Atopisk eksem er en type allergisk reaktion, der påvirker hudens evne til at holde på fugt. Det kan være arveligt og ofte opstår hos børn med familiehistorie af allergiske sygdomme, såsom astma eller allergisk rhinitis.
Symptomer på atopisk eksem hos børn inkluderer kløende, tør og rød hud, blæredannelser, skælle og skorper. Disse symptomer kan være milde eller alvorlige og kan variere i løbet af dagen eller i løbet af uger eller måneder.
Behandling af atopisk eksem hos børn omfatter en kombination af kortikosteroider cremer, antihistaminer og livsstilsændringer. Det er vigtigt at finde en behandling, der fungerer for det enkelte barn, da ingen behandling fungerer for alle børn med atopisk eksem.
Livsstilsændringer, såsom at undgå stoffer, der kan irritere huden, og brug af fugtighedscreme, kan også hjælpe med at kontrollere symptomerne på atopisk eksem.
Det er vigtigt at arbejde sammen med en læge for at finde den bedste behandling for dit barns atopiske eksem. En kombination af medicinsk behandling og livsstilsændringer kan hjælpe med at kontrollere symptomerne og forbedre livskvaliteten for børn med atopisk eksem.
Der er en voksende interesse for sammenhængen mellem tarmsundhed og hudsygdomme, herunder atopisk eksem. Leaky gut, også kendt som ødelagt tarmslimhinde, refererer til en tilstand, hvor tarmens barrierefunktion er nedsat, hvilket fører til en øget permeabilitet af tarmen og muligvis en øget ophobning af skadelige stoffer i kroppen.
Nogle forskere mener, at leaky gut kan spille en rolle i udviklingen af atopisk eksem ved at øge kroppens følsomhed over for allergener og øge inflammation.
Det er vigtigt at bemærke, at der kan være mange faktorer, der spiller ind i udviklingen af atopisk eksem, herunder genetiske, miljømæssige og immunologiske faktorer. Derfor anbefales det, at man søger rådgivning fra en læge for at få den bedste diagnose og behandling.
Der er mange alternativ behandlinger, der kan hjælpe med at kontrollere symptomerne på atopisk eksem. Men det er vigtigt at bemærke, at ingen alternativ behandling er videnskabeligt bevist til at helbrede atopisk eksem, og at nogle alternativ behandlinger kan interagere med medicinsk behandling.
Nogle af de mest almindelige alternativ behandlinger til atopisk eksem inkluderer:
Kostændringer: Nogle mennesker med atopisk eksem kan opleve forbedringer i deres symptomer ved at undgå bestemte fødevarer, såsom gluten eller mælk.
Kosttilskud: Nogle kosttilskud, såsom omega-3 fedtsyrer, vitamin D eller probiotika, kan hjælpe med at kontrollere inflammation og støtte tarmsundheden, hvilket kan have en indirekte effekt på atopisk eksem.
Aromaterapi: Brugen af æteriske olier, såsom lavendel eller tea tree oil, kan hjælpe med at lindre kløe og hævelse i huden ved atopisk eksem.
Akupunktur: Akupunktur kan hjælpe med at reducere inflammation og lindre kløe og smerter forbundet med atopisk eksem.
Hydrocortison alternativer: Nogle mennesker vælger at bruge naturlige hydrocortison alternativer, såsom aloe vera eller græskarfrøolie, til at lindre symptomerne på atopisk eksem.
Det er altid en god idé at spørge din sundhedsplejerske og/eller søge lægehjælp, hvis dit barn har symptomer på atopisk eksem, for at finde den bedste behandling og forbedre barnets livskvalitet.
Det er vigtigt at huske, at alternativ behandling bør bruges i samråd med en læge, da de kan interagere med medicinsk behandling og have uønskede bivirkninger. Desuden bør man aldrig stoppe eller ændre en medicinsk behandling uden først at søge rådgivning fra en læge.
Læs også: Guide: Sådan slipper I for: Astma, allergi og eksem
Kildehenvisning:
"Atopisk eksem" National Institute of Allergy and Infectious Diseases, US National Institutes of Health, n.d., www.niaid.nih.gov/diseases-conditions/atopic-dermatitis-eczema.
"Alternative treatments for atopic dermatitis." American Academy of Dermatology, n.d., www.aad.org/public/diseases/eczema/alternative-treatments.
Bemærk: Disse kilder er til generel information og opdateringer kan have fundet sted siden sidst de blev revideret. For at få den mest nøjagtige og opdaterede information, bør man altid tale med en læge eller anden sundhedsperson.
Kæmpenatlysolie er fantastisk til eksem og tør hud og hjælper rigtig mange børn. Kæmpenatlysolie indeholder den vigtige fedtsyre GLA. Mange babyer mangler GLA, enten fordi de får modermælkserstatning eller fordi ammemælken ikke indeholder nok.
Herudover er der meget der tyder på, at mennesker der får allergi har et problem med optagelse og omdannelse af livsvigtige essentielle fedtsyrer, som har stor betydning for huden.
