Du er her:min barsel»Artikler»Motion»kejsersnitar | min barsel
onsdag, 20 april 2022 07:03

Mere hjælp til de kejsersnitfødende

 

Denne måned er det cesarean awareness month, altså en måned med særligt internationalt fokus på kejsersnit. Men hos foreningen Forældre og Fødsel mener de, at der ikke er fokus nok på kejsersnit i Danmark, ikke generelt og heller ikke i denne awareness måned.

Vidste du, at ca. 20% af alle fødsler i Danmark foregår ved kejsersnit? Kejsersnit er en stor operation for den fødende, som kræver omsorg, healing og genoptræning. Men hver 5. fødende i Danmark er helt overladt til sig selv efter et kejsersnit. Det svarer årligt til ca. 12.000 kvinder, der selv må finde genoptræningstilbud og evidensbaserede anbefalinger omkring bækkenbundsproblematikker, fødselsskader, kejsersnit og arpleje, for der findes ingen form for offentlig organiseret genoptræning efter et kejsersnit, ligesom det for eksempel tilbydes efter en knæoperation.

Formand for foreningen Forældre og Fødsel Mie Ryborg-Larsen udtalte sidste år til Politiken, da avisen havde fokus på kejsersnit, kejsersnitsproblematikker og genoptræning:

 - Ved andre større operationer bliver folk udskrevet med en genoptræningsplan og tilbud om fysioterapi. Kvinder, der har fået kejsersnit, bliver bare overladt til sig selv. Det er ikke i orden. I dag må kvinderne selv finde vej i junglen af private genoptræningstilbud, og det er ikke alle, der har økonomiske ressourcer eller mentalt overskud til at komme i gang med genoptræning, når de selv skal stå for det. Det skaber en ulighed, som vi ikke kan være bekendt i det danske velfærdssamfund.

Det viste sig, at flere politikere var enige i Mie Ryborg-Larsens udtalelser, og i en opfølgende artikel udtalte sundhedsordførere fra både DF, Konservative, SF og Enhedslisten, at genoptræning, - eller som minimum en fysioterapeutisk vurdering, burde være et tilbud til alle, der har født ved kejsersnit. Pernille Skipper (EL) udtalte, at det burde blive et selvstændigt spor i forhandlingerne om rettigheder til fødende. Forhandlinger, som vi endnu ikke har set resultatet af.

Læs også: Dit sensitive kejsersnitsbarn

Der hvor der særligt er brug for mere støtte til de kejsersnitfødende er ifølge Forældre og Fødsel:
 - At kejsersnitmødre oplyses om evidensbaserede anbefalinger omkring bækkenbundsproblematikker, fødselsskader, kejsersnit, arpleje og genoptræning.
 - At der tilbydes tilsyn fra fysioterapeut med speciale i gynækologi/obstetrik i forhold til en individuel vurdering af behovet for genoptræning.

 - Hvis behovet er der: En Henvisning til fysioterapeutisk genoptræning i offentligt regi.

Ydermere mener foreningen, at den almindelige forældre- og fødselsforberedelse bør indeholde en generel information om planlagte og akutte kejsersnit, med øje for, at andelen af kejsersnit tæller 20 %. 

Læs her

Kilde: Forældre og Fødsel/facebook/post

 
Udgivet i NYHEDER

I Danmark kommer ca. hvert 5. barn til verden ved hjælp af kejsersnit. Selv om et kejsersnit er en omfattende operation findes der ingen form for offentlig organiseret genoptræning efter et kejsersnit. Nu mener flere af Folketingets sundhedsordførere, at der skal indføres offentligt finansieret genoptræning til kejsersnitsmødre.


Et kejsersnit er en omfattende operation. Når en kvinde føder ved kejsersnit, går selve snittet gennem syv forskellige vævslag i kroppen for at komme ind til barnet; nemlig huden, fedtvævet, bindevævet, muskelsenerne, bughinden, livmoderen og til sidst fosterhinden.

"Det er paradoksalt, at nybagte mødre efter så stor en operation bliver udskrevet uden anden vejledning end en formaning om ikke at løfte for tungt i x antal uger. Ved andre større operationer bliver folk udskrevet med en genoptræningsplan og tilbud om fysioterapi. Kvinder, der har fået kejsersnit, bliver bare overladt til sig selv. Det er ikke i orden". Sådan siger Mie Ryborg-Larsen, der er presseansvarlig i foreningen Forældre og Fødsel, som  blandt andet står bag et borgerforslag, der går ud på at sikre fødendes rettigheder. 

