Du er her:min barsel»Nyheder»Gode tal fra Rigshospitalet om kunstig befrugtning
onsdag, 05 december 2012

Gode tal fra Rigshospitalet om kunstig befrugtning

Skrevet af 

En ny undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at der ikke længere er så stor en sammenhæng mellem kunstig befrugtning og risici for misdannelser, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

Børn undfanget ved kunstig befrugtning har tidligere haft op til 3 gange øget risiko for misdannelser, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, i forhold til børn der er undfanget naturligt. I dag er den risiko mellem 1 og 2.

Det hænger blandt andet sammen med, at man behandler tidligere, end man gjorde førhen. Jo flere års infertilitet, des større er risikoen for misdannelser nemlig.

Herudover bliver der givet mildere hormonstimulation, og der er bedre dyrkningsmedier og mulighed for nedfrysning af befrugtede æg. 

De seneste år har man også ændre procedure omkring hvor mange æg der lægges op. Man er begyndt at lægge ét æg op istedet for flere, og det har mindsket chancerne for flerfoldsfødsler og dermed risikoen for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.