Hvordan har du det med dine følelser? Accepterer du alle dine følelser - både glæden, vreden, angsten og sorgen?

Hvis du accepterer alle dine forskellige følelser - så tillykke! For det er langt fra os alle der kan det...af forskellige årsager.

Mange af os er opdraget til at opdele følelser i gode og dårlige - og kun byde glæden velkommen.
Og på den måde er glæden blevet den “nemmeste” ...og mindst besværlige følelse at forholde sig til, og acceptere!

Men ved du hvad?

Alle vore følelser er lige vigtige!

De har hver især et vigtigt budskab med sig!


Følelser kalder på noget vigtigt vi skal forholde os til.


Jeg husker fx., at jeg som teenager bevidst satte tungsindig kærlighedsmusik på, hvis jeg havde brug for at mærke kedafdetheden - og selvom det var hårdt, var det faktisk også rart!
Det fremkaldte nemlig selvomsorgen og pausen.

Jeg tror faktisk de fleste af os kender det. 


Der er alt mulig grund til at acceptere alle vore følelser som de er. Vi har nemlig brug for dem alle for at blive HELE mennesker.

Og når vi ikke accepterer en følelse, og skubber den væk eller ignorerer den....ja..😏..så larmer og forstyrrer den, og stjæler din energi.

Følelser er en slags indre GPS.
Vore følelser fortæller os nemlig hvad vi har brug for og længes efter. Og hvad vi gerne vil væk fra.

Fx. er vreden et udtryk for at vores grænser - eller noget som er vigtigt for os, er blevet overskredet.
(Og det er da super godt at blive opmærksom på, ik'?)

Og sidder du og tænker “Jeg orker simpelthen ikke at skulle blive ven med min vrede, angst og kedafdethed”, så kan jeg virkelig godt forstå dig!

For de er også noget mere krævende...måske ligesom de små 2-3 årige børn der larmer indtil de bliver hørt 😅

Men tro mig...jo mere hver enkelt følelse bliver hørt, mødt og forstået, des mere HEL vil du føle dig.

Og du vil kunne mærke det i både din krop og psyke. For vi fungerer som HELHED.
Hver følelse har både et kropsligt og mentalt aftryk og udtryk.

Det er lige præcis derfor jeg kombinerer samtaler og kropsterapi. 

Jeg har selv oplevet - og hører fra mange af mine klienter, at “nu har jeg forstået (mentalt) hvad der er årsagen til at jeg har det svært, men jeg har det stadig svært.”

Når vi både inddrager kroppen og psyken til at få løsnet op for spændinger og ubehag...SÅ sker der noget.

For kroppen lyver aldrig.
Vi kan ikke skjule spændinger og fastlåsthed i kroppen overfor os selv.


Er du blevet nysgerrig på hvordan jeg kan hjælpe DIG med at få løsnet op for fastlåsthed og ubehag, så book en 20 min. gratis og uforpligtende samtale lige her

En effektiv og selvkærlig måde at komme i kontakt med dine sansninger, er ved at stoppe op og give tid og plads til det der ER lige nu.

Det kan du gøre på mange måder. Bla. ved at lytte til meditationen "Mærk kroppen", som du kan finde lige her

Tillad dig selv at lytte til meditationen hver dag i de næste par dage. Find et godt tidspunkt på dagen, hvor du kan være uforstyrret..... og mærk hvilken berigende indsigt og erfaring det giver dig.

Se mere om Helle Bülow Hansens' kropsterapi

 

At kunne tackle svære følelser som f.eks. vrede, frustration og smerte, er et fantastisk vigtigt redskab, som man har brug for hele livet. Men er du klar over hvordan du sikrer, at dit barn får netop dette redskab med i bagagen?

Ifølge psykoterapeut Inger Poulsen, der har arbejdet med 0-2 årige i 15 år, er det helt afgørende, at vi som forældre kan rumme barnets følelser.

Barnet skal have plads til at blive frustreret, vredt og ked af det. Det kan godt være, at du som forældre synes, at dit barn overreagerer, men det handler ikke om dine følelser, men om barnets følelser. Undgå at sige: ”Pyt med det”, ”Det er ikke noget at græde over”,”Du er hysterisk” og lignende, men respekter, at barnet føler som det gør.

