Hvis man er meget generet af graviditetskvalme, kan det være svært at glæde sig over sin kommende moderrolle, eller have overskud til eventuel ældre søskende, men man kan trøste sig med at graviditetskvalme normalt aftager indenfor de først tre måneder af graviditeten. For enkelte kvinder varer graviditetskvalmen hele graviditen, og det skyldes ofte ubalance i hormonerne.
Statistisk set har kvalmeramte kvinder mindre risiko for at abortere.
Den primære årsag til kvalme er de hormonelle processer i kroppen, kombineret med den måde kroppen omsætter kulhydrater på. Dette giver ubalance i kroppens syre-base forhold så blodets PH-værdi bliver mere surt.Der findes en lang række ting der kan hjælpe på kvalmen. Det er meget individuelt hvad der virker, så prøv dig frem:
OBS: Ingefær virker kvalmenedsættende, men Fødevarestyrelsen fraråder gravide at tage ingefær pga. mulig skadelig virkning på fosteret, som endnu ikke er klarlagt.
Du bør altid søge læge ved svær kvalme. Oplever du længerevarende og svære tilfælde af opkastninger i forbindelse med graviditetskvalmen skal du også søge læge. Du bør holde øje med vægten, da kvalmen og opkastningerne kan føre til vægttab og tab af vigtige mineraler.
Graviditet er en tid fyldt med glæde og spænding, men det kan også være kilde til mange gener for den gravide.
De fleste gravide vil opleve gener i løbet af deres graviditet, fra mindre gener som hævede fødder og træthed, til mere alvorlige problemer som kvalme og svangerskabsforgiftning. Selvom disse gener er ret almindelige, kan de påvirke hver kvinde på forskellig måde, og nogle kan opleve gener, som er unikke for dem. Nogle kvinder kan endda opleve gener, som ikke er velkendte eller almindelige.
Uanset hvilke gener en kvinde oplever, er det vigtigt at hun får den rette behandling og støtte for at håndtere dem og fortsætte med at have en sund graviditet.
Årsagen til graviditetskvalme er ikke helt klarlagt, men det skyldes sandsynligvis ændringer i hormonbalancen i kroppen under graviditeten. Niveauerne af hormonet østrogen stiger, mens niveauerne af hormonet progesteron også stiger i løbet af graviditeten. Disse hormonændringer kan påvirke mave-tarmkanalen og forårsage kvalme og opkastninger.
Graviditetskvalme er almindeligt i de første 12 uger af graviditeten, men kan også forekomme senere i graviditeten.
Det rammer normalt gravide kvinder i alderen 25-35 år og er mest almindeligt hos førstegangsgravide.
Det er som tidligere nævnt ikke helt klarlagt, hvorfor nogle gravide kvinder får graviditetskvalme, mens andre ikke gør. Der er dog visse faktorer, der kan øge risikoen for at få graviditetskvalme, såsom at være gravid med tvillinger eller at have haft graviditetskvalme i en tidligere graviditet.
Spis små, hyppige måltider. Dette kan hjælpe med at holde maven fyldt uden at overbelaste den.
Prøv at undgå sure eller fede fødevarer, da disse kan forværre kvalmen.
Drik masser af væske, især vand. Vand kan hjælpe med at holde dig hydreret og kan også hjælpe med at skylle eventuelle uønskede stoffer ud af maven.
Prøv at udøve motion tegelmæssigt. Motion kan hjælpe med at reducere stress og øge blodgennemstrømningen, hvilket kan være med til at lindre kvalme.
Sørg for udluftning og frisk luft og søg generelt godt ventilerede steder. Dårlig luft kan forværre kvalmen.
Prøv at slappe af og undgå stressende situationer, da stress kan forværre kvalmen.
Snak med din læge om mulige naturlige lægemidler, der kan hjælpe med at lindre graviditetskvalme.
Husk, at det er vigtigt at tale med din læge, før du tager nogen form for medicin, mens du er gravid.
Læs også om naturlige råd i forhold til graviditetskvalme: Graviditetskvalme
Graviditetskvalme er en udfordring, som mange kvinder oplever under graviditeten. For nogle bliver det så overvældende, at det kræver medicinsk behandling.
Nu har forskere fra Cambridge Universitet i England gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der potentielt kan ændre behandlingen af graviditetskvalme.
Forskningen peger på et hormon ved navn GDF15 som en central faktor. Dette hormon, som findes i moderens blodbanen under graviditeten, påvirker hendes nervesystem og forårsager kvalme og opkast. Studiet, publiceret i tidsskriftet Nature, indikerer, at mængden af GDF15 i moderens blod og hendes følsomhed over for hormonet er afgørende for, hvor alvorlig kvalmen bliver.
Ved at udføre eksperimenter på mus har forskerne opdaget, at mus, der blev udsat for lave doser af GDF15 før graviditeten, udviklede en vis tolerance over for hormonet, hvilket mindskede deres reaktion under graviditeten. Dette antyder, at eksponering for hormonet før graviditeten potentielt kan forebygge kvalme.
Professor Stephen O'Rahilly fra University of Cambridge mener, at denne opdagelse åbner døren for nye behandlingsmetoder. Ved at forhindre GDF15 i at påvirke specifikke receptorer i moderens hjerne kan man muligvis effektivt behandle graviditetskvalme.
Eksperter har udtrykt begejstring over denne nye viden. Malin Eberhard-Gran fra Universitetet i Oslo mener, at selvom mere forskning er nødvendig, er de hidtidige fund banebrydende og utrolig spændende.
