En god ammestart begynder allerede i graviditeten og under fødslen.

Viden om amning i graviditeten

Det har vist sig, at hvis man tilegner sig viden om amning allerede i graviditeten, vil man få et mere vellykket ammeforløb.

Partnerens holdning og viden om amning har også betydning for længden af ammeperioden. Man kan altså allerede i begyndelsen af graviditeten med fordel tilegne sig viden om amning.

Man kan følge sit fødesteds undervisning i amning, eller man kan henvende sig til en uddannet ammekonsulent og få individuel, intensiv oplæring i amning både før og efter fødslen.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh

Ligeledes kan man hente information på nettet, hvis man blot sikrer sig, at informationen er skrevet eller godkendt af en jordemoder, en sundhedsplejerske eller andre uddannede ammespecialister.

Der findes også forskellige ammefora på f.eks. på facebook – her gælder det samme: man bør sikre sig, at administratorerne som minimum har gennemgået en ammeuddannelse.

Faren ved ukritisk at tage alverdens ammeinformation til sig er, at amningens mange myter fylder forholdsvis meget, og de er meget svære at komme til livs. Se her mere om amning og myter

 

Fødslens betydning for amningen

En anden ting, man kan gøre for at sikre et godt ammeforløb, er at bevare fødslen så naturlig som muligt. Et godt ammeforløb er nemlig baseret på mange af de samme hormoner, som frigives under den naturlige, ukomplicerede fødsel.

Det har vist sig, at kvinder med traumatiske fødselsforløb (som faktisk udgør 10 - 30%) har større udfordringer med amningen end kvinder, der har haft en god fødselsoplevelse.

Hud mod hud-kontakt lige efter fødslen

Det har også vist sig, at hud mod hud-kontakt lige efter fødslen fremmer det gode ammeforløb. Ud over, at hud mod hud holder barnet varmt og trygt, fremmer det også barnets suttereflekser, som hurtigt kommer op i fuldt gear, hvis den lille ligger i frøstilling på mors mave. Læs her om hud mod huds mange effekter

Derudover opnår barnet en korrekt sutteteknik, hvis det selv får lov at tage fat om brystet de første gange, og barnet får netop bedst fat, hvis det lige efter fødslen får lov at ligge i frøstilling hud mod hud på mors bryst.

Når barnet fatter om brystet første gang, afkoder det automatisk teknikken, så derfor er det vigtigt, at den lille får en korrekt sutteteknik allerede første gang den sutter hos sin mor.

Den nybagte mor ved den lille har korrekt fat, når hun kan mærke at barnet laver vacuum om brystvorten, uden det gør ondt.

 

Barnets vej til brystet

For ganske få år siden var det almen opfattelse, at amning var noget, en mor skulle lære. I dag ved vi, at så længe en mor har mælkekirtler (hvilket næsten alle kvinder har), kan hun rent fysiologisk amme, så længe hun ”lægger” krop til; og barnet kan allerede sutte, når det kommer ud, da det er udstyret med en række veludviklede reflekser.

Det vigtigste, mor skal gøre lige efter fødslen, er at lægge sig i en behagelig, tilbagelænet stilling med puder eller tæpper under arme, hoved og ben. Far er medspiller og hjælper med at proppe puder ned de rigtige steder og tjekke, at mor nu også sidder godt. Han sørger for, at hun har det vand eller saft, hun har brug for, og hjælper med at skaffe den nødvendige ro på stuen.

Umiddelbart efter, at barnet er kommet ud af maven, vil det ligge og sunde sig på mors mave eller bryst. Nogle børn skriger, og andre ligger helt stille og bare kigger. Begge dele er lige rigtigt.

Efter nogen tid begynder barnet at røre på sig, og især, hvis det ligger i frøstilling og understøttes under fødderne (hvor der er reflekser), vil det begynde at ”kravle” op mod brystet.

Barnet orienterer sig ved hjælp af synet - vorten er mørkere end resten af brystet - og ved at dufte sig vej, idet der sidder små duftkirtler på vorten.

Når barnet har nået hen til brystvorten, begynder det at slikke og smage på vorten, og det forsøger at svøbe om vorten med munden. Det vil tage fat og give slip for til sidst at forfine sin teknik og fatte om vorten med et effektivt vakuum.

Barnet koder teknikken, som i langt de fleste tilfælde vil være korrekt, hvis mor har ligget tilbagelænet og slappet af.

”Rejsen til brystet” kan nemt tage mellem 1-2 timer, og den lille kan endda undervejes lægge sig til at sove lidt, for derefter at vågne op og fortsætte orienteringen mod brystet.

Lige efter fødslen, især hvis det har været en ukompliceret vaginal fødsel, vil barnet være pumpet fuld af hormonet adrenalin, som gør, at barnet er vågent og klart til at amme. Det kan sagtens holde sig vågen 3-4 timer for derefter at falde i en dybere søvn.