Har dit barn eksem og tør hud bør du undgå at give barnet hyppige bade, undgå sæber og selvfølgelig også parfumestoffer. Eksem skyldes ofte allergi, mangel på essentielle fedtstoffer eller generelt dårligt immunforsvar.
Du kan bruge Kæmpenatlysolien på dit barn efter badet eller efter behov. Du kan smøre hele kroppen eller nøjes med at smøre der hvor barnet har/har tendens til tør hud. Sørg altid for at smøre lidt af olien på maven eller andre steder hvor huden er tynd, - det letter optagelsen af olien.
Din baby skal have hvad der svarer til 1 tsk. kæmpenatlysolie dagligt for at få nok GLA. Tilstrækkeligt med GLA giver et sundt immunsystem og barnet kan undgå tør hud og tendens til infektioner. Når din baby er ca. 6 måneder, kan du give det 1 tsk. kæmpenatlysolie i forbindelse med et måltid. Suppler gerne med en god torskelevertranolie, (vi anbefaler den fra Nordic Naturals) så er dit barn godt dækket ind med de essentielle fedtsyrer GLA og EPA.
Opbevar altid kæmpenatlysolien i køleskabet, og undlad at købe den hvis ikke den står i køleskab i butikken. Hold øje med holdbarhedsdatoen. Hvis den bliver harsk er den ikke sund at bruge, heller ikke på huden. Det gælder iøvrigt alle olier.
Du kan købe kæmpenatlysolie her og torskelevertranolie her
Eksem er et symptom på noget man ikke kan tåle og man skal selvfølgelig altid søge efter årsagen. Mange har eksem som kontakteksem, hvor huden reagerer på noget. Her er det vigtigt at prøve at finde ud af hvad man reagerer på og undgå det, man ikke kan tåle.
Eksem, astma og allergi hos børn er de sidste årtier eksploderet i vores del af verden. Efterhånden er det ganske almindelige sygdomme hos børn. Faktisk er forekomsten af sygdommene steget i takt med, at vi har fået bedre boliger og hygiejnemæssige forhold. Lige præcis disse faktorer bliver jo ofte fremført som årsagen til, at antallet af infektionssygdomme generelt er faldet.
Atopiske sygdomme er kendetegnet ved, at dele af immunforsvaret er aktiveret og skaber en inflammationstilstand i kroppen. De proinflammatoriske stoffer, der udskilles, fremkalder symptomerne i luftveje, hud, øjne og næse.
Men du kan sagtens gøre noget ved årsagerne til dit barns symptomer.
Kodeordet er IMMUNFORSVAR.
Herunder kan du se de vigtigste årsager til, at dit barn udvikler en atopisk sygdom, og hvordan du kan sikre en sund udvikling af immunforsvaret. Hvis du har mulighed for det, så start med dig selv og forebyg allerede i graviditeten.
Det er også vigtigt, at dit barn tidligt i livet kommer i kontakt med virus, bakterier og parasitter fra andre børn.
Så når dit barn får en omgang skoldkopper eller børneorm styrker det rent faktisk immunforsvaret. Bakterierne og virusinfektionerne uddanner den del af immunforsvaret, som beskytter mod infektioner og cancer. Så tag en tur ud i naturen og slap lidt af med bakteriehysteriet og håndspritten.
Noget af det, der kan påvirke udviklingen af sund tarmflora negativt, er manglende amning, kejsersnit eller, at barnet har arvet mors (og indirekte fars) dårlige tarmflora. Vi ved f.eks., at børn af mødre, der under graviditeten har overvækst af candida, har større risiko for at få tilstanden leaky gut (utæt tarm), som netop kan øge risikoen for udvikling af astma, eksem og allergier.
De fleste børn har først en fuldt tætnet tarmvæg, når de er omkring 12 mdr., og nogle børn har det først omkring 2 års alderen. Hvis dit barn har en dårlig tarmflora og får højallergene fødevarer tidligt i livet, kan tætningen af tarmen hæmmes og føre til atopiske sygdomme, autoimmune sygdomme og andre kroniske sygdomme senere i livet.
Hverken gluten eller mælk er nødvendige ingredienser i en sund kost, så du/dit barn kan uden problemer droppe dem helt i nogle måneder til fordel for masser grønt, frugt, kød, æg, fisk, nødder og kerner. For at opleve forbedring i symptomerne, skal de fleste være mælkefri (ALLE former for mælk, smør, ost, yoghurt mm.) i min. 6 uger og glutenfri i min. 12 uger.
Det er derfor en god idé, at sørge for at holde blodsukkeret stabilt ved at droppe (eller skære ned på) alt det raffinerede sukker og hurtige kulhydrater og i stedet erstatte det med naturligt søde frugter og bær. Det er også vigtigt at få nok protein og fedt til at stabilisere blodsukkeret. Mange mennesker har derudover god gavn af et ekstra tilskud af C-vitamin.
