Du er her:min barsel»Artikler»Opskrifter»banan | min barsel

Denne is er lavet på een eneste ingrediens; nemlig banan, og med tanke på, at der ikke er tilsat hverken mejeriprodukter eller sukker, er det en temmelig fantastisk erstatning.

I stedet for alt det usunde får du kun det super sunde. Banan hører nemlig til under betegnelsen superfood og er sprængfyldt med vigtige vitaminer og mineraler. Blandt andet kalium, magnesium, fosfor, calcium, selen, jern, zink, magan, kobber, folinsyre, A-vitamen, B1, B2, B3, B5, B6, C-vitamin og E-vitamin.

Bananer er først og fremest kræft-hæmmende og sunde for hjertet og forebygger åreforkalkning, blodpropper og højt blodtryk. Bananer øge også kroppens evne til at optage vigtige næringsstoffer og øger de gode bakterier i tarmfloraen hvilket styrker immunforsvaret som bekæmper infektion og allergier. Men bananer forbedrer også hjernens funktion og stimulerer din årvågenhed.

Er du gravid med tendens til halsbrand har bananer en syre-neutraliserende effekt og mindsker også tendens til forstoppelse og muskelkramper. Bananer er naturligt beroligende og gavnlige for humøret. På grund af sit høje indhold af  B6, regulerer banan blodsukkeret og mindske humørsvingninger som ofte ses i forbindelse med PMS. Bananer indeholder desuden folinsyre, der forebygger risiko for neuralrørsdefekt hos dit barn.

Læs også: 
Nemme langtidshævede boller til mødregruppen 

Sådan gør du

Skræl en klase overmodne bananer og put dem i fryseren. Når de er helt frosne, efter nogle timer, er de klar til brug. Nu skal bananerne tø en anelse op, så de ikke krystaliserer. Kom dem herefter i en foodprocessor, og du får en lækker og cremet konsistens, som garanteret også er et hit hos familiens mindste. Find balancen, hvis foodprocessoren kører for længe vil den blive varm og tø banan-massen op.

Prøv evt at tilføje lidt vaniliesukker, eller en helt tredje variant ved at tilsætte et par spiseskefulde økologisk jordnøddesmør (økologisk, fordi intet andet er tilsat) og evt lidt cacaopulver. 
 

Nem sommervariant

Til de varme sommerdage vil børnene også elske hjemmelavede banan-is på pind. Skræl og halvér en klase meget modne bananer og put dem på træpinde. Frys isene.

Hvis du vil have chokoladeovertræk på, kan du pensle eller dyppe bananerne i smeltet god mørk chokolade. Drys evt. med kokosmel, nødder eller andet inden du lægger isene i fryseren.

Læs også: Glutenfri muffins med sorte bønner 

 

 
Udgivet i OPSKRIFTER

Her har du en opskrift som er ren win-win. Den er nemlig både sund og mættende og så er den simpelhen så nem at lave med kun havregryn og banan på ingredienslisten.

Opskriften er et godt alternativ til ris-kiks eller anden konventionel hurtig snack. De kan bruges til den lille sult, og til at stabilisere blodsukkeret om eftermiddagen, men kagerne kan også bruges som en lille snack inden sengetid, da banan indeholder gode mineraler og vitaminer der fremmer en god nats søvn, blandt andet magnesium, tryptophan og B6. Havregrynene indeholder ligeledes kostfibre, B vitaminer og gode mineraler. 

Det tager faktisk kun to minutter at røre ingredienserne sammen og så den tid du er om at lægge det på bagepladen! Resten er ventetid, mens kagerne er i ovnen. 


Du skal bruge
  • 2 modne bananer af den plettede slags
  • 2dl havregryn (glutenfrie)
  • evt en smule salt
  • evt en lille håndfuld mørkt chokolade/rosiner/tranebær/nødder/kokos, hvis du synes.

Sådan gør du

Tænd ovnen på 175 grader.

Hvis du har en stavblender eller en håndmixer, så start med at blende bananerne så de er let flydende. (Hvis du ikke har en stavblender eller en håndmixer, må du igang med en gaffel, - bare mos det godt.) Tilsæt havregrynene og rør det godt samme ved hjælp af en ske eller gaffel. Tilsæt evt lidt salt, og evt chokolade eller andet. Og voilá! 

 

Så skal "dejen" bare på bagepladen, (du kan sætte kagerne på med to skeer) og ind i ovnen. 

Her bages de midt i ovnen ved ca 175 grader i ca 10-12 minutter eller til de begynder at blive gyldne i kanten.

Obs: Det er ikke meningen at kagerne skal være sprøde, de har mere konsistens som en slags sød havregrynsbolle. 

God fornøjelse!

Billede og inspiration er fra Louisesmadblog.dk

Læs også: Nemme langtidshævede boller til mødregruppen

 

Udgivet i OPSKRIFTER



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL