og måske et lille rygstimuli, til at ligge og løfte hovedet, når de ligger på maven.
  
  
• Sansegyngen er helt plan og derfor optimal at ligge på maven på. Hynden og kanten giver en lille hule til de små og den sikrer at de ikke pludselig triller rundt og ud af gyngen. Dette gør at sansegyngen er rigtig god til at lægge de små på maven. Frist med lege og aktiviteter hvor barnet inspireres til at være aktivt.
  
  
• Rammen på gyngen fylder ikke noget og gør at børnene, når de bliver større, kan ligge hen over den uden at blive generet, kan holde fast i kanten og være aktiv i legen på sansegyngen.

Se mere om de mange forskellige produkter og Sansegyngetilbud. 

 

Sundhedsstyrelsen vil have de små væk fra skærmen, ved at sætte mere fokus på bevægelse og motorik.

Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, om at mindre børn skal bevæge sig så meget som muligt er et nyt tiltag. 

Sundhedsstyrelsen har tidligere udarbejdet anbefalinger om fysisk aktivitet for 5-17-årige og også for voksne, men det er først nu, at der også gives anbefalinger til børn fra 0-4. 

Anbefalingerne skal belyse vigtigheden af at styrke barnets motorik

Sundhedsstyrelsen opdeler anbefalingerne i to kategorier. Dels for de 0-1 årige, hvor Sundhedstyrelsen anbefaler, at barnet skal ligge mere på maven. 

Læs også: Barnet skal om på maven

Dels for de 1-4 årige, hvor det blandt andet handler om at begrænse børnenes tid foran skærmen.

Hvis du er mor eller far til et spædbarn, kender du måske vigtigheden af, at dit barn ligger mest muligt på maven når det er vågent, for at få trænet sin ryg.

Alligevel kan det være, at du ikke får lagt dit barn på maven, så meget som du måske kunne tænke dig. - Sikkert fordi du allerede har skabt nogle rutiner der ikke indebærer mavestillingen.

Så kan det være en god idé at sætte rygtræning på dagsordenen.

Lav et ugeskema

Lav et ugeskema og notér hver gang dit barn ligger på maven, hvor mange sekunder eller minutter det ligger der. Når du har et ugeskema, vil du hurtigt kunne se hvor mange minutter din baby reelt ligger på maven i løbet af et døgn, men også hvor hurtigt, din baby gør fremskridt. 

Du vil blive overrasket over hvor hurtigt dit barn vil gøre fremskridt, når blot det får lov at ligge på maven. Sammenlign evt. med børnene i din mødregruppe, - der må gerne gå lidt konkurrence i netop det.

Bliv hos barnet

Indtil dit barn mestrer at ligge på maven uden anstrængelse, er det vigtigt, at du ikke forlader dit barn mens det ligger på maven. Det kan give barnet en følelse af at blive kvalt i underlaget, når det ikke har muskelkraft til at holde hovedet længere.

Vær i stedet hos barnet, - i øjenhøjde og vær opmuntrende! Kig på noget sammen med barnet og hav en hyggelig stund sammen.

Det tæller også når barnet ligger på maven på dit bryst eller når du bærer dit barn rundt på din underarm. Her skal du huske at skifte arm. Hvis du altid bærer barnet til samme side, vil barnet have risiko for at blive skæv i kroppen.

Hvis du vil have et aktivitetstæppe til dit barn, sørg for at aktivitetstæppet er beregnet til at have baby liggende på maven og ikke passivt på ryggen. 

For ideer til hvordan man kan lave øvelser der decideret træner din babys ryg læs også: Barnet skal om på maven