Sol er sundt og vigtigt og kan forebygge og helbrede sygdomme som bl.a. kræft og autoimmune sygdomme.
Sol på hele kroppen dagligt og uden brug af solcreme giver den bedste form for D-vitamin, der findes. Flere og flere eksperter og holistiske læger taler faktisk om, at brugen af solcreme og solbeskyttelse er medvirkende årsag til stigningen af flere kræftformer, heriblandt den ondartede modermærkekræft.
På den anden side er solskoldning selvfølgelig ikke sundt, da det beskadiger huden pga. dannelsen af frie radikaler.
Sørg derfor for, at du og dine børn ikke bliver skoldede. Det er meget individuelt, hvor meget sol vi kan tåle. Derfor er det vigtigt, at du tager højde for din og dit barns hudtype og handler derefter. Brug nedenstående råd, som de passer bedst til jer.
1. Vær ikke bange for solens stråler
Solen er livgivende og essentiel for livet på jorden. Uden den ville vi og andre levende dyr og planter ikke eksistere. Det er meningen, at vi skal have sol på vores hud dagligt.
Huden har brug for solens fulde spektrum af stråler og er med til at igangsætte flere biokemiske processer i kroppen.
Derfor er det faktisk vigtigt, at vi indimellem får sol på kroppen UDEN brug af solcreme. Solens UV-B stråler danner blandt andet det livsvigtige D-vitamin i vores hud. Vitaminet er bl.a. essentielt for udviklingen af et stærkt immunforsvar, dannelse og vedligeholdelse af stærke knogler og tænder, et sundt kredsløb mm.
Morgensol er sundest. Forskerne er usikre på, hvorfor soleksponering om morgenen ser ud til at have flere sundhedsmæssige fordele. Måske er det fordi, dagslyset er med til at påvirke vores døgnrytme og hormonsystem. Du behøver derfor ikke at smøre dig selv og dine børn ind i et tykt lag solcreme, så snart solen skinner.
Og for lige at aflive en myte om sol og hudcancer: Det er IKKE solen (heller ikke solskoldning), der forårsager malignt melanom, den ondartede form for modermærkekræft.
Denne form for cancer har intet med soleksponering at gøre. Gentagne solskoldninger kan forårsage basalcellekræft i huden, hvis de rette omstændigheder for at udvikle cancer ellers er til stede. Det er heldigvis en af de mildeste cancerformer og ifølge læge Claus Hancke, er den meget let at helbrede. Malignt melanom derimod forårsages af traumer/skader på huden.
2. Hold igen med solcremen – især til babyer, børn og gravide
Ca. 60% af hvad vi smører på kroppen ender i blodbanen og i dit foster, hvis du er gravid. Det svarer til, at du drikker lidt over halvdelen af de cremer, du smører på huden – også din solcreme. Ingen solcremer er 100% fri for problematisk kemi. Selvom cremen er af god kvalitet, er de alle tilsat kemiske eller fysiske solfiltre, som kan være skadelige. Solcremerne kan ligesom andre cremer også indeholde hormonforstyrrende stoffer og parfume, som heller ikke er uproblematiske.
Især babyer, småbørn og fostre er følsomme overfor de kemiske stoffer i cremer. Deres kroppe er konstant i udvikling, og hele deres system er derfor mere sårbart for miljøpåvirkninger. Babyer og små børns hud er også meget tyndere end voksnes og optager derfor også meget mere af det, vi smører dem ind i.
I modsætning til hvad mange mennesker tror, så skal solcremer til børn IKKE leve op til særlige lovkrav, når det gælder indholdsstoffer. Derfor er du ikke sikret mindre skidt kemi ved at vælge en børnesolcreme.Sandheden er, at vi ved meget lidt om virkningerne (og især langtidsvirkningerne) af solfiltre og andre af de tilsatte kemiske stoffer i cremerne. Vi ved særligt ikke ret meget om cocktaileffekten af stofferne, dvs. hvordan de, selv i meget små mængder, virker sammen.