Undgå desuden, at få barnet til at holde op med at græde, feks ved at tysse på det, og undgå at aflede barnet. Sådanne reaktioner får børn til at føle sig forkerte, fordi de får en opfattelse af, at de ikke må have det, som de har det. (Forestil dig f.eks at du var rasende over et eller andet, og du fik at vide at sådan måtte du ikke have det.)

Tænk på, at du som voksen er så ufattelig mange gange mere intelligent end dit 2 årige barn, brug denne intelligens bevidst og undgå at lade dig rive med af dit barns følelser. 

 

Læs også: Lad dit barn mærke sine følelser

De ligeværdige følelser

Glæde og vrede er to ligeværdige følelser, men får ofte ikke den samme anerkendelse. Det skyldes, at vi selv har svært ved at håndtere vrede, fordi vi ikke er blevet rummet for vores vrede som barn. Men du kan bryde dette kedelige mønster ved bevidste udmeldinger overfor dit barn.

Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser,  sig f.eks.: ”Jeg kan godt se, at du gerne ville have en is … Og nu er du vred/ked af det over det. Det er også øv for dig, at jeg siger nej til en is”. Slut. Vær rolig, tag ansvaret og undgå at forklare stolpe op og stolpe ned, om hvorfor barnet ikke må få en is. Fokuser på, bare at være med barnet og trøst barnet, hvis det har brug for det. At rumme barnet på denne måde, lærer barnet den svære kunst det er, at mestre følelser.

”Alle mennesker har brug for at blive rummet, med de følelser, de har. Hvis børn får en følelse af, at de aldrig er forkerte uanset, hvilke følelser de har, så bliver de hele mennesker”, slutter Inger Poulsen.

 

Og hvem vil ikke gerne give sit barn den følelse med i bagagen?

Inger Poulsen har sammen med Inger Thormann skrevet bogen Spædbarnsterapi 

Læs også: Tag ansvaret fra dit barn

 

”Nu må du ikke lade ham sno dig om sin lillefinger!”

Har du også mødt denne holdning til dit lille barn fra velmenende bedsteforældre, veninder eller vuggestuen og tænkt: ”Jamen, kan han overhovedet finde ud af dét?”

Det korte svar er nej.
Lad os først se bag om den holdning. For at kunne sno nogen om sin lillefinger, løbe om hjørner med dem eller gøre noget bestemt for at få sin vilje, skal man være forudseende, beregnende, manipulerende. Det hører de voksnes verden til. Ikke børnenes, og da slet ikke vuggestuebarnets. På det tidspunkt er deres hjerner slet ikke så udviklede, at de er i stand til at tænke på så avanceret et niveau. De har ingen bagtanker, ingen skjulte motiver. De agerer, som de føler, her og nu.

Hvorfor er det vigtigt at vide?
Lad os kigge på, hvad der sker i en situation, hvor et lille barn bliver mødt med denne holdning.

August på 1 ½ år kravler rundt på Sommerfuglstuen mellem de 12 andre børn. Han har sovet dårligt i nat, er flad og har savnet sin mor hele dagen. Men han har samarbejdet med personalet, som derfor har opfattet, at han har haft en god dag. Da mor træder ind ad døren, kan han ikke mere og brister i gråd. Af lettelse, af udmattelse, nu kan han endelig få den trøst og den mor, som han har manglet.

Personalet smågriner: ”Aj, det er ren Hollywood, det der.” En anden supplerer: ”Det er lige til en Oscar. Han har haft sådan en god dag.”

Det siges sikkert i en god mening. Personalet ønsker måske ikke at gøre mor bekymret. Men underforstået i deres reaktion ligger en tolkning af Augusts reaktion som noget, han overdriver, måske ligefrem opfinder for bevidst at manipulere sin mor til at give ham ekstra opmærksomhed og omsorg. Dét er ikke småting at få skudt i skoene. Og det er helt misforstået.

Hvis mor tager personalets reaktion for gode varer og opfatter hans gråd som påtaget, vil August føle sig negligeret, afvist og bebrejdet. Og det endda som en konsekvens af at han faktisk har gjort sig umage for at samarbejde med de voksnes plan om, at han skulle i institution på en dag, hvor han allerhelst ville være hjemme.

Bliver det et mønster, at August ikke mødes i sin sorg og frustration, vil han med tiden lære at vende frustrationerne indad – eller også vil han vende dem udad i forsøget på at råbe omverden op.
Hvis vi ikke forholder os nysgerrigt til, hvorfor børnene gør, som de gør, risikerer vi at efterlade dem alene der, hvor de har allermest brug for os. 

