Kender du det, at din vrede pludselig eksploderer? At du simpelthen kan blive SÅ vred på dit barn, at du ikke kan styre den?
Som familierådgiver oplever jeg ofte, at vi forældre, når vi er udfordret af vores børn, har konflikter eller står midt i et af børnenes voldsomme vredesudbrud, har travlt med at fokusere på årsagen til, at barnet reagerer, som det gør.
Når vi kommer med løsninger eller forsøger at sætte alt for mange ord på, hvad der sker i situationen, tvinger vi nemlig barnet til at have fokus på den ydre verden frem for den indre og forhindrer barnet i at dykke ned i sit eget univers og blive klogere på, hvad der sker inderst inde.
Når vi er med vores børn i det, der er, og lader dem have deres følelser, slår vi to fluer med ét smæk.
Vi gør alle det bedste, vi kan - både forældre og børn. Så jo mere vi lever i nuet uden at dømme og vurdere, jo mere trygt og godt kan vi leve med hinanden i familien.
Læs også: Lær dit barn at takle svære følelser og Tag ansvaret fra barnet
At kunne tackle svære følelser som f.eks. vrede, frustration og smerte, er et fantastisk vigtigt redskab, som man har brug for hele livet. Men er du klar over hvordan du sikrer, at dit barn får netop dette redskab med i bagagen?
Ifølge psykoterapeut Inger Poulsen, der har arbejdet med 0-2 årige i 15 år, er det helt afgørende, at vi som forældre kan rumme barnets følelser.
Barnet skal have plads til at blive frustreret, vredt og ked af det. Det kan godt være, at du som forældre synes, at dit barn overreagerer, men det handler ikke om dine følelser, men om barnets følelser. Undgå at sige: ”Pyt med det”, ”Det er ikke noget at græde over”,”Du er hysterisk” og lignende, men respekter, at barnet føler som det gør.
Undgå desuden, at få barnet til at holde op med at græde, feks ved at tysse på det, og undgå at aflede barnet. Sådanne reaktioner får børn til at føle sig forkerte, fordi de får en opfattelse af, at de ikke må have det, som de har det. (Forestil dig f.eks at du var rasende over et eller andet, og du fik at vide at sådan måtte du ikke have det.)
Tænk på, at du som voksen er så ufattelig mange gange mere intelligent end dit 2 årige barn, brug denne intelligens bevidst og undgå at lade dig rive med af dit barns følelser.
Læs også: Lad dit barn mærke sine følelser
Glæde og vrede er to ligeværdige følelser, men får ofte ikke den samme anerkendelse. Det skyldes, at vi selv har svært ved at håndtere vrede, fordi vi ikke er blevet rummet for vores vrede som barn. Men du kan bryde dette kedelige mønster ved bevidste udmeldinger overfor dit barn.
Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser, sig f.eks.: ”Jeg kan godt se, at du gerne ville have en is … Og nu er du vred/ked af det over det. Det er også øv for dig, at jeg siger nej til en is”. Slut. Vær rolig, tag ansvaret og undgå at forklare stolpe op og stolpe ned, om hvorfor barnet ikke må få en is. Fokuser på, bare at være med barnet og trøst barnet, hvis det har brug for det. At rumme barnet på denne måde, lærer barnet den svære kunst det er, at mestre følelser.
”Alle mennesker har brug for at blive rummet, med de følelser, de har. Hvis børn får en følelse af, at de aldrig er forkerte uanset, hvilke følelser de har, så bliver de hele mennesker”, slutter Inger Poulsen.
Og hvem vil ikke gerne give sit barn den følelse med i bagagen?
Inger Poulsen har sammen med Inger Thormann skrevet bogen Spædbarnsterapi
Læs også: Tag ansvaret fra dit barn