gråd | min barsel

Du er her:min barsel»Artikler»Selvudvikling»gråd | min barsel

torsdag, 26 maj 2022 00:00

Derfor har vi så svært at ved at håndtere gråd og raseri

Noget af det sværeste at håndtere hos vores børn, er deres meget stærke følelser, der især kommer til udtryk i de tidlige år (aftager lidt omkring 4 års alderen og igen omkring 7 års alderen).

Vores helt spæde barn græder ofte meget i de første måneder, og mange gange tilsyneladende uden grund. Og hver gang der sker et spring i dets udvikling og bevidsthed, ja så skaber det også et væld at uro, gråd og søvnlæse nætter.

Når dette så nogenlunde begynder at stabilisere sig, så er barnet ved 2 års alderen (også kaldet ”the horrible two’s”), og når vi kommer helskindet ud på den anden side herfra, så sætter selvstændighedsalderen for alvor ind.

Så de er på ingen måde lette, disse første år sammen med vores elskede små.

Velmenende men uhensigtsmæssige råd

Derfor gives der også utallige gode råd i forhold til, hvordan vi bedst kommer igennem disse hektiske og udfordrende år. Mange af rådene har en fællesnævner, nemlig at de skal hjælpe os med at minimere gråden, raseriet og uroen.

Det virker da også for så vidt logisk nok, da det kan være rigtig svært at være sammen med vores børn når de skriger, græder og raser. Og ikke nok med at det går en på nerverne, det vækker også ofte en masse ubehageligt i os selv. - Så på ingen måde underligt, at vi ønsker at sætte en stopper for dette så hurtigt som muligt.

Den selvregulerende faktor

Desværre er det sådan, at det bare er de færreste, der gør os opmærksom på gråden og raseriets healende og selv-regulerende effekt på krop og psyke, og om hvad vores børns reaktion egentlig handler om. Nemlig at de er i ubalance og søger at komme tilbage i balance.

Vores unger er nemlig eminente til at selv-regulere, dog kræver de vores hjælp, da de endnu er for små til at kunne klare det alene. For at forstå det, kigger vi lige lidt nærmere på gråden, der groft taget kan inddeles i to hovedårsager:

1. Udtryk for et behov

2. Psykologisk og fysiologisk healing & selv-regulering

Den første er den mest velkendte, det er når barnet græder for at kommunikere et behov. Det kan være grundet sult, våd ble, at barnet har det for varmt eller for koldt, ønsker at blive taget op, oplever smerte eller sygdom osv. Når behovet er stillet ophører gråden og barnet synes igen glad og tilfreds.

Den anden er meget mindre kendt, men lige så vigtig som ’her-og-nu’ behovsopfyldelsen. Forskere har fundet ud af at visse former for tårer indeholder et stof, der ofte ses i forbindelse med stresshormoner og dette er utrolig interessant, da det indikerer, at gråd også fungerer som en form for ’renselsesmekanisme’ for krop og sjæl.

Kæmp eller flygt instinktet

Når vi oplever stressede situationer, sætter vores ’fight or flight’ system ind. Stresshormoner som kortisol og adrenalin pumpes rundt i kroppen, for at sørge for at give tilstrækkelig ilt til musklerne, der skal bruges til netop enten at kæmpe eller at flygte. Vores sanser bliver skærpede og kropstemperaturen forsøges.

For tusinde af år siden var dette livsnødvendigt for menneskets overlevelse – f.eks. i mødet med en sabeltiger, en fjende eller lignende. I vores del af verden i dag, er det ikke så ofte, at vi befinder os i fysisk livstruende situationer, men ’fight or flight’ systemet er som sådan uændret, nu oplever vi det blot primært i psykologiske situationer.