Læge Anne Ostenfeld fra Nordsjællands Hospital er enig i betydningen af denne forskning. Selvom der stadig er lang vej til en effektiv behandling, er det første gang, man har identificeret en biologisk årsag til graviditetskvalme, hvilket åbner døren for målrettet behandling.
Hun håber, at denne nye viden vil føre til en bedre forståelse og behandling af denne tilstand, så kvinder ikke længere behøver at lide unødigt under graviditeten.
Kilde: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-02-13-forskere-har-fundet-aarsag-til-graviditetskvalme-et-fantastisk-vigtigt-fund
Hvis der ikke er balance mellem dine hormoner, kan det være svært at opnå en graviditet. Dét at du er blevet gravid er dog ingen garanti for, at der er balance i dine hormoner, og én af de mest almindelige symptomer på ubalance i hormonerne under en graviditet er kvalme. Et samspil mellem hormonerne er nødvendigt for at opnå en graviditet.
Hver cyklus har vi kvinder en stigning i det hormon, hedder østradiol. Meget forenklet, kan man sige at østradiol i de første 14 dage af vores cyklus (indtil ægløsning) har til formål at modne vores æg, så de bliver klar til befrugtning.
En anden vigtig opgave østradiol har, er at sørge for at øge celledelingen, så ægget deler sig og bliver til et embrio og videre til foster og til sidst en fuldbåren baby, når der er opnået en graviditet.
Østradiol stiger de første 14 dage af vores cyklus og falder (hvis man ikke er gravid) langsomt i forbindelse med, at det bliver afbalanceret af progesteron efter ægløsning, men vil stige til et niveau, der er over 20 gange så højt som normalt, under en graviditet.
Et andet vigtigt hormon i forbindelse med at opnå - og gennemføre en graviditet er østriol, der sammen med progesteron, bl.a. sørger for at modne vores livmoderslimhinde, så ægget kan sætte sig fast.
Østriol har et stabilt niveau gennem hele vores cyklus, men stiger til et niveau, der er ca. 300 gange så højt som normalt i løbet af en graviditet.
Når vi får ægløsning (for de fleste omkring dag 14 i vores cyklus), får vi et boost af det hormon, der hedder progesteron. Progesteron produceres rigtig mange steder i kroppen hver dag, men når vi er i den fertile alder, får vi et ekstra “boost” af progesteron, når vi har ægløsning - som vi er afhængige af, for at opretholde balance mellem vores hormoner.
Niveauet af progesteron stiger dagene efter ægløsning, og vil fortsætte med at stige, hvis man er gravid - til et niveau, der er knap 83 gange så højt som normalt i løbet af en graviditet.
Når ægget sætter sig fast - ca. 5 dage efter ægløsning, så vil det medføre en stigning i det hormon, der hedder HCG (det vi måler med en graviditetstests), som vil give besked til Det gule legeme, om at det skal sætte gang i stigningen i østradiol, østriol og progesteron.
De 3 hormoner udgør utrolig mange funktioner i løbet af graviditeten, men nogle af dem er:
- Østradiol vil stige for at øge celledelingen
- Progesteron vil stige for at kontrollere denne celledelingen, så man får en velskabt baby
- Progesteron er også med til at forberede brysterne og mælkeproduktionen, og et lavt niveau af progesteron vil give flere brystspændinger end nødvendigt.
- Østriol vil stige og styrker bl.a. vores livmoders evne til at vokse og blive stærk nok til at holde på barnet, efterhånden som det vokser.
En utilstrækkelig produktion af progesteron fra Det gule legeme i første trimester resulterer ofte i abort, eller uhensigtsmæssige celledelinger, og senere i graviditeten medfører det øget risiko for at føde for tidligt.
En måde at minimere disse risici på, er at holde øje med symptomerne i starten af graviditeten, men også allerede inden du bliver gravid.
Her er nogle af de mest “almindelige” symptomer på for lavt niveau af progesteron:
- Kraftige blødninger
- Smertefulde menstruationer
- Stress
- Angst
- PCO
- Endometriose
- Overvægt (og problemer med at tabe sig)
- Spontane aborter (typisk omkring uge 6-9)
- Graviditetskvalme
- Meget ømme bryster under graviditet
- Brystspændinger op til menstruation
- PMS
- Stofskifteproblemer
Hvis du har brugt hormonspiral, p-piller eller andre hormonbaserede præventiver, så har du formentlig også en mangel på progesteron, da disse præparater stopper dine ægløsninger.
Fertilitetsbehandling øger også ubalancen mellem dine hormonerne, og det er desværre ikke alle fertilitetsklinikker i Danmark, der er opmærksomme på at opretholde balancen med tilstrækkeligt tilskud af progesteron som et led i behandlingen.
Har du en mistanke om, at du har en ubalance i dine hormoner, kan du få foretaget en spyttest, der viser niveauet af de frie hormoner i kroppen; østradiol, østriol, progesteron, testosteron, DHEA og cortisol, og få en vejledning ud fra dine konkrete niveauer i, hvordan du kan genoprette din balance.
Hvis du får foretaget en blodprøve hos lægen, vil det være de bundne hormoner, der bliver målt. Vær sikker på at din læge har indsigt i at aflæse disse blodprøver og kender til optimalværdierne, samt de hensigtsmæssige forhold der bør være mellem hormonerne. Der er stor forskel på, hvor du er i din cyklus og dit liv, hvad tallene bør være.
Hvis det viser sig, at du har en mangel på progesteron (eller andre hormoner), så kan man smøre sig med en creme, der indeholder progesteron. Man kan også få vaginale stikpiller eller gel, der ofte bruges i forbindelse med fertilitetsbehandling, som Crinone og Lutinus.
Læs også: Graviditetskvalme