Jordemoder Sara Kindberg er en stolt kvinde i disse dage. Hun arbejder på Aarhus Universitetshospital, hvor de for nylig er blevet fremhævet af Verdenssundhedsorganisationen, også kaldet WHO, på grund af deres unikke tilgang til bristninger og den efterfølgende syning i forbindelse med fødsler.

Det er omkring 80% af alle førstegangsfødende kvinder, der oplever bristninger under fødslen. Som regel er der tale om små rifter i mellemkødet, som nemt og uden videre sys af jordemoderen lige efter fødslen. Men somme tider er der tale om mere alvorlige bristninger, og for omkring 5 % af førstegangsfødende er bristningerne så alvorlige, at der skal en læge til. 3% oplever at briste helt ned omkring endetarmen. Alvorlige bristninger og efterfølgende syninger kan medføre problemer med vandladning og afføring for kvinden, så det er meget vigtigt at holde styr på tilstanden siger Sara Kindberg.

Derfor tager de det også alvorligt på Aarhus Universitetshospital. Her checkes alle kvinder med bristninger rutinemæssigt, når der er gået 3 dage efter fødslen – omtrent samtidigt med, at babyen skal have taget blodprøve fra hælen. Den omhu mener WHO er noget ganske særligt på verdensplan, og derfor er denne praksis kommet med på en liste over 13 projekter rundt om i verden, som forbedrer trivsel og sundhed hos kvinder. Der er ikke andre danske projekter blandt de 13, så glæden er stor hos Sara og hendes kolleger.

Nu ønsker personale fra fødegange i hele Norden at lære, hvordan de dygtige folk i Aarhus gør – det kaldes ligefrem Aarhus-modellen.

At holde godt øje med bristningernes heling og syningernes kvalitet gør det ifølge Sara Kindberg muligt at gribe ind og evt. sy om, hvis der viser sig problemer. Derved undgår kvinderne de alvorlige problemer, som et betændt sår eller en dårlig syning kan medføre.

Denne gode service har betydet, at kun 2 % af syningerne på Aarhus Universitetshospital skal laves om.

Streptokokbakterier giver hvert eneste år anledling til at give omkring 11.000 fødende i Danmark en penicillinkur i forbindelse med deres barns fødsel. Men nu har Kolding Sygehus udviklet en metode der kan få tallet ned til ca. 2.000 årlige behandlinger. 

Hvis et barn smittes med streptokokker under fødslen, kan det blive alvorligt sygt, og der er også en risiko for, at barnet kan udvikle lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis. Derfor behandles hvert år over 18% af alle fødende kvinder med flydende penicillin for at udrydde eventuelle streptokokbakterier. Men ud af de 18% er det rent faktisk kun under 23 procent, der er smittede. 

Lægerne holder særligt øje med 5 faktorer der sætter det ufødte barn i risikogruppen for en streptokokinfektion og hvis deres mor udviser blot én af disse faktorer før eller under fødslen, så får den gravide penicillin.

Det lægerne kigger efter er, om;

1. den gravide tidligere har haft en fødsel med sygt barn.
2. der har været fundet B streptokokker i urinen under graviditeten.
3. den gravide går i fødsel mere end fem uger for tidligt.
4. den gravide har haft en såkaldt langvarig vandafgang.
5. den fødende har over 38 grader i feber under fødslen.

Det skønnes udfra tidligere studier, at hen mod 30% af gravide kvinder i Danmark har B streptokokker i kroppen. Men det er kun 4 fødsler ud af 10.000 fødsler hvor barnet bliver sygt af en overført streptokok infektion.

Kvinderne behandles altså med penicillin ud fra en mistanke om mulige streptokokker og det er overbehandling samt med til at skabe unødig frygt og bekymring hos den fødende, mener overlæge indenfor kvindesygdomme og fødsler Mohammed Khalil fra Kolding Sygehus. 

Allerede fra marts måned tager Kolding Sygehus et helt nyt testapperat i brug, der indenfor en time kan afgøre om en penicillinkur er nødvendig i forbindelse med en kvindes fødsel.

Kolding Sygehus er et af de første steder på verdensplan til at benytte den nye DNA metode. Med metoden kan lægerne nøjes med at behandle de kvinder, der både har risikofaktorer og er smittede med bakterien, hvor lægerne idag behandler alle der har blot en risikofaktorerne. 

Testen foregår ved, at en jordemoder tager en prøve fra skeden og endetarmen(såfremt den fødende i løbet af graviditeten eller under fødslen har haft, - eller udvikler, mindst en af ovennævnte risikofaktorer), og sender prøven til analyse på fødegangen. Analyseapperatet kopierer DNA’et i prøven flere millioner gange, og herved er det muligt at registrere bakterierne, selv i meget små mængder.

Hvis testen er negativ, altså ikke viser bakterier, får den fødende ingen penicillin. 

Det tager under en time at få testresultatet, og dermed kan en eventuel penicillinbehandling stadig nås, mens fødslen er igang.

Langt de fleste fødsler i Danmark er mirakler. Det er stunder af stor glæde og undren over, hvor vild kroppen er – og både fødselslægen, jordemoderen og den fødende deler glæden. Når fødslen indimellem går galt, medfører det ofte på samme vis traumer for både den fødende og de professionelle, viser nyt studie.

Læger og jordemødre skal være gjort af et særligt stof for at kunne gå ind og ud af utallige fødselsoplevelser i løbet af deres karriere.

De er naturligvis uddannede til at håndtere alle former for fødsler, også dem, hvor det desværre ikke går som forventet. Dem, hvor mor eller barn måske lider overlast. Dem, vi helst ikke vil tænke på. Men deres uddannelse er ikke tilstrækkelig, når det kommer til de følelsesmæssige konsekvenser af fødsler, der går galt. Det viser et studie af jordemoder og ph.d. studerende Katja Schrøder fra Syddansk Universitet.

Hele 85% af 1237 fødselslæger og jordemødre, hun har talt med i sin dataindsamling, fortæller, at de har oplevet traumatiske fødsler. Dette i sig selv vidner om, at det er oplevelser, disse faggrupper bør klædes på til at håndtere; ikke kun rent fagligt, men også den skyldfølelse, som for 50% vedkommende opstår lige efter den hårde situation.