Det bedste sted barnet kan være, de første tre døgn efter fødslen eller indtil mælken er faldet til er hud-mod-hud hos mor eller far. Det fremmer amningen og stimulere alle barnets sanser.

Læs også: Undgå dette - og optimér din ammestart

Læs mere om amning i Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

"Vi har rigeligt med litteratur om både vildtlevende og tilfangetagede dyr og deres fødsler. I al den litteratur er det gentagne budskab: "Bland dig så vidt muligt uden om!" (Frit oversat fra Smith L, Kroeger M: Impact of Birthing Practices on Breastfeeding, Jones and Bartlett Publishers; 2010 s. 1)

Morfin som smertelindring

Hvis en kvinde under fødslen får morfin som smertelindring, kan barnets suttereflekser bliver hæmmet i op til 24 timer efter injektionen. Den lille ligger på mors mave, men i stedet for at kravle og søge efter brystet, vil den ligge lige så stille og kigge og måske endda sove

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh.

Planlagt kejsersnit

Hormonet oxytocin er en vigtig faktor i mange forhold bl.a. i mor-barn-tilknytning og i amning. Naturlig oxytocin er nærmest ikke til stede ved planlagt kejsersnit, fordi kvindens krop ikke selv laver veer og dermed ikke danner hormonet.

Epidural- eller spinal-blokade (smertelindring under fødslen)

Epidural- eller spinal-blokade har to store og hæmmende påvirkninger på amning:

-  Epidural- eller spinal-blokade er kendt for at hæmme kvindens egen produktion af vehormonet oxytocin, hvilket kan forlænge fødslens sidste fase - hvilket igen medfører vestimulation med det kunstige hormon syntocinon, som igen yderligere hæmmer kvindens egen produktion af oxytocin. Det har vist sig, at kvinder, der er blevet vestimuleret med kunstigt oxytocin, først har samme niveau af oxytocin i kroppen som kvinder, der ikke er blevet stimuleret, to måneder efter fødslen - og det endda kun, hvis hun har fået en fuld amning til at fungere.

-  Kvinder, der ikke får epidural- eller spinal-blokade, danner selv det smertestillende hormon – endorfin - hvilket barnet også nyder godt af. Hvis en fødende smertelindres med epidural- eller spinal-blokade, bliver de fleste så godt smertedækket, at de kan lægge sig til at sove.

Ingen smerte - ingen endorfin, heller ikke til barnet, der stadig skal ud af fødselskanalen.

 

Mor har mindre ondt – barnet har mere ondt

Det viser sig, at børn født af mødre med epidural- eller spinal-blokade, er mindre interesseret i brystet lige efter fødslen - de har mere ondt og er mere stressede, hvilket kan aflæses på deres adfærd og ses i blodprøver, hvor børn født af kvinder med epidural- eller spinal-blokade, har mere af stresshormonet cortisol blodet.

Early feeding – Modermælkserstatning som tilskud lige efter fødslen

Nogle børn, bliver så medtaget af fødslen, at lægerne vurderer, at barnet umiddelbart efter fødslen har bug for mad. Nogle sygehuse griber ikke ind, hvis barnet selv begynder at sutte effektivt inden for den første halve time og andre giver modermælkserstatning.

Alt andet lige ved vi, at tilskud med mælkeerstatning efter fødslen har indflydelse på amme-opstarten, og langt de fleste kvinder, hvis børn får tilskud, kommer som minimum til at skulle udmalke for at stimulere mælkeproduktionen.

Men det er en hårfin balancegang, om man skal giver tilskud eller ej. Hvis barnet har brugt alle sine ressourcer, inden det når at få næring fra moderen, er det heller ikke godt for barnet.

Et reelt alternativ er at håndudmalke den første råmælk på ske og give barnet early feeding på ske i stedet.

Hvis udmalket råmælk ikke er muligt lige efter fødslen, kan modermælkserstatning gives i meget små mængder, indtil indtag af råmælk (enten ved amning eller udmalket på ske) kan lade sig gøre.Udmalkning af selv få drabber råmælk, stimulerer moderens mælkeproduktionen, mens tilskud med modermælkserstatning ikke stimulerer moderens mælkeproduktion, samt forsinker barnets interesse i brystet.

 

En traumatisk fødsel

33% kvinder oplever et traumatisk fødselsforløb, og hen ved 70% af dem har udfordringer med amningen.

Det, der kendetegner dårlige fødselsforløb, er dårlig kommunikation mellem den fødende og hendes partner og fødsels-personalet.

Så det er altid en god idé at forholde sig til fødslen allerede i graviditeten; lære fødselsteknikker, øve fødestillinger, forholde sig til fødestedets smertelindringsmuligheder og skrive en ønskeliste til fødestedet - og ikke mindst at tale med partneren om sine forestillinger og ønsker til fødslen, så han kan være med til at formidle videre, hvad den gravide gerne vil have. For sjældent er en fødende kvinde i stand til at gå ind i en længere dialog om forestillinger og ønsker.

Læs også: En god ammestart

Læs mere om amning i bogen: Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.