Tag følelserne alvorligt, også når du ikke forstår dem

Børn og særligt små børn bliver nemt overvældet af deres følelser og reagerer enten ved at blive forsagte, ved at græde, klynke, skrige eller slå. Det er netop i de situationer, at børn har brug for, at vi kan være sammen med dem og acceptere, at de føler, som de gør. Det gør vi ved at rumme dem samtidig med, at vi holder af dem og forsøger at sætte nogle ord på de følelser, de gennemlever. Det er anerkendelse.

Følelser skal gennemleves, før de slipper taget. En anerkendende kontakt fra en voksen giver plads til netop dette og hjælper barnet til at genfinde sin indre mentale balance. Samtidig støttes barnet gennem en vigtig lærerproces, hvor det får erfaring med at være i de svære følelser. Det er sådan, børn lærer at håndtere sorg og rejse sig igen, når livet har været svært.

Så når Augusts mor kommer ind af døren, kan hun tage ham op, se ham i øjnene og sige:

”Hold da op, hvor er du ked af det.”

Når Augusts følelser omsorgsfuldt bliver spejlet, bliver de virkelige. De får lov til at folde sig ud, stige til vejrs og fordufte. Han vil føle sig set og taget alvorligt og det er både trygt og beroligende. Efter en lille pause kan hun sige:

”Jeg tror, du har savnet mig i dag?”

Mere behøver hun ikke at sige. Når børn er så små, kan det betale sig at holde igen med alle ordene, fordi de så let drukner i snak. Giv i stedet barnet plads. Måske er lille August i stand til at svare på mors spørgsmål og måske er han ikke. Det er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at han får lov til at være ked af det og oplever, at mor tager ham alvorligt og er interesseret i, hvad der har gjort ham så trist.

Så næste gang du møder nogen, der mener, dit lille barn prøver at løbe om hjørner med dig, så vid, at det ikke er tilfældet. Hvis børn græder, er der altid en grund. Det kan godt være, vi ikke altid kan forstå den eller endda se den, men den er der altid.

Selvregulering og farfundamentet

Selvregulering er en kraftfuld evne i alle relationer. I familien gør det os til en stærk tilknytningsfigur, fordi vi bliver forudsigelige og bedre kan bevare roen, når børnene har brug for at læne sig ind i os og genfinde trygheden og balancen.

I mit forløb for fædre - Farfundamentet, (<--- du finder information om forløbet, nederst i artiklen efter at du har klikket på linket her) sætter jeg også fokus på, hvordan du kan tage hånd om dig selv i kontakten til dit barn. Det er vigtigt, fordi det er kontakt til dig selv, der er afgørende for, hvilken kontakt du er i stand til at skabe med dit barn og uden kontakt, vil du ikke kunne guide eller gøre indtryk.
OBS holdopstart i KBH primo november 2022

At blive forældre er en fantastisk gave – og samtidig en opgave. Der er mange følelser forbundet med at blive beriget med et barn. De fleste oplever en meget stor glæde og kærlighed, og nogle kan blive triste og angste over ikke at føle det fra starten. Det kan også føles utrygt, usikkert og angstfuldt pludselig at stå der med ansvaret for et lille barn.

Heldigvis er der kommet mere og mere fokus på vores forskelligheder som forældre og at alle familier er unikke. Men jeg oplever desværre stadig at det er skamfuldt at have svært ved at navigere i sin nye forældrerolle.

Alle forældre ønsker at være gode forældre, og give deres børn det bedste. Men det kan af og til føles udfordrende at være i familielivet, og få familie - job og fritid til at hænge sammen. Der findes jo ingen manual som beskriver hvad lige præcis der er det rigtige for jeres familie. Det er som om der stadig hersker en forventning om at det skal vi bare kunne mestre. Både fra os selv om omgivelserne. Men nutidens forældre har jo ikke lært det. De har selv som børn tilbragt mange timer i institution fra de var ganske små. De har ikke oplevet livet i familien med søskende, huslige opgaver m.m.

Nutidens børnefamilie har ganske andre vilkår end de tidligeres generationer – på godt og ondt! Det er derfor ikke muligt at kopiere egne forældres håndtering af forældreskabet. Det er helt andre livsvilkår, muligheder, normer og opdragelse. Derfor er opgaven at skabe vores egen måde at være forældre – og familie på.

