Her er endnu en god grund til at spise ekstra sundt, også mens du venter dig: Vidste du, at du allerede mens du venter dit barn kan påvirke dets spisevaner?
I følge forskningsresultater udgivet i The Royal Socity, (Effects of in utero odorant exposure on neuroanatomical development of the olfactory bulb and odour preferences) har børn ikke samme forudsætning for at kunne lide den mad der bliver serveret.
Det skyldes blandt andet, at smagsstoffer fra moderens kost under graviditeten bliver overført via fostervandet til barnet. Det er den mad barnet vil genkende og derfor har den mad du spiser under graviditeten og i ammeperioden mere end stor betydning for hvilke fødevarer dit barn senere hen vil foretrække.
Samtidig med, vil den mad som du spiser, mens du er gravid, ofte være det samme type som dit barn vil blive præsenteret for under opvæksten. Den mad barnet foretrækker er så at sige ikke tilfældig. Børn spiser det de lærer at spise og det betyder, at jo flere forskellige sunde fødevarer barnet bliver præsenteret for i fosterstadiet og i de første leveår, desto mere varieret og sundt vil barnet have lyst til at spise.
PRIVAT JORDEMODER |