3. Søg skygge og dæk huden med tøj – særligt midt på dagen
Selvom solens stråler er sunde, og solbadning viser sig at være livsforlængende, er det selvfølgelig vigtigt at undgå solskoldning. Det er især vigtigt, at børn ikke bliver solskoldet – både fordi det kan være meget smertefuldt, men også fordi de skadelige langtidseffekter særligt gælder solskoldninger i barndommen.At undgå solskoldning er dog ikke ensbetydende med, at solcreme er et must. De fleste kan sagtens undgå solskoldning blot ved at have gode solvaner. Det betyder bl.a., at det er vigtigt at tage hensyn til individuelle behov såsom hudtype og alder. Det er en god idé at søge skygge mange gange i løbet af dagen - særligt midt på dagen mellem kl. 12 og 15, hvor UV-indekset er højest. Hvis huden langsomt vænnes til sol med små doser dagligt fra det tidlige forår, øger det stille og roligt hudens naturlige beskyttelse mod solens stråler. Når huden udsættes for sol (uden solcreme), danner den stoffet melanin. Det er det, der gør huden solbrændt, hvilket beskytter mod dannelsen af frie radikaler og mindsker risikoen for solskoldning. Derfor er de fleste også mest sensitive overfor solen om foråret, hvor huden indeholder mindst melanin. Flere korte intervaller i solen dagligt henover sommeren er bedre end timelange solbadninger koncentreret på et par ugers ferie. Hvis skygge ikke er en mulighed, er tøj med lange ærmer og ben en god mulighed. Køb også en god solhat med bred skygge og gerne med nakkeskygge UV-dragter er også gode til dage med mange timer i solen, fx på stranden. Husk at vand genspejler solens stråler, så hvis I er på stranden eller ude at sejle, er det ekstra vigtigt at søge skygge, bruge tøj og solhat og evt. ydre beskyttelse.Babyer skal ikke være i direkte sol, og skal primært opholde sig i skyggen.
4. Beskyt huden indefra
Den indre beskyttelse er lige så vigtig som den ydre. Hvis kroppen fyldes med ødelagte fedtstoffer, brankestoffer og raffinerede kulhydrater, vil huden ikke have modstandskraft til at modvirke den oxidative stress, solens stråler skaber, og så bliver vi nemmere solskoldede. Spis derfor god og sund mad sommeren igennem og skær ned på fast food, sukker, sodavand, chips osv. Få gode fedtstoffer af høj kvalitet dagligt. 1-2 spsk. kokosolie og ½ spsk. Omega 3 fiskeolie (jeg anbefaler Nordic Naturals) til dig selv og halv dosis til dit barn.
Kokosolie har et højt indhold af antioxidanter, der beskytter huden indefra. Den indeholder bl.a. fedtsyren laurinsyre, som modvirker dannelsen af frie radikaler og derfor virker foryngende på cellerne.
Laurinsyre findes også i store mængder i modermælk. Så am gerne dit barn for god solbeskyttelse og brug endelig masser af kokosolie i madlavningen eller spis det direkte på en ske. Du kan give det til din baby fra 6 mdr. Fiskeolien, der indeholder Omega 3 fedtsyrer, er også vigtige for en sund, smidig og modstandsdygtig hud.Derudover indeholder nogle madvarer antioxidanter og phytonutrienter, der er fantastiske til at øge den indre modstandskraft.
Spis derfor masser af følgende:
- Laks – vælg vildlaks eller dansk øko laks
- Æg
- Spinat
- Avokado
- Asparges
- Rosmarin
- Gulerødder
- Løg
- Hvidløg
- Kakao
- Blåbær
- Røde druer
5. Brug solbeskyttelse med naturlig faktor
Selvom du følger rådene ovenfor, kan det for mange med lys sart hud, være nødvendig med lidt ekstra solbeskyttelse. Og det er faktisk muligt at beskytte huden med faktor UDEN at skulle smøre sig selv eller sin baby ind i solcremer med problematisk kemi. Der er flere muligheder, som jeg bestemt vil anbefale fremfor almindelig solcreme.
Nedenfor har jeg listet nogle naturlige olier og produkter lavet på naturlige og økologiske ingredienser, som naturligt indeholder faktor. Dvs. der er ikke tilsat hverken kemiske eller fysiske solfiltre. Da produkterne er naturlige olier, er SPF angivelserne kun vejledende, da det enkelte produkt kan afvige. Alle olierne kan bruges til både baby, børn og voksne og meget milde. Hvis du eller dit barn er meget sensitiv, kan du teste evt. reaktioner ved at smøre et par dråber olie på håndleddet inden sengetid og lade det virke natten over. Tjek for evt. reaktioner om morgenen.Kokosolie - kokosolie har et væld af anvendelsesmuligheder og er bl.a. god ved tør hud og svampeinfektioner i huden. Den indeholder antioxidanter, beskyttende fedtsyrer og har en let solbeskyttende effekt, der svarer til SPF 6. Kokosolie kan i dag købes i de fleste supermarkeder, helsekoster og Matas-butikker.Hindbærkerneolie - er nok den mest potente solbeskyttende olie, der findes med en solbeskyttende virkning på SPF 28-50 (afhængig af kvalitet).