Du er her:min barsel»Artikler»Øvelser»forstoppelse | min barsel
Vil du have babyzoneterapeutens bedste fif mod forstoppelse? Så læs med her!


Vi kender dem godt. De forstoppede babyer, babyerne der har hård mave eller babyerne der vrider sig i smerte uden mor og far lige kan regne ud hvad der foregår? Det er babyer med mavebøvl – et ord jeg vælger at bruge som en fællesbetegnelse for de mange babyer jeg møder på min vej rundt på cykel for at give babyzoneterapi. Og der er mange af dem – dem med mavebøvl.


En del af de bøvlende babyer har forstoppelse eller hård mave. I denne her artikel vil jeg som babyzoneterapeut komme med nogle fif til, hvad du kan gøre for at undgå at din baby får hård mave eller forstoppelse. Jeg vil også fortælle dig hvad du kan gøre, når din baby først har fået forstoppelse eller hård mave.

Hvis en helt lille baby får ondt i maven 

Hvis dit spædbarn får hård mave eller forstoppelse, så tilbyd lidt lunket kogt vand. Ifølge en jordemoder jeg en gang talte med, så må de få kogt lunkent vand fra starten.

Du kan også servere fennikelte for dit barn fra det er 5-8 uger gammelt. Og som ammende mor kan du med fordel drikke en kop fennikelte om dagen, for løbende at afhjælpe dit barns mave – for så kommer fennikelen til dit barn via mælken.

En anden mulighed er hjemmelavet økologisk sveskesaft. Opskriften finder du her. Det er et stort hit hos mange små børn og er samtidig et godt middel, når dit barns mave er blevet hård eller barnet har forstoppelse.

Flere af ”mine” babyer har endvidere haft glæde af det homøopatiske middel Cichorium cum stanno fra Allergica. Cichorium cum stanno er et middel der ofte virker overraskende godt på spædbørn. Det virker på den måde, at det styrker kroppens energi.

 

Gode råd til en lidt større baby

Når din baby har alderen til det, så begynd på at introducere mere grød, frugt- og grønsagsmos i hverdagen. Find noget der er rigt på fibre og på den måde kan være med til at modvirke forstoppelse og hård mave. Der er en masse frugt såsom vindruer, blommer, nektariner og kirsebær, der er kendt for at sætte godt gang i maven.

Er den helt galt, så giv din baby hjemmelavet sveskegrød eller måske endnu bedre sveskesaft én gang om dagen i en periode på cirka 7-14 dage. Sveskesaft, er en rigtig god booster til en hård eller forstoppet mave. Giver du sveskesaft, så er der en god chance for, at den lille får sat godt gang i det indre maskineri.

Figensaft har også hjulpet flere babyer mod forstoppede eller i kampen mod en hård mave, der gør ondt. Jeg vil i den forbindelse altid anbefale dig at købe figensaften i en helsekostforretning. Der er mange forskellige slags figensirup. Se på den enkelte figensirup hvornår producenten anbefaler, at de små må få det.

Jeg har også læst, at der er forældre der med succes kommer lidt olie i maden til de større børn fra 4-6 måneder. Det kan være med til at sætte gang i maven.

Husk det skal være i meget små mængder – start med en dråbe eller to og af en god kvalitet. Ved at tilsætte lidt olie i babymaden så tilføjes flere af de gode fedtsyrer og vitaminerne bliver optaget lidt bedre. Smags-neutrale olier som rapsolie eller solsikkeolie er velegnede og har en god balance mellem alle fedtsyrer. Firmaet Holle har fx en god babytilskudsolie (blanding af raps, solsikke- og hampolie).

 

Generelle gode råd uanset alder

Andre gode ting at huske er, at det er vigtigt at give din baby rigeligt med væske. Uanset alder, så er det afgørende at du er opmærksom på, at dit barn får nok væske og især om sommeren.

Du kan gøre det til en vane at tilbyde dit barn lidt kogt afkølet vand mellem måltiderne. Når barnet er fire måneder gammel, så er det i orden at tage vandet fra den kolde hane, da vandet ikke længere behøver at være kogt.

Mavebøvl kan også med succes afhjælpes ved at massere maven. Husk det altid skal være i urets retning. Er det hvis du sidder overfor barnet? JA Og i urets retning for dig eller barnet? Det er i urets retning FOR DIG! Det kan også hjælpe at massere rundt om endetarmsåbningen fx med lidt madolie.

En varm hånd på din babys mave, mens du flytter benene op til maven virker ofte også og endelig kan ”cykling” med benene også give et godt resultat i bleen.

