Uanset om du er gravid eller ej, er der mange gode grunde til at spise sundt. Men under en graviditet har du også et lille foster at tage hensyn til.
I dag ved man, at det som mor spiser og drikker under graviditeten, påvirker barnet. Fx kan alkohol give skader på hjernen og en kost som er fattig på folinsyre kan medføre, at kvinder føder børn med rygmarvsbrok eller blodmangel.
En sund kost under graviditet forbygger graviditetsdiabetes og en stor vægtstigning. Gener, som forstoppelse og sure opstød under graviditet, kan også mindskes eller undgås med en fornuftig kost.
Det er vigtigt at drikke godt med vand for at rense affaldsstoffer ud hos både mor og barn. Undgå for meget kaffe og koffeinholdige drikke og drop light sodavand.
Hvis du indimellem har trang til andet end vand, så prøv med grøntsagssaft, æblemost eller hyldeblomstsaft med danskvand.
Men tag det roligt og nyd det, når du engang i mellem skejer ud. Prøv alt i alt at spis rigtig mad tilberedt fra bunden med gode råvare, gerne økologisk eller dansk.
Nyd din mad og graviditet uden at være bange for at gå til en grillfest eller spise en stor is med guf.
Du kan bl.a. finde mere inspiration i denne E-bog om kostomlægning
Kilde:
1. Halldorsson TI et al. Intake of artificially sweetened soft drinks and risk of preterm delivery: a prospective cohort study in 59,334 Danish pregnant women. Am J Clin Nutr 2010.
2. Eva Polyák et al. Effects of artificial sweeteners on body weight, food and drink intake. A. Physiol. 2010
3. Rauh et al. Brain anomalies in children exposed prenatally to common organophosphate pesticide 2012
Ny hollandsk undersøgelse viser at en ændring af kosten kan få ADHD symptomer til at forsvinde hos 60 procent.
En hollandsk undersøgelse på henved 100 børn, viser at en ændring af kosten kan få symptomerne for ADHD til at forsvinde hos hele 60 procent af børnene.
Halvdelen af børnene i forsøget fik udelukkende basale fødevarer som grøntsager, hvidt kød, ris, frugt og vand. Hos disse børn forsvandt symptomerne hos 6 ud af 10. Meget tyder altså på, at børnene udvikler ADHD af et eller andet i deres kost. Det kan være alt lige fra gluten i brød til tilsætningsstoffer.
Man kender endnu ikke konsekvenserne af at påvirke et barns hjerne med stærk kemi i de år hjernen udvikler sig, men til trods herfor får tusindvis af danske børn dagligt den kokain- og amfetaminlignende tabelet Ritalin mod ADHD, fordi de er hyperaktive eller har koncentrationsbevær.
Dog ved man allerede idag, at Ritalin kan gøre børn triste, udløse tics og hæmme væksten og man ved, at Ritalin hos voksne kan udløse hjerteanfald.
I nærheden af 25.000 danskere er i dag i behandling med Ritalin. Tallet er tidoblet gennem det seneste årti.
Undersøgelser viser, at danske børns sukkerforbrug langt overstiger det anbefalede. Undersøgelser viser også, at det kommer meget bag på de fleste forældre, at deres børns sukkerforbrug er for højt, - på trods af, at det er forældrene selv, der sørger for børnenes mad.
En undersøgelse fra DTU Fødevareinstitut for Fødevarestyrelsen viser, at det kommer bag på de fleste forældre hvor højt deres børns sukkerforbrug egentlig er, og det til trods for, at det er forældrene selv der står for børnenes kost.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn fra nul til to år overhovedet ingen sukker får, og max 30 gram sukker om ugen til børn i alderen fra to til fem.
Tidligere kostundersøgelser har vist, at mere end halvdelen af danske børn får for meget sukker. Det høje sukkerforbrug skyldes primært, at børns mellemmåltider er for søde, og at der findes meget skjult sukker i mange af de populære mellemmåltids-produkter.
Derfor vil det være oplagt at optimere kvaliteten her, og tænke i andre baner end vanligt. Det gælder også om at tænke mere alsidigt og varieret.
Det drejer sig først og fremmest om at vælge de mættende fibre, fra f.eks rugbrød eller fuldkornsknækbrød i stedet for de lyse brødtyper, og primært fokusere på grøntsager i stedet for frugt.
Lav f.eks nogle agurk- og gulerodsstave, eller en skål med ærter og majs, eller tilbyd en advocado, en håndfuld tomater, en håndfuld blåbær, en fiskefrikadelle fra dagen før eller lignende.
Hold igen med kiks, morgenmadsprodukter og sødede yoghurter, forskellige juicer, saftevand og lignende. Man kommer hurtigt op på et højt sukkerindtag med disse produkter.
Vær desuden opmærksom på at mange produkter på markedet indeholder rigtig meget skjult sukker.
Få sunde og nemme fif, - til en sundere hverdag i sundhedsplejerske Anette Straadts bog: Naturligt sunde børn - fåes også som E-bog