Ifølge Mie Ryborg Larsen er det foreningens klare opfattelse at det er decideret organiseret genoptræning på hold, - gerne i kommunalt regi, der er vejen frem.

"I dag må kvinderne selv finde vej i junglen af private genoptræningstilbud, og det er ikke alle, der har økonomiske ressourcer eller mentalt overskud til at komme i gang med genoptræning, når de selv skal stå for det. Det skaber en ulighed, som vi ikke kan være bekendt i det danske velfærdssamfund", siger Mie Ryborg-Larsen.


Som det er nu, beslutter hvert enkelt fødested selv, hvordan det tilrettelægger sit tilbud for fødende, uanset om kvinderne har født vaginalt eller ved kejsersnit og her er det, at foreningen Forældre og Fødsel håber, at det kan blive en del af de rettigheder, som politikerne nu er i gang med at forhandle om det konkrete indhold og finansieringen af. 

Kommunernes Landsforening henviser til, at alle mødre der har været igennem et kejsersnit, akut eller planlagt, kan blive henvist til kommunal genoptræning gennem lægen, men de vil ikke udtale sig om genoptræningshold for kejsersnitsmødre kunne være en del af en fremtidig kommunal opgave. 

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8273839/Kejsersnitsm%C3%B8dre-f%C3%A5r-ingen-genoptr%C3%A6ning 

 
Udgivet i NYHEDER
mandag, 29 januar 2024 00:00

Førstehjælp til dit kejsersnit ar

Når du som mor føder dit barn ved et kejsersnit, efterlader det dig med et 12-15 cm. langt minde på kroppen. Et minde som du skal leve med resten af livet, både fysisk og mentalt. Rent æstetisk, så er du sikkert interesseret i at få et pænt ar, som med tiden næsten ikke ses. På det fysiske plan, handler det om at arret bliver smidigt, og ikke ender med at give dig begrænsninger i forhold til bevægelser helt generelt, eller for den sags skyld bliver grund til, at du ender med noget, der ligner en ”mavepølse” lige ovenfor. 

 

Det mentale ar

Mentalt handler det om at forene dig med den historie der hænger sammen med arret, fødslen, så den ikke ”spænder ben” for glæden ved at være blevet mor.

 
 
Men det er ikke kun et ar på huden, der er også arvæv i de underliggende lag. Ja, faktisk er der op til 8 lag, som har været åbnet og nu skal hele. Mange af de lag er bindevæv (det man kalder fascier), som er en slags ”støttestrømpe” inde i kroppen. De holder os sammen, og vi er alle ”spundet” ind i fascie fra top til tå, på kryds og på tværs. Man taler om et dybt liggende lag af bindevæv og et mere overfladisk lag, og i denne sammenhæng er de begge vigtige at se på.
 
Hvis du har haft et helt ukompliceret helingsforløb, så er alle lag i din mave helet og har nogenlunde normal brudstyrke igen, efter ca. 8 uger. Og med mindre du har haft et meget kompliceret helingsforløb med evt. infektion, eller re-operation, så er arret (hos de fleste) lidt lyserødt, men ellers ganske pænt.
 
Nu kigger du måske i spejlet og ser et ar, der ligner en glad mund, rutchebanen i Tivoli eller en tydelig ”tråd” der ligger ovenpå huden. Der er ikke to ar der er ens! Nogen danner mere arvæv end andre, så lad være med at sammenligne dit ar med andres ar.
 
Uanset hvordan det ser ud, så har kroppen brug for at få arret ”tilbage på landkortet” oppe i hjernen. Forestil dig at din hjerne har et kort over din krop, og dermed også over din hud. Da du var gravid, kendte din hjerne kortet tydeligt  – og nu bagefter, så har den svært ved at genkende hudområdet omkring arret, fordi det ”ser anderledes ud”.
 
Tænk på det sådan her: Du har et gammeldags Kraks-kort over Danmark (det svarer til din krop), men Fyn er meget utydelig, fordi nogen har spildt kaffe på kortet. Det svarer til området omkring arret. Så det gælder om at få ”vasket Fyn ren”, så hjerne igen kan se dig som en helhed (Danmark).
 
For at få et pænt, smidigt og velfungerende ar, som hjernen kender, er det vigtigt at arbejde med det. Dvs. du skal i gang med at behandle det (eller få nogen til det, hvis du ikke er klar til at gøre det selv).

