"Bvadr, det kan jeg ikke li'": Som forælder har du sikkert oplevet, hvordan en hyggelig aften ved spisebordet kan udarte sig til skænderi, skrig og skrål.

Mange børn er kræsne, og ligeså mange forældre har ingen idé om, hvad de skal gøre ved det.

Det behøver imidlertid ikke være så svært at få børnene til at spise både broccoli og andre sunde sager. Familierådgiver Camilla Justesen giver her tre gode tip til dig med kræsne børn.

Tip 1: Anret maden som en lækker børnebuffet

Tip 2: Undgå at rejse jer under måltidet

Tip 3: Lav en liste over mad, børnene kan lide

Uanset om du er gravid eller ej, er der mange gode grunde til at spise sundt. Men under en graviditet har du også et lille foster at tage hensyn til.
I dag ved man, at det som mor spiser og drikker under graviditeten, påvirker barnet. Fx kan alkohol give skader på hjernen og en kost som er fattig på folinsyre kan medføre, at kvinder føder børn med rygmarvsbrok eller blodmangel.
En sund kost under graviditet forbygger graviditetsdiabetes og en stor vægtstigning. Gener, som forstoppelse og sure opstød under graviditet, kan også mindskes eller undgås med en fornuftig kost.

Undgå eller begræns

Kom godt i gang

Gode ideer til dagens måltider

Drikkelse

Det er vigtigt at drikke godt med vand for at rense affaldsstoffer ud hos både mor og barn. Undgå for meget kaffe og koffeinholdige drikke og drop light sodavand.

Hvis du indimellem har trang til andet end vand, så prøv med grøntsagssaft, æblemost eller hyldeblomstsaft med danskvand.
Men tag det roligt og nyd det, når du engang i mellem skejer ud. Prøv alt i alt at spis rigtig mad tilberedt fra bunden med gode råvare, gerne økologisk eller dansk.
Nyd din mad og graviditet uden at være bange for at gå til en grillfest eller spise en stor is med guf.

Du kan bl.a. finde mere inspiration i denne E-bog om kostomlægning

Kilde: 

1. Halldorsson TI et al. Intake of artificially sweetened soft drinks and risk of preterm delivery: a prospective cohort study in 59,334 Danish pregnant women. Am J Clin Nutr 2010.
2. Eva Polyák et al. Effects of artificial sweeteners on body weight, food and drink intake. A. Physiol. 2010
3. Rauh et al. Brain anomalies in children exposed prenatally to common organophosphate pesticide 2012

Ville du være gæst ved dit eget middagsbord?

Det er os voksne, der har ansvaret for stemningen i familien. Det kan være befriende at vide, fordi det giver os mulighed for at handle, hvis vi ikke er tilfredse. Så hvis tonen og humøret omkring måltidet ikke er, som vi kunne ønske, kan det være en god idé at reflektere over, hvad vi selv byder ind med og hvordan det påvirker stemningen.
 
Der er fx. tendens til, at vi får rettet lidt rigeligt på vores børn under måltidet. Det er måske det tidspunkt på dagen, hvor vi – set over tid – retter allermest på dem. I en grad, så de nærmest kan føle sig overvåget. Følgende er hørt i mange hjem:
 
"Sæt dig så op. Sid nu stille. Tag det nu roligt, du skal nok få. Hold så op med at skændes ved bordet. Lad være med at snak med mad i munden. Må vi andre også få lov at være her? Smag nu lige på det, før du siger, at du ikke kan lide det. Hvorfor kan du ikke sidde stille bare et øjeblik? Spis lige en kartoffel mere. Hvis du ikke spiser op, så får du ingen dessert. Det er da utroligt, at man ikke kan få lov at spise sin mad i ro. Hvor tror du, du skal hen? Du skal ingen steder, før du har spist op. Hvad hedder det, når man går fra bordet?"  (Fie Hørby: Drop Opdragelsen) 

Vi ved fra os selv, hvor ubehageligt det kan være at blive rettet på. Det kan gøre os sure og vrede, fordi vi føler os forkerte og værdiløse. 