Det kan være når vi skal til eksamen, til jobsamtale, oplever stress på jobbet eller lignende. Der er bare en stor forskel i forhold til vores forfædre og det er, at vi har langt sværere ved at komme af med stresshormonerne igen. I stedet for at kæmpe eller flygte, så ”fryser” vi (føler os fastlåst) og tankemylder, bekymring og klump i maven tager over.

Vores forfædre, der løb væk fra en sabeltiger, ville have fået hormonerne reguleret via den fysiske aktivitet og udskillelsen ville ske via kropssved. Udfordringen med psykisk stress er, at der ofte ikke sker nogen form for udledning og derfor ophobes stresshormonerne i kroppen, hvor de på sigt kan gøre rigtig meget skade.

Børn er imminente til at regulere kroppen

Vores børn derimod, kender til dette helt instinktivt og de vil altid forsøge at komme af med de, på sigt, skadelige stresshormoner. Den måde hvorpå dette kan lade sig gøre, er via gråd, sved og raseri (og faktisk også latter). Det er selvfølgelig ikke noget vores børn gør bevidst eller tænker sig til, men fordi de er så meget deres instinkter, at det sker helt naturligt.

På godt og ondt har vi voksne fjernet os mere og mere fra det instinktive i vores natur i takt med, at vores evne til at reflektere og intellektualisere har udviklet sig og derfor har de fleste af os ’glemt’, at det er sådan det virker.

Det betyder, at vi desværre er blevet ret dårlige til at støtte vores børn i denne proces. Måske i høj grad fordi vi ikke selv blev støttet af vores forældre, som ikke blev støttet af deres osv.

I stedet for at hjælpe vores børn med at komme af med ophobet stress, så ender vi ofte med at straffe dem eller i bedste mening at stoppe gråden med sut, mad, legetøj eller andet, hvilket blot vil forøge det stress de i forvejen har i kroppen.

Denne viden om gråd og raseri er altså guld værd i forhold til bedst muligt at kunne støtte dit barn i dets selv-regulering, og dermed forebygge et væld at fysiske og psykiske lidelser.

Og for at sikre at vores unger strutter af selvværd, energi og skaberkraft.

* * *

ØNSKER DU MERE VIDEN OG FLERE REDSKABER

Ønsker du mere viden om tilknytning, følelsesmæssig udvikling og om hvordan du bedst hjælper dig selv og dit barn med at regulere de svære følelser, kan du finde masser af viden og redskaber i mit kommende online undervisningsforløb.

Ved at donere via booomerang inden den 15. februar, er du sikret en plads, når forløbet er færdigt (senest sidst i marts) og du sparer minimum 50%, som tak for din tålmodighed.

Forløbet laves uanset, om jeg opnår det ønskede beløb via boomerang eller ej, så du risikerer hverken at miste penge eller produkt.

Du kan læse mere og booke din plads her

Jeg tilbyder også konsultationer, foredrag og sælger bøger på www.mettecarendi.com

Udgivet i SELVUDVIKLING

Læs mere...

tirsdag, 05 april 2016 16:38

Din babys hemmelige sprog – lær det!

Vil du gerne kommunikere med dit spædbarn? Hvordan ville det mon være, hvis nu dit lille barn på 2 mdr. virkelig sagde noget – og du kunne forstå det? Det kan den australske mor Priscilla Dunstan, som har en særlig fotografisk lydhukommelse, og nu kan du aflure hende, hvordan man gør.

Priscilla Dunstan har hele livet haft en særlig gave. Hun kalder det selv; fotografisk hukommelse for lyd. At kunne tage indre billeder af lyd og huske det, giver måske ikke så meget mening, tænker du. Men for Priscilla betyder det alt. Hun kan huske hver en lyd omkring sig, for det lagres hos hende som mentale lydbilleder. Den gave har bragt hende mange glæder og sorger, for det kan være vanskeligt at opfatter langt flere detaljer ved folks måder at kommunikere på, end hvad andre mennesker opfatter.