Du kan starte ganske blidt efter ca. 4 uger, eller når der ikke er sår på længere, og de fleste har behov for at fortsætte selvbehandlingen fra 3-8 mdr., alt efter om du har dannet lidt, eller meget arvæv. 

 
 


Tre trin til at komme i gang

Trin 1: (fra 4 uger efter fødslen, eller så snart såret er helet)
Du skal starte med at nusse huden blidt og kærligt. Hvis du endnu ikke er så vild med at røre ved det, så gør det udenpå tøjet. Det er meget almindeligt, at huden på og omkring arret er føleforstyrret i kortere eller længere tid efter. Føleforstyrrelse kan både betyde følelsesløst, sviende, prikkende eller ekstra sensitivt. 
 
Nus huden mange gange om dagen af ca. 5-10 sekunders varighed. Vil du gøre lidt ekstra for at hjælpe hjernen med at ”kende” området igen, som en del af din krop, så nus huden på hele kroppen (alle steder du kan nå). Bare gør det udenpå tøjet!
 

Det er en god idé at begynde at smøre arret med en E-vitamin creme/salve/olie, til at hjælpe hudens heling. Hertil er E-vitamin rigtig godt. Dette skal bare gøres en gang om dagen.

Trin 2: (fra 6-8 efter fødslen)

Nu kan du begynde at lave BLID massage af arret, med små, lette, cirkelformede bevægelser. Masser i retning med uret. Gør det forsigtigt, hele vejen hen ad arret. Det er vigtigt at du ikke trykker for hårdt, men vær ganske rolig, det giver helt sig selv!

Dette kan du med fordel gøre 2-3 gange om ugen, af ca. 5 min. varighed.
 

Nogen gange bliver hjernen lidt overrasket over at der pludselig bliver ”arbejdet” med området, og begynder at ”brokke sig”, i form af svie eller lettere smerter. Det er IKKE nødvendigvis ensbetydende med, at du gør noget forkert, men at det er for meget eller for ofte. I så fald går du tilbage til ”trin 1” i et par dage, så der kommer ro på igen.

 
Trin 3: (fra ca. 10-12 uger efter fødslen)
Nu har vævet sin normale brudstyrke igen, og derfor kan det være ok at lave små forsigtige træk i arret, eller rettere i vævet under arret.
 
Du starter i den ene ende og trykker lidt ned i arret med to fingre (brug blommen, IKKE fingerspidserne). Nu holder du det lille tryk, og så trækker du ganske lidt til den ene side og holder det 5-6 sek., mens du trækker vejret roligt ind og ud. Dette kan gøres til både højre og venstre, hele vejen hen ad arret.
 

Det er vigtigt at du IKKE trykker ekstra mens du ”trækker”, prøv evt. at gøre det på din underarm FØR du gør det på arret, så du ved hvordan det føles.

 
 

Hvis det svier meget, er det fordi du kun hiver i huden. Det er ikke fedt! Fingrene skal IKKE glide eller trække hen af huden, de skal faktisk trække i/glide på det væv der ligger UNDER huden. Det kan godt føles lidt ubehageligt for nogen i starten, men det er ikke farligt. Dette kan du gøre 1 gang om ugen.
Oplever du kraftige smerter, andre symptomer eller ikke føler dig tryg, i forbindelse med at du har behandlet dit ar, så få fat i en fysioterapeut eller osteopat, som har erfaringer med at behandle arvæv. For nogen er det MEGET grænseoverskridende at røre ved arret selv, men bedre hvis det er en professionel der gør det. Mærk efter, hvad der er bedst for dig.
 

Ligesom med knibeøvelser, så er behandlingen af arvævet noget, du har glæde af at gøre 3-6 måneder, for at få et godt resultat. For nogen er 3 måneder nok, det er individuelt.

Hvis du har et ældre ar

Hvis du har et gammelt kejsersnit ar, er det sådan set det samme du skal gøre, for selvom det er længe siden, så kan hjernen stadig være på "vagt" og derfor er det fint at starte blidt og trappe op. Men med "gamle" kejserinder er det ofte nødvendigt at få hjælp af en professionel. Min anbefaling er ligeledes her en fysioterapeut eller osteopat (med speciale i arvæv).
 

Læs også: Dit sensitive kejsersnitbarn 

Creme mod ar og strækmærker

 
Udgivet i FØDSEL