Her er et zoneterapi-punkt der virker godt mod forstoppelse:

Lad babyen ligge foran dig. Hold om babys fødder og lad dine tommeltotter glide ned langs indersiden af babys fødder til du støder på hælkanten. Hold på dette punkt på begge babys fødder i 10-20 sekunder. Kig på baby. Baby skal have det godt med det.

PLUS; Hold om babys højre fod. Typisk med din venstre hånd. Masser blidt med cirkelbevægelser i det bløde område på foden, mellem trædepuden og hælen, i urets retning. Bagefter masserer du i cirkelbevægelser på babys venstre fod. Foden til højre for dig, når du sidder foran din baby, der ligger på ryggen.

Og nu er jeg så nysgerrig…

  • Hvad er dine bedste fif, når din baby har forstoppelse og hård mave?

  • Hvad er dine bedste fif for at undgå, at din baby får forstoppelse og hård mave?

Udgivet i SUNDHED

Hjertelig velkommen til denne hjemmebehandlings-guide i zoneterapi som du kan bruge til din baby eller dit barn når det døjer med ondt i maven eller forstoppelsen. 

Det her er nogle super, super effektive punkter og zoner fra zoneterapiens og akupressurens verden som virkelig kan gå ind og støtte din babys krop og sætte gang og flow i tarmen.

Det er en god måde at hjælpe dit barn på, når det døjer med forstoppelse fordi du kan gøre så meget med disse enkelte tryk og det vil virkelig lindre på en måde der er helt naturligt for kroppen. 

Jeg viser dig hvordan du kan tappe og trykke på et punkt på pegefingeren(begge pegefingre). Det handler egentlig bare om at aktivere punktet. 

Jeg viser dig også et andet punkt der sidder på håndoverfladen(på begge hænder) hvor du kan tappe eller nulre punktet på hånden.
Punktet er effektiv til at få barnet til at give slip. Endelig er der et punkt eller område på ydersiden af underbenet(begge sider), som ikke bare er godt til forstoppelse men som også styrker immunforsvaret og er godt til at hjælpe kroppen med at komme af med infektioner i kroppen. 

Så vil jeg vise dig hvordan du kan hjælpe barnet med at aktivere nogle muskler der er gode at aktivere ved forstoppelse. I zoneterapiens verden har vi muskler tilknyttet de forskellige organer, så når vi giver noget energi til en bestemt muskel, så vil det også give noget energi til tarmen. 

Det er super simpelt og det er muskler der er nemme at komme til hos en baby, fx når det sidder i en slynge, eller bare når vi går og holder det. På siden af lårene og på bagsiden af lårene sidder der også nogle muskler der kan aktiveres til gavn for maven. Det sidste punkt sidder også på barnets lænd. 

Jeg har fået så mange tilbagemeldinger om fyldte bleer efter disse behandlinger.

Her kan du se min video, hvor jeg guider dig hele vejen igennem, hvordan du kan hjælpe din baby af med forstoppelse: 

Video: Her fortæller zoneterapeut Katrine Birk om hvordan du med enkelte tryk på på blandt andet din babys hænder og fødder kan hjælpe din baby af med forstoppelse og ondt i maven.


Læs eventuelt også min artikel og se min video om bedre søvn, for at få skabt noget mere ro i din babys krop. Fordi hvis din baby spænder meget op og det gør ondt, så vil det også holde lidt fast i denne her forstoppelse. Derfor er det en rigtig god måde at supplerer på.
Bedre søvn: De tre bedste punkter til en bedre babysøvn

Læs også: 5 magiske punkter mod din babys maveproblemer
Se også: Baby med skæv eller låst nakke - Sådan hjælber du med zoneterapi


Læs mere om Katrine Birk's bog, eller køb den her Tryk og glad

Udgivet i SUNDHED
Skal du have foretaget et kejsersnit eller har du fået foretaget et kejsersnit, så er der stor chance for, at du døjer med forstoppelse i mild eller svær grad. Her kan du læse om, hvordan et par helt naturlige fif kan hjælpe dig til at få gang i maven igen.

Fødsel ved kejsersnit er en udbredt operation verden over. Danmark ligger i toppen af de skandinaviske lande med en frekvens på 21%, men på verdensplan er det faktisk de sydamerikanske lande, der topper med næsten 50% af alle fødsler.

Efter et kejsersnit er der nogle helt almindelige hensyn, der skal tages – det har hospitalet helt styr på at informere dig om. Du skal hovedsageligt forholde dig som efter enhver anden operation, nemlig i ro og med fokus på at give syningen og din krop den ro til at hele, som den har brug for. Navnlig belastning skal du passe på med, og derfor anbefales det fra lægelig side, at du ikke bærer på noget tungere end din lille baby.

