En fødsel er en voldsom og meget følsom situation, både for mor og barn. Kroppen ved, hvad den skal, men kroppen har brug for ro og trygge rammer for at kunne give sig hen til en naturlig og ukompliceret fødsel. Al erfaring og forskning på området viser ligefrem, at tryghed og ro er alfa og omega for et godt fødselsforløb. Hvad laver fødende kvinder så på vejene i Danmark?
I Danmark sendes kvinder af sted fra fødegang til fødegang midt under fødslen. Mere præcist 66 kvinder blev i 2015 sendt fra Odense Universitets Hospital (OUH) til andre sygehuse, mens de var i fødsel. Det får formand for organisationen Forældre og Fødsel, Sara Persson, til at råber vagt i gevær. Hun advarer om de farlige konsekvenser, en forflytning midt under fødslen kan have.
For veerne kan stoppe eller forværres, hvis omgivelserne pludselig ændres. Utrygheden gør, at kroppen reagerer – for psyke og soma hænger sammen. Vokser antallet af forflytninger under fødslen, kan man frygte for de fødendes sikkerhed.
Aalborg Universitetshospital har som det første fødested i landet fået tilknyttet et vandrehjem for nybagte fædre.
Beslutningen om vandrehjemmet er taget udfra, at der har manglet et tilbud, som kunne sikre at familien havde mulighed for at blive samme efter fødslen, i de tilfælde hvor mor og barn har brug for ekstra omsorg, feks. hvis der har været komplikationer under eller efter fødslen.
Har en kvinde eksempelvis født ved kejsersnit og er indlagt i flere dage, er det ærgeligt, at manden skal tage hjem, istedet for at være hos sit nyfødte barn, i sin familie, hvor han iøvrigt også kan støtte og aflaste.
Løs også: Der kæmpes for Svendborg fødeafsnit
Aalborg Universitetshospital tilbyder stadig udslusning på barselshotellet, men det tilbud gælder kun førstegangsfødende og kun hvis der er tale om fødsler uden komplikationer.
Vandrehjemmet ligger tæt op af det sted hvor mor og barn befinder sig, og har indtil videre plads til fire overnattende fædre, som sover i et rum med mobile skillevægge mellem sig.
Siden vandrehjemmet åbnede kort før jul, har alle senge været fuldt belagt.