Efter at der i juni 2010 blev indført brugerbetaling på kunstig befrugtning, er priserne steget til det femdobbelte. Det har den konsekvens, at henved 20 procent af de barnløse par føler sig nødsagede til at vælge hjælpen fra.
At barnløse par ikke længere kan få støtte til kunstig befrugtning, viser sig at blive en dyr affære for det danske samfund. Erfaringer fra andre lande viser, at vi i Danmark endda kan forvente, at antallet af børn født efter kunstig befrugtning vil dale med hele 30-50 procent.
Det kan koste Danmark op mod en milliard i tabte skattekroner i fremtiden, vurderer danske og hollandske forskere, som har regnet sig frem til, at Danmark i 2059 vil have mistet en skatteindtægt på mellem 74 og 123 millioner euro.
Det er en relativ kortsigtet investering. Kunstig befrugtning er dyrt på kort sigt, men altså indbringende på lang sigt.
Ifølge forskernes beregninger skal vi ikke længere frem end 50 år før end Danmark vil have gået glip af de mange millioner kroner i skatteindtægter. Alle danske børn viser en negativ balance for staten indtil 25-års-alderen. Men ved 50-års-alderen, når de altså har bidraget med skat i ca. 30 år er netto-skattefordelen for staten en betydelig gevinst.