Forstoppelse efter kejsersnit

Mange kvinder døjer i dagene efter et kejsersnit med forstoppelse. Det er meget ubehageligt, og når man lige er kommet hjem fra hospitalet og gerne vil nyde den nye familieforøgelse, så er det ikke ligefrem forstoppelse, man har lyst til at bekymre sig om, vel? Det er dog svært at undgå, for din krop reagerer både hormonelt, fysisk og følelsesmæssigt på fødslen på måder, der kan gøre det vanskeligt at komme på toilettet.

Den hormonelle påvirkning laver rod i tarmen, og du har ofte væskeunderskud, hvilket også giver hård mave. Dine mavemuskler er sat ud af spil, narkosemedicinen kan også betyde hård mave, og du er nok nervøs for at presse nedad på grund af syningen.

Hvad kan du selv gøre?

Tips til at få gang i maven igen

I gamle dage var det standard at inkludere sveskejuice i diæten til nybagte mødre, fordi svesker sætter gang i maven. I dag udskriver mange læger medicin, der blødgør afføringen, hvis du har problemer. Men der er dog mere naturlige måder at afhjælpe problemerne på. Her får du nogle tips til, hvordan du på naturlig vis kan få maven til at komme i gang igen.

1: Spis rigtigt. Svesker eller sveskejuice er godt, fordi de indeholder fibre og et naturligt og ufordøjeligt plantesukker kaldet sorbitol. Begge dele trækker vand ind i afføringen og blødgør den. I din kost efter fødslen skal der være masser af fibre fra grønsager og groft brød samt mad med højt jernindhold.

Spiser du jernholdig mad, kan du skrue ned for jerntilskuddene, som ofte giver svær forstoppelse. Men i og med at du anbefales jerntilskud efter fødslen, bør du vælge et præparat der ikke giver forstoppelse. Det kan feks være Floradix Krâuterblut Urte-jern mikstur som du måske kender fra din graviditet. Floradix Kräuterblut er et godt jernsupplement, som kan bruges af alle. Det gælder især børn i voksealderen, kvinder i den fertile alder, gravide, idrætsudøvere eller folk, der har mistet blod under f.eks. en operation. Du kan tage miksturen op til 8 uger efter fødslen.

Produktet er baseret på blomster, frugter og bær og indeholder udover jern en lang række urteudtræk og frugtkoncentrater, samt B- og C-vitamin og er helt fri for farvestoffer, alkohol, konserveringsmidler samt kunstige sødestoffer.

2: Bevæg dig. Det er en skrøne, at gravide og nybagte mødre skal blive i sengen i dagevis. Du skal ikke gå i fitness center, støvsuge eller løbe på trapper, men du skal stå op, gå rundt, strække dig og bevæge dig for at få blodcirkulationen i gang. Der skal renses ud i systemet efter en fødsel, og det kan du hjælpe i gang ved at bevæge dig.

3: Tag det roligt. Du skal ikke sidde musestille, men både fysisk og psykisk tage den med ro. Du har lige været igennem en lang graviditet, og derefter en større operation. Stress og nervøsitet kan give forstoppelse. Så prøv at puste ud, trække vejret dybt og fokuser på dit lille barn og jeres ”babyboble”.

 

Kilde: Healthline.com: Constipation after c-section 
Kilde: Dr.dk: Så mange føder ved kejsersnit verden over 
Kilde: Sundhed.dk: Kejsersnit 
Kilde: Klogkost.dk: 5 madråd - sådan kan du undgå forstoppelse

Udgivet i FØDSEL
Et stort antal af babyer og små børn lider af forstoppelse og eksem. Også børn hvis forældre gør ”alt det rigtige”.

Ifølge homøopat Mette Mitchell bør vi kigge holistisk på barnet. Det vil sige vi bør kigge på alt omkring barnet lige fra humør og energi til kost, søvn osv.


Når vi symptombehandler undertrykker vi kroppens signaler. Undertrykte symptomer vil flytte sig rundt i kroppen for derefter at dukke op som andre og ofte værre symptomer.

Børn der lider af eksem, og som ikke får det årsagsbehandlet, udvikler eksempelvis ofte astma.


Mette Mitchell behandler med succes mange børn med eksem og forstoppelse.

Jo tidligere vi sætter ind, jo nemmere er det at hjælpe vores børn.

Homøopatien arbejder på årsagsplanet og er uden bivirkninger.



Se med her:




Udgivet i SUNDHED



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL