Er det bekymringer om størrelsen på din pension, der afholder dig fra at tage en lang barsel og komme tilbage til jobbet på halv tid? Så er der måske ingen grund til bekymring, for en ny ATP-undersøgelse viser overraskende nok, at kigger man på det samlede billede og medtager beregninger om ældrechek og tillæg til folkepensionen, så udligner ulighederne sig.
Hidtil har konklusionerne været, at kvinders pensionsformue bliver ramt, når de på grund af længere barsel og deltidsarbejde ikke arbejder så mange timer som deres mænd. Men en ny ATP-undersøgelse viser overraskende nok, at arbejdsliv og pension hænger anderledes sammen når der kigges på de samlede ordninger.
Det skyldes, at det danske pensionssystem er ekstremt udlignende. Og dét i en sådan grad, at du stort set vil få det samme udbetalt, når du går på pension, hvadenten du tager et par lange barsler, arbejder deltid i en årrække, eller arbejder fuld tid.
En pensioneret sygeplejerske, der ingen børn får, og som arbejder fuld tid hele livet, får eksempelvis blot kr. 250,- mere om måneden, - før skat, end hvis hun havde fået to børn med dertilhørende to års barsels- og forældreorlov, hvorefter hun var gået på nedsat tid i 10 år.
Ifølge økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet, skyldes udligningen, at kvinden der har valgt barsel, forældreorlov og nedsat tid, får mere udbetalt i form af ældrecheck og tillæg til folkepensionen, fordi disse stiger p.g.a. lavere indkomst.
PRIVAT JORDEMODER |