Men Priscilla har fundet en måde, hvorpå hendes utrolige talent for lyd kan komme alle nybagte forældre til gode. Hun har ved at lytte til og analysere lydene fra spædbørn mellem 0 og 3 mdr. fundet frem til, at de faktisk kommunikerer helt specifikke behov med deres lyde.

Hun opdagede, at der inden babyers høje skrig kommer andre lyde, som faktisk kan ligestilles med ord. Babyers pludre-lyde har faktisk specifikke betydninger, som vi som forældre kan lære at kende og dermed forstå vores babyer langt bedre.

I et Oprah Winfrey-show fortæller Priscilla, hvordan din baby med 5 lyde fortæller dig om særlige behov. Disse 5 lyde er et universelt babysprog, som tager udgangspunkt i babyers anatomi og altså gælder for alle babyer i verden.

1: Neh (sulten)
2: owh (træt)
3: Heh (ubehag)
4: Eair (ondt i den nedre del af maven)
5: Eh (skal bøvse)

Du kan selv lære babytegnsprog

Disse lyde er på en måde reflekser, som babyerne udbryder, når de er sultne, trætte etc. og kun børn op til ca. 3 mdr. kommunikerer instinktivt med disse lyde.

Oftest sker der det, at lydene ikke forstås af forældrene, og babyen holder derfor op med at bruge lydene og forsøger at kommunikere på andre måder. Men hvis du er opmærksom, så kan du give din baby en oplevelse af at blive forstået af omverdenen.

Gevinsten? Langt færre skrig fra din lille, lækre baby – og en samhørighed mellem jer, der kan opstå, når du virkelig føler, at du forstår din babys behov og kan give baby lige det, det lille nor har brug for.

Se Oprah showet her, hvor lydene bliver vist

Indslag i Go'Morgen Danmark om samme emne

Udgivet i BARNETS UDVIKLING

Læs mere...

onsdag, 27 april 2016 05:37

Stressede jordemødre bryder sammen i gråd

De drøner rundt for at nå rundt om alle de fødende, og der er ikke tid til at følge de korrekte procedurer i løbet af en vagt. Jordenmødrene er nedslidte og stressede. Arbejdstilsynet har været på besøg på Odense Universitetshospital, og det var ikke et kønt syn, der mødte dem, fortæller rapporten.

På en fødegang er det umuligt at forudse, hvor mange fødende, der kommer ind i løbet af en jordemodervagt. Fødsler er uforudsigelige, og der er hverken tegn i sol eller måne på, om 10 eller 100 kvinder går i fødsel lige om lidt. Det er arbejdsvilkårene for jordemødre, at der er et element af uforudsigelighed, og sådan har det altid været. Det ligger i fødegangens DNA, fortæller Chefjordemoder på Odense Universitetshospital, Anette Frederiksen.

Men interviews med de ansatte på fødegangen samt interviews med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse, som Arbejdstilsynet har udført i forbindelse med deres vurdering af afdelingen, fortæller om voldsomt pressede medarbejdere, der oplever at græde af udmattelse og utilstrækkelighed. Når de opgaver, der skal løses, alle er af så afgørende betydning for de fødende og ikke mindst for de spæde små børn, er det meget frustrerende at måtte droppe nogle opgaver for at nå at udføre andre.

Der er mange mere medicinske og mekaniske opgaver, som af hensyn til sikkerheden og sundheden for mor og barn skal udføres af jordemødrene i tiden op til, under og efter fødslen. Men en af hovedopgaverne for denne faggruppe er at skabe tryghed. Det er en af de vigtigste elementer i en god og sikker fødsel. Og når der er for travlt til at skabe tryghed, resulterer det i flere komplikationer, ligesom det slider voldsomt på jordemødrene selv. Derfor begræder tillidsrepræsentanten på afdelingen, Lene Møller Andersen, at jordemødrene fx ikke har tid til at tage ordentligt imod de fødende, der kommer ind.

Udgivet i SAMFUND

Læs mere...