Og gør det med god samvittighed, og tillad dig selv som forælder at være nybegynder på feltet. Fuldstændig som når du skal lære alt muligt andet her i livet. Det handler om at være en god nok forælder – ikke perfekt!

Hvordan ønsker I at være familie?

Et godt sted at starte, er at rette fokus mod hvordan I ønsker at være som familie. Hvad er vigtigt for jer? Hvad vil I gerne lære jeres børn?

Hvilke livsværdier er vigtige for jer? Er det fx vigtigt at jeres børn vokser op og tilegner sig evnen til at udvise respekt, både selvrespekt og respekt overfor andre og kloden? I så fald er det vigtigt at I selv udviser den respekt I ønsker at give jeres børn med.

Som eksempler kan gives:

· at hvis I fx skal på besøg hos venner, og jeres barn udviser træthed og ikke kan rumme flere indtryk og krav, må I overveje om I skal ændre i planerne. Måske bliver én af jer hjemme, måske aflyser I eller måske tager I afsted og drager ekstra opmærksomhed til jeres barn og skaber lidt rolige

pauser. På den måde udviser I respekt for barnets behov. Det skal dog siges at der ikke findes en manual for hvordan det præcis skal gøres, men der må I prøve jer frem. Det vigtigste I skal huske på at I gerne vil lære jeres barn at udvise respekt. Forbered jer på at der kan komme modstand fra omgivelserne, når I prioriterer jer selv.

· At I føler jer udfordret på at jeres 3 - årige barn er stædig – eller vedholdende, og kræver at bestemme selv. Fx ved påklædning, spisning m.m. Dét kan være meget anstrengende! Det kan være at det fører til mange diskussioner og frustrationer, og måske føles det det flovt ikke at kunne styre dit barn i det offentlige rum. Og måske får det sat gang i hele familiens irritation, og at I alle til sidst er udmattede og triste. Træk vejret og tæl til 10!

Livsværdier

Vores livsværdier beskrives i ét ord, og kan fx være respekt, accept, anerkendelse, kærlighed, nærvær, autenticitet, ærlighed…og meget mere.

Derudover er det givtigt at rette fokus mod hvordan I ønsker at jeres parforhold skal være. Hvad er vigtigt? Hvilke behov og længsler har I hver især, og hvordan kan I tilgodese dette.

Uden tvivl er den bedste gave til jeres børn, at I passer på jer selv og hinanden. Jeres børn bliver trygge når de oplever og sanser at I gør det. Så kan de slappe af og rette fokus mod deres egen udvikling. Hvis Ikke I tager jer af jer selv, påtager barnet sig opgaven, og kommer derved på overarbejde!

Når I er bevidste om jeres livsværdier er det langt nemmere at tackle situationer som ovenstående eksempler beskriver. For det er hjælpsomt at vide hvor I vil hen. Er det fx vigtigt for jer at jeres børn vokser op med bevidsthed om egen og andres grænser og dermed være i stand til at sige til og fra, er det nemmere at acceptere, at I må lave om på jeres aftale med vennerne.

Det er vigtigt at skelne mellem adfærd og hensigt ift. at hjælpe barnet. Det er fx ikke ok at sparke eller slå (adfærd), men det er ok at sige fra og markere grænsen (hensigt). Ved at anerkende barnet for at mærke sin grænse, bliver det nemmere at vise barnet andre måder end at sparke og slå, når grænsen er nået. På denne måde føler barnet sig anerkendt og set, selvom det bliver stoppet i sin adfærd.

Når man fx er 3 år, har men meget lille erfaring med hvilken adfærd der er hensigtsmæssig til forskellige følelser. Det er det barnet er i færd med at lære. Barnet mærker lyst/ulyst til noget, og reagerer på det.

Som familierådgiver hjælper jeg mange forældre til at blive bevidste om deres livsværdier og hvordan de gerne vil være forældre. Det kan både handle om de svære følelser, egen opvækst, parforholdet og opdragelse. Overordnet for alle temaer er at komme hjem til sig selv, og træffe beslutningerne ud fra hvad der er bedst for netop det enkelte familiemedlem og familie som samlet.

Hvis du er nysgerrig på hvordan jeg kan hjælpe dig, er du velkommen til at booke en gratis og uforpligtende samtale på www.morliv.dk