VK-regeringens påbud om egenbetaling på fertilitetsbehandlingen i 2011 betød at der blev født omkring 900 færre børn i Danmark, fordi mange ufrivilligt barnløse undlod at søge hjælp til at få børn.
Det vurderer Dansk Fertilitetsselskab udfra en opgørelse som viser, at der i 2011 var hele 23 procent færre fertilitetsbehandlinger end forudgående år.
Da brugerbetaling blev diskuteret, kom der stor protest fra patientorganisationer og læger, fordi man mente, at brugerbetaling var imod princippet om fri og lige adgang til behandling. Samtidig protesterede man fordi, at brugerbetaling på fertilitetsbehandlinger ville resultere i færre fødsler.
Efter at SRSF-regeringen kom til magten er brugerbetalingen fjernet igen, og det forventes, at de 900 færre fødsler i 2011 vil blive udlignet i løbet af de kommende år. Brugerbetaling kommer ikke til at blive genindført under en Venstre-ledet regeringen, mener Venstres næstformand i Folketingets sundhedsudvalg, Hans Andersen.
Det skønnes at 10 procent af en årgang bliver til ved hjælp af fertilitetsbehandling. Det er omkring 13.000 regentsglasbefrugtninger.