Du er her:min barsel»Artikler»Selvudvikling»Rikke Winckler | min barsel
onsdag, 24 september 2014 00:00

De fæle tabuer

Tabuer er på mange måder mit "favorit -tema" FORDI jeg ved, at så snart vi siger tingene højt bliver det både mindre farligt, og mindre slemt end det er i vores tanker. 

Forleden dag skrev en mor til mig: "Rikke, lige nu hader jeg mit barn".
Og selvom det måske gipper i dig, og du tænker "nej, det kan man da ikke", så bare mærk efter, om du ikke godt kan genkende en flig af det?
 
Jeg kender moren, hun går nemlig på et af mit "skæld-ud kursus". Hun er en god mor. En helt almindelig kærlig mor, der ligesom så mange andre kan ryge helt derud i afkrogene, hvor man bliver magtesløs og hader. Det gør de fleste af de forældre, jeg møder af og til. 
 
For mange er det et stort tabu, at der rent faktisk kan være tidspunkter, hvor man synes mindre godt om ens barn. Ja, hvor man endda lige frem kan hade det, hvis man tør sige det højt. Eller hvis man overhovedet tør tænke tanken.

 

Den indre skraldespand skal tømmes

Hvis du engang imellem føler dig som en dårlig forældre fordi du tænker "meget grimme tanker" og føler  "meget grimme følelser" overfor dit barn, så bare vid, at det er helt normalt. 
 
Nogle gange er det simpelthen nødvendigt at få tømt sin "indre skraldespand" for grimme ord og følelser. Ellers hober det sig op, og vi slæber det efter os og samler til bunke. Og dét kommer nemt til at gå ud over vores barn/børn.
 
Tøm derfor i stedet din ”indre skraldespand” men gør det ikke til hvem som helst. Du kan gøre det til din partner, eller en god ven/veninde. Men du skal huske at sætte rammerne for det.
Udgivet i SELVUDVIKLING
lørdag, 24 januar 2015 00:00

Trolden i æsken

Kender du det, at din vrede pludselig eksploderer? At du simpelthen kan blive SÅ vred på dit barn, at du ikke kan styre den?

Well. Du er ikke alene.
 
Du er heller ikke alene om at få dårlig samvittighed. Og. Du er heller ikke den eneste, der lister ind og kigger på et sovende barn og mærker et stik i hjertet over, at du, endnu engang, skældte for meget ud. - At trolden i æsken endnu engang sprang op for fuld skrue, og tog over.
 
Dårlig samvittighed i denne sammenhæng er god. For det er jo stik imod alt, hvad du dybest set ønsker. Og sikkert også stik imod hvad du tror på. (De forældre jeg møder tror ikke på at denne form for vrede gavner noget som helst, men kan ikke stoppe den alligevel)

 

Undgå den klasiske fejl

Den fejl mange af os begår er at forsøge at slippe af med vreden. Og. Vi kommer til at FORDØMME trolden i æsken og det monster, der engang imellem slipper ud. Vi kan hade den. Gå væk, siger vi.  "Jeg vil IKKE have dig. DU ødelægger."
 
Men hvis nu trolden i æsken ikke var din fjende, men tværtimod din ven - hvordan tror du så, at verden ville se ud?

 

Power-fuld øvelse

Hvad ville din trold sige, hvis den fik taletid? Hvis du inviterer den ud istedet for at bure den, så tror jeg, at du finder ud at, at den har et ret vigtigt budskab til dig.
 
Kunne du tænke dig at vide, hvad det er? 
 
Nysgerrighed er nøgleordet. - Bliv nysgerrig og vær åben.
  • Hvad har trolden brug for?
  • Hvad er den et tegn på?
  • Hvad ville den sige, du skulle gøre, hvis den kunne tale?
Hvis du føler dig helt på bar bund, så får du her et par bud hvad andres "trolde" engang imellem siger :-)
   
"Jeg har kørt mig selv for hårdt" 
"Jeg har brug for lidt omsorg" 
"Jeg er for presset på jobbet"
"Jeg trænger til lidt pauser" 
"Jeg har overskredet mine egne grænser" 
"Jeg har ikke fået løbet mine ture/motioneret"

 

 Hvad mon din "trold" siger til dig?

Når du har lyttet, så gå skridtet videre og spørg dig selv:
  • Hvad har jeg brug for at gøre på jobbet? 
  • Hvad kan jeg gøre for at få lidt mere omsorg? 
  • Hvad kan jeg gøre for at få en pause? 
  • Hvad kan jeg gøre for at holde mine grænser? 
  • Hvad kan jeg gøre for at få løbet/motioneret?
Og nu skal du så gøre det. Husk, små skridt gør store forandringer på den lange bane. 

 

 

Udgivet i PÆDAGOGIK



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL