Hvis der ikke er balance mellem dine hormoner, kan det være svært at opnå en graviditet. Dét at du er blevet gravid er dog ingen garanti for, at der er balance i dine hormoner, og én af de mest almindelige symptomer på ubalance i hormonerne under en graviditet er kvalme. Et samspil mellem hormonerne er nødvendigt for at opnå en graviditet.
Hver cyklus har vi kvinder en stigning i det hormon, hedder østradiol. Meget forenklet, kan man sige at østradiol i de første 14 dage af vores cyklus (indtil ægløsning) har til formål at modne vores æg, så de bliver klar til befrugtning.
En anden vigtig opgave østradiol har, er at sørge for at øge celledelingen, så ægget deler sig og bliver til et embrio og videre til foster og til sidst en fuldbåren baby, når der er opnået en graviditet.
Østradiol stiger de første 14 dage af vores cyklus og falder (hvis man ikke er gravid) langsomt i forbindelse med, at det bliver afbalanceret af progesteron efter ægløsning, men vil stige til et niveau, der er over 20 gange så højt som normalt, under en graviditet.
Et andet vigtigt hormon i forbindelse med at opnå - og gennemføre en graviditet er østriol, der sammen med progesteron, bl.a. sørger for at modne vores livmoderslimhinde, så ægget kan sætte sig fast.
Østriol har et stabilt niveau gennem hele vores cyklus, men stiger til et niveau, der er ca. 300 gange så højt som normalt i løbet af en graviditet.
Når vi får ægløsning (for de fleste omkring dag 14 i vores cyklus), får vi et boost af det hormon, der hedder progesteron. Progesteron produceres rigtig mange steder i kroppen hver dag, men når vi er i den fertile alder, får vi et ekstra “boost” af progesteron, når vi har ægløsning - som vi er afhængige af, for at opretholde balance mellem vores hormoner.
Niveauet af progesteron stiger dagene efter ægløsning, og vil fortsætte med at stige, hvis man er gravid - til et niveau, der er knap 83 gange så højt som normalt i løbet af en graviditet.
Når en graviditet er opnået
Når ægget sætter sig fast - ca. 5 dage efter ægløsning, så vil det medføre en stigning i det hormon, der hedder HCG (det vi måler med en graviditetstests), som vil give besked til Det gule legeme, om at det skal sætte gang i stigningen i østradiol, østriol og progesteron.
De 3 hormoner udgør utrolig mange funktioner i løbet af graviditeten, men nogle af dem er:
- Østradiol vil stige for at øge celledelingen
- Progesteron vil stige for at kontrollere denne celledelingen, så man får en velskabt baby
- Progesteron er også med til at forberede brysterne og mælkeproduktionen, og et lavt niveau af progesteron vil give flere brystspændinger end nødvendigt.
- Østriol vil stige og styrker bl.a. vores livmoders evne til at vokse og blive stærk nok til at holde på barnet, efterhånden som det vokser.
Har du nok Progesteron i kroppen?
En utilstrækkelig produktion af progesteron fra Det gule legeme i første trimester resulterer ofte i abort, eller uhensigtsmæssige celledelinger, og senere i graviditeten medfører det øget risiko for at føde for tidligt.
En måde at minimere disse risici på, er at holde øje med symptomerne i starten af graviditeten, men også allerede inden du bliver gravid.
Her er nogle af de mest “almindelige” symptomer på for lavt niveau af progesteron:
- Kraftige blødninger
- Smertefulde menstruationer
- Stress
- Angst
- PCO
- Endometriose
- Overvægt (og problemer med at tabe sig)
- Spontane aborter (typisk omkring uge 6-9)
- Graviditetskvalme
- Meget ømme bryster under graviditet
- Brystspændinger op til menstruation
- PMS
- Stofskifteproblemer
Hvis du har brugt hormonspiral, p-piller eller andre hormonbaserede præventiver, så har du formentlig også en mangel på progesteron, da disse præparater stopper dine ægløsninger.
Fertilitetsbehandling øger også ubalancen mellem dine hormonerne, og det er desværre ikke alle fertilitetsklinikker i Danmark, der er opmærksomme på at opretholde balancen med tilstrækkeligt tilskud af progesteron som et led i behandlingen.
Hvad kan man selv gøre?
Har du en mistanke om, at du har en ubalance i dine hormoner, kan du få foretaget en spyttest, der viser niveauet af de frie hormoner i kroppen; østradiol, østriol, progesteron, testosteron, DHEA og cortisol, og få en vejledning ud fra dine konkrete niveauer i, hvordan du kan genoprette din balance.
Hvis du får foretaget en blodprøve hos lægen, vil det være de bundne hormoner, der bliver målt. Vær sikker på at din læge har indsigt i at aflæse disse blodprøver og kender til optimalværdierne, samt de hensigtsmæssige forhold der bør være mellem hormonerne. Der er stor forskel på, hvor du er i din cyklus og dit liv, hvad tallene bør være.
Hvis det viser sig, at du har en mangel på progesteron (eller andre hormoner), så kan man smøre sig med en creme, der indeholder progesteron. Man kan også få vaginale stikpiller eller gel, der ofte bruges i forbindelse med fertilitetsbehandling, som Crinone og Lutinus.
Læs også: Graviditetskvalme