Allerede fra 3-4 måneders alderen kan du begynde at hjælpe din baby med at søvnen bliver mere struktureret. Fra dit barn er 3-4 måneder er det nemlig muligt at arbejde hen mod en døgnrytme hvor barnet sover godt både om dagen, om aftenen og om natten og hvor barnet naturligt er lidt længere vågen i dagstimerne.

Ifølge sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen vil de fleste børn i 4 måneders alderen have behov for at sove omkring 15 timer i døgnet, men det varierer naturligvis og nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. 

Det vil være hensigtsmæssigt for de fleste børn i denne alder, at sove omkring 5 timer om dagen og have en nattesøvn på 10 timer. De fleste børn har dog brug for at blive hjulpet på vej til at få skabt en døgnrytme, og det kan tage tid at få lidt mere struktur på rytmen, så selvom I måske er ved at være desperate med at få fyldt op på jeres egen søvnkonto eller egentid om aftenen, må der ofte en portion tålmodighed til. 

3 lure dagligt

Når dit barn er 3-4 måneder kan du med fordel forsøge at skabe en rutine hvor dit barn sover 3 lure dagligt: En formiddagslur, en middagslur og en kortere lur sidst på eftermiddagen.

Formiddagsluren og middagsluren må meget gerne være to længere lure, hvor barnet tilsammen sover lidt mere end 4, måske 4 1/2 time og den 3. lur kan være en kortere lur på  ca. 30-60 minutters varighed.

Ofte vil den sidste lur ligge så sent på dagen, at dit barn også først er klar til at blive puttet til natten omkring kl. 22.00, hvilket er helt normalt når dit barn er omkring de 4 måneder. 

Ifølge Helen Lyng Hansen, er det en rigtig god idé, at amme eller give flaske før hver putning og det er helt naturligt, at barnet i denne alder har brug for mælk, før det skal sove. Mælken hjælper barnet til at slappe af og giver også mulighed for at sove en længere lur.

Det er dog rigtig godt, hvis du forsøger at putte barnet fra din favn, før han sover helt. Både når du putter barnet i barnevognen, og til natten. Det er en balancegang og kan kræve lidt øvelse, men det er rigtig godt, hvis barnet lige når at registrere, at det ligger i sin seng/jeres (eller i barnevognen) og ikke er i favnen længere. Vågner barnet, kan du prøve at lægge en rolig hånd på den lille krop, eller stryge barnet blidt mellem brynene, det får som regel øjnene til at lukke sig og det virker desuden meget beroligende.

Sørg for at stedet du lægger barnet er varmt og lunt, evt opvarmet med en varmepude, så barnet ikke vågner p.g.a. ubehaget ved temperaturforskellen. Det kan også være en idé at vikle barnet i et svøb eller i en vikle eller lade det sove i en voksipose. Det giver tryghedsfornemmelse hos barnet at føle sig tæt omsluttet som inde i maven eller i en favn. (Vær obs på, at barnet ikke bliver overophedet i viklen eller voksiposen og at barnet kan komme af med sin varme. Mærk efter i nakken hvor barnet skal føles lun og tør og ikke svedigt)

Bliver barnet ulykkeligt over at blive lagt, kan du tage barnet op igen og lulle ham til ro. Sørg for at blive hos barnet, hvis det er ulykkeligt, har det også brug for at du er der og at du giver tryghed.    

Det er helt normalt, at børn i denne alder kan have behov for brystet af to omgange, når de skal puttes, især om aftenen. Modermælk er mere koncentreret om aftenen, så ved at spise lidt hyppigere før putning, så får barnet flere små mængder af koncentreret mælk og dermed mælk, som mætter lidt ekstra, og det er grobund for lidt mere sammenhængende nattesøvn.

Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner hos babyer kan du med fordel læse Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

Læs også: Kend dit spædbarns søvnmønster

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

En fødsel er en voldsom og meget følsom situation, både for mor og barn. Kroppen ved, hvad den skal, men kroppen har brug for ro og trygge rammer for at kunne give sig hen til en naturlig og ukompliceret fødsel. Al erfaring og forskning på området viser ligefrem, at tryghed og ro er alfa og omega for et godt fødselsforløb. Hvad laver fødende kvinder så på vejene i Danmark?

I Danmark sendes kvinder af sted fra fødegang til fødegang midt under fødslen. Mere præcist 66 kvinder blev i 2015 sendt fra Odense Universitets Hospital (OUH) til andre sygehuse, mens de var i fødsel. Det får formand for organisationen Forældre og Fødsel, Sara Persson, til at råber vagt i gevær. Hun advarer om de farlige konsekvenser, en forflytning midt under fødslen kan have.

For veerne kan stoppe eller forværres, hvis omgivelserne pludselig ændres. Utrygheden gør, at kroppen reagerer – for psyke og soma hænger sammen. Vokser antallet af forflytninger under fødslen, kan man frygte for de fødendes sikkerhed.