Min Barsel

Spørg jordemoderen, barselsregler, aktikler, graviditetskalender og meget mere
Du er her:min barsel»Artikler»Selvudvikling»Vær dig selv og tal personligt

Vær dig selv og tal personligt

Skrevet af 

"Droppe opdragelsen?
Nej, det er jeg nu alligevel ikke sikker på jeg vil"  

-sagde en ung herre forleden, da vi fortalte at vi har et familieterapeutisk institut, baseret på forfatteren Fie Hørbys bog 'Drop opdragelsen' og et teoretisk fundament der hviler på 3 søljer; det eksistentialistiske, det psykodynamiske og det somatiske felt. 

Udover at være forfatter til bestselleren 'Drop opdragelsen' er Fie Hørby også underviser og fagligt ansvarlig på Blackbird Institute, som sammen med uddannelser i relationskompetence og famileterapi, nu også tilbyder workshops, kurser og foredrag for forældre, om børn og unges trivsel.  

Men hvad er det egentlig Fie Hørby mener vi skal droppe, når hun siger at vi skal droppe opdragelsen?

Det er at vi skal:


Droppe opdragerrollen og være os selv. 

Kort sagt.

Den måde mange af os traditionelt opdrager på, har nemlig ofte et 'opdrageransigt' og en 'opdragerstemme'.
Vi påtager os en rolle, som vi taler ud fra, i stedet for at tale ud fra os selv.

Det gør at vi kan finde på at sige ting som:

”Hvis du ikke spiser op, bliver du aldrig stor og stærk”.
”Hvis man ikke spiser sin mad, kan man heller ikke få dessert”,
”Man skal yde for at kunne nyde”
”Sådan taler man ikke til sin lillebror. Du er den store, så må du også opføre dig som en, ikke?”
"Hvis ikke du lærer at regne, kan du ikke få et arbejde og så kan du ikke klare dig selv når du bliver voksen"
Man kan ikke bare aflyse en aftale. Når man først har sagt A, så må man også sige B"


Tænk evt. over, et øjeblik:  Hvad siger du selv til dine børn, på den måde?

Når vi tænker og taler sådan, så er vi med til at skabe en ensretning og rigiditet, som ikke giver plads til individualitet.
Det er alle upersonlige normer, som det er nødvendigt at tage personlig stilling til som forældre, for vi taler hér ud fra en rolle med en stemme, der tilhører én eller flere fra vores fortid (vores egne forældre) – og den stemme er ikke vores egen.

Det vi i stedet, og med fordel kan gøre, er at tænke over hvad vi egentlig ønsker at sige, når vi bruger den slags standardiserede formuleringer?

I Blackbird Institute arbejder vi med at finde ressourcerne i det vi siger, gør og er.
I stedet for at slå os selv i hovedet med det der ikke fungerer, så lad os kigge på det der virker. Lede efter hvad vi kan sætte i stedet. 

Det, synes vi, er mere interessant at finde ud af – og gøre, i stedet for.

F.eks kan du sige:
”Jeg vil ikke have, du får dessert, når du ikke har spist aftensmad”
”Jeg vil gerne have, du tager ud af bordet, inden du sætter dig ind og hygger dig”
"Jeg vil gerne have at du tager med til den fødselsdag i dag"
"Jeg vil gerne have at du laver dine lektier"

Det er sådan, vi finder ind til et personligt sprog, hvor vi mere oprigtigt udtrykker, hvem vi er, og hvad vi står for, frem for at gemme os bag forældede normer og fortidens stemmer, som tager afsæt i det gamle børnesyn.

Ud fra dette nye perspektiv lærer vi i højere grad også os selv at kende og får muligheden for at danne vores eget børnesyn og stemme. Meget enkelt kan man sige:
 

Vær dig selv og tal personligt.
Så er det meget nemmere for dine børn at samarbejde og høre hvad du siger.

Skrevet af