Omkring middagsbordet skaber det en dårlig stemning, vi mister appetitten og vil måske allerhelst glide ned af stole og forsvinde. Præcis som de fleste børn også gør. 

Når vi irettesætter så meget, at det bliver en del af den daglige rutine omkring måltidet, ender børnene med at lukke ned for hørelsen. De gør det for at beskytte sig selv mod vores kritik. Og derfor bliver det vigtigt at dosere vores irettesættelser, så børnene kan høre, hvad vi siger.

Det tager tid for børnene at lære alle de ting, der falder os så naturligt, og vi hjælper dem bedst i denne proces ved at skabe et ”læringsmiljø”, der anerkender, at det kan være svært at huske at gøre alle de ting, der set fra vores perspektiv er så vigtigt.
 
Så når du føler trang til at korrigerer dit barn og fx vil sige: ”Sid ordentligt på den stol”, så nøjes med at sige det hver 10. gang. Det gør noget for stemningen ved bordet og skaber et mindre kritisk læringsmiljø. 

Rammerne er med til at skabe stemningen 

Når vi tænker måltidet anderledes, kan det være med til at tilføre det noget nyt og stemningsfyldt.

Vi kan fx gøre noget særligt ud af borddækningen, vi kan skiftes til at finde på en leg, et særligt emne, der skal tales om. Bordet kan til en afveksling dækkes inde i stuen, middagen kan gøres til en invitation, så familiens medlemmer kan slutte sig til bordet, når de føler sig kaldet af den gode stemning. I kan skiftes til at planlægge og præsentere menuen for resten af familien, som en anden gourmetkok ville gøre det. Har du børn, der har svært ved at sidde stille, er det måske oplagt at indlægge en dans eller en løbetur rundt om bordet under maden. Det skal måske også være dage, hvor bordskikken skrottes. Det kan give forældrene en chance for at få en lille stund alene.

Mange forældre har svært ved at få deres børn til at fortælle om deres dag. Det skyldes ofte, at vi skyder på dem med spørgsmål og det, der skulle være en samtale, bliver pludseligt et interview. Det gider de ikke og derfor får de akut hukommelsestab. Fortæl i stedet om dig selv, om din dag. Børn er vildt interesseret i os og det kan inspirere dem til at fortælle om dem selv.

Selvregulering og farfundamentet

Selvregulering er en kraftfuld evne i alle relationer. I familien gør det os til en stærk tilknytningsfigur, fordi vi bliver forudsigelige og bedre kan bevare roen, når børnene har brug for at læne sig ind i os og genfinde trygheden og balancen.

I mit forløb for fædre - Farfundamentet, (<--- du finder information om forløbet, nederst i artiklen efter at du har klikket på linket her) sætter jeg også fokus på, hvordan du kan tage hånd om dig selv i kontakten til dit barn. Det er vigtigt, fordi det er kontakt til dig selv, der er afgørende for, hvilken kontakt du er i stand til at skabe med dit barn og uden kontakt, vil du ikke kunne guide eller gøre indtryk.
OBS holdopstart i KBH primo november 2022
 
Mulighederne er mange og børn er særlig gode til at tænke ud af boksen og i alternativer, så inddrag dem og giv dem ansvar for at tænke måltidet anderledes.
 
En del af kunsten er at bryde de daglige rutiner, som har det med at gøre os lidt automatiserede i vores måde at være sammen på. Vi kommer let til at tage fællesskabet for givet og mister måske ligefrem blikket for hinanden. Når vi indimellem tænker i nye baner og overrasker familien med nye idéer og nye oplevelser, spirer livet. Vi føler os særlige og det bliver i vores hukommelse, fordi vi i det øjeblik følte os specielle og elsket.
 
Kunsten er at omsætte vores kærlighed til kærlige handlinger – også omkring måltidet.