Du er her:min barsel»Artikler»Sundhed»skidt | min barsel
fredag, 07 april 2017 17:29

Jordbakterier gør dit barn sundere

Dr. Shetreat-Klein fra New York har et radikalt råd til forældre: Lad dine børn spise mere skidt. Lad dem spise jord, lege med mudder, blive beskidte og bekymr dig ikke så meget om bakterier. På den måde vil dine børn være modstandsdygtige overfor skiftende miljøpåvirkninger.

Hvad går det nu ud på? Vi lærer ungerne at børste tænder i anti-bakteriel tandpasta. Sundhedsstyrelsen laver anbefalinger om hvordan og hvor grundigt de små i daginstitutionerne skal vaske hænderne i sæbe, som slår bakterier ihjel. Neglene skal renses hyppigt, mad skal opbevares i et nærmest sterilt miljø, jordbær fra haven skal vaskes grundigt og ikke noget med at spise sand. Efter kontakt med husdyr skal de små næver sprittes af, og etiketterne på rengøringsmidlerne praler af deres bakteriedræbende evner. Men er det nu også sundt at slå alle de bakterier ihjel og skåne vores børn for jord i maden? 


Ikke hvis du spørger Mary Shetreat-Klein, som er børne-neurolog og mor til 3. Hun har nemlig udgivet flere bøger om, hvordan vi kan forbedre børns sundhed markant ved at droppe snavse-hysteriet og udsætte vores børn for langt flere forskellige bakterier, end vi moderne hygiejne-fikserede forældre måske har lyst til.

Hendes bøger "The Dirt Cure" og ”Healthy Food, Healthy Gut, Happy Child” beskriver, baseret på både hendes egen lægefaglige forskning og erfaring med et astmatisk barn, hvordan kroppens immunforsvar faktisk har godt af at blive udfordret af mange forskelige bakteriestammer og – miljøer. Jo flere, desto bedre.

Læs også: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem

 

Når vi gør alting pinligt rent og aldrig ruller rundt i mudderet udenfor, så bliver immunforsvaret slapt og forvirret og begynder at overreagere. Autoimmune sygdomme såsom astma, eksem og kroniske betændelsestilstande er i virkeligheden kroppen, som angriber sig selv i den tro, at der er tale om noget frygteligt farligt. Den forvirring opstår, fordi immunforsvaret – som ”bor” i tarmene – ikke har lært at tackle miljøpåvirkninger og derfor ikke kan skelne mellem ”de gode og de onde”, så at sige. 

At vi skal være gode ved vores tarmsystem for at få en godt helbred er også emnet for en dansk nyudgivelse, nemlig ”Tarme med Charme” af Giulia Enders. 

Shetreat-Klein skriver, at der i én teske havejord er flere mikrober, end der er mennesker på jorden. Og det er netop den diversitet, vores krop har brug for. Vores vane med at spise højtryksspulet mad uden skræl på, ofte dyrket med brug af sprøjtemidler i monokultur, hvor intet andet liv end lige netop afgrøden kan leve, desinficere vores hjem og kogevaske vores tøj, er tilsyneladende ikke godt for hverken mennesker eller miljø.

  
  Vidste du at B12-vitamin i sin naturlige form faktisk produceres af bakterier som findes i naturen? Vores forfædre fik en stor del af deres B12 vitamin fra naturens bakterie-diversitet. I dag har de industrielle landbrugsmetoder inden for konventionel dyrkning, med brug af kunstgødning og pesticider og effektiv rensning af afgrøderne gjort kål på de fleste af de naturlige B12-producerende bakterier, som førhen fantes på frugt og grøntsager og i naturen i det hele taget. 

 

Hendes råd til os er at spise økologisk dyrket mad, gerne med lidt jord i gulerodssprækkerne, og at tilbringe så meget tid som muligt og så tidligt i livet som muligt udenfor.

Hendes udsagn underbygges bl.a. af forskning offentliggjort i det anerkendte fagblad Occupational Environmental som viser, at børn, der udsættes for blegemidler i deres hjemmemiljø, faktisk har flere infektioner og oftere influenza, end børn uden blegemidler i deres omgivelser.

Så ud med klorinen og kogevasken, og frem med mudderkagerne. - Hvis du tør.

Se desuden: Lyn-introduktion til bakterier i menneskets krop – en 9 minutters TED-talk

Kilder: Telegraph.co.uk: Let them eat dirt

Politiken: Forskers hyldest til tarmsystemet er en ren bestseller

 

Udgivet i SUNDHED