Vi ved, at tilskud med D-vitamin især hjælper mange mennesker med atopiske sygdomme til at få det bedre.
Omega 6 fedtsyren gammalinolensyre (GLA) er dog en gavnlig omega 6 fedtsyre og ofte en mangel hos mennesker med atopiske sygdomme. GLA kan tages som tilskud i form af kæmpenatlysolie.
Hvis du ammer, skal du selv tage en god letoptagelig multivitamin, så din modermælk (og du selv) er sprængfyldt med gode næringsstoffer – denne er god (men kun til dig, der ikke er gravid!)
Børneeksem (atopisk eksem) er en hudlidelse, som specielt rammer småbørn ofte i 4-5 månedersalderen. De mest almindelige årsager kan findes i kosten.
Hvis barnet kun får modermælk, når eksemen bryder ud, må moderen være opmærksom på den kost, hun spiser. Syntetiske stoffer, sæbe, vaskepulver samt dyrehår kan også være udløsende faktorer.
Børneeksem kan have en sammenhæng med høfeber eller astma. Ofte har en af forældrene også eksem.
Læs også: Guide: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem
Eksem giver rød, kløende, tør, skællende hud, hævelser, revner og evt. dannelse af små væskefyldte blærer. Hos børn sidder symptomerne i albueled, knæled, hånd- og forled. Der er hyppigt bedring i sommermånederne, da luft, sol og varme virker lindrende.
Giv barnet bomuldstøj inderst på kroppen, da det generer mindst.
Kosten: Spis meget grønt og lidt frugt (begge dele basedannende) og rugbrød.
Syndere kan være mælkeprodukter, æg, gluten, fisk, kød, tomat, jordbær, citrusfrugt, når det handler om børneeksem. Undgå også farvestoffer og konserveringsmidler, mættede fedtstoffer, sukker og selvfølgelig eventuelle synlige allergener.
Væske: Meget vand. Stedmoderblomstte. Kamillete.
Tilskud: Flerumættede fedtsyrer er meget vigtige. Mælkesyrebakterier (probiotika) C-vitamin. Zink.
Homøopati: Cichorium cum stanno. Solidago comp. Sulfur D6/ Sulfur D12/ Sulfur D 30
Andre råd: OBS for nikkelallergi (undersøges hos lægen)
Bad med stedmoderblomst- eller morgenfrueudtræk. Smør med mogenfruesalve (lav-selv opskrift her) eller Fidesan salve
Hvis problemet er meget slemt og intet synes at hjælpe, kan det være en idé, at få lavet en fødevaretest ud fra barnets blod, i USA. Den formidles gennem firmaet Nordic Clinic i København, men skal gå gennem en alternativ læge eller behandler.
Den fortæller hvor overfølsomheden ligger blandt 115 forskellige fødeemner og deres familier.
Få flere gode råd om behandling med kost og homøopati i Helle Kofoeds bog Børn på naturlig vej - 100 gode råd til forebyggelse, lindring og helbredelse
Bogen kan købes her
Dr. Shetreat-Klein fra New York har et radikalt råd til forældre: Lad dine børn spise mere skidt. Lad dem spise jord, lege med mudder, blive beskidte og bekymr dig ikke så meget om bakterier. På den måde vil dine børn være modstandsdygtige overfor skiftende miljøpåvirkninger.
Hvad går det nu ud på? Vi lærer ungerne at børste tænder i anti-bakteriel tandpasta. Sundhedsstyrelsen laver anbefalinger om hvordan og hvor grundigt de små i daginstitutionerne skal vaske hænderne i sæbe, som slår bakterier ihjel. Neglene skal renses hyppigt, mad skal opbevares i et nærmest sterilt miljø, jordbær fra haven skal vaskes grundigt og ikke noget med at spise sand. Efter kontakt med husdyr skal de små næver sprittes af, og etiketterne på rengøringsmidlerne praler af deres bakteriedræbende evner. Men er det nu også sundt at slå alle de bakterier ihjel og skåne vores børn for jord i maden?
Hendes bøger "The Dirt Cure" og ”Healthy Food, Healthy Gut, Happy Child” beskriver, baseret på både hendes egen lægefaglige forskning og erfaring med et astmatisk barn, hvordan kroppens immunforsvar faktisk har godt af at blive udfordret af mange forskelige bakteriestammer og – miljøer. Jo flere, desto bedre.
Læs også: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem
Når vi gør alting pinligt rent og aldrig ruller rundt i mudderet udenfor, så bliver immunforsvaret slapt og forvirret og begynder at overreagere. Autoimmune sygdomme såsom astma, eksem og kroniske betændelsestilstande er i virkeligheden kroppen, som angriber sig selv i den tro, at der er tale om noget frygteligt farligt. Den forvirring opstår, fordi immunforsvaret – som ”bor” i tarmene – ikke har lært at tackle miljøpåvirkninger og derfor ikke kan skelne mellem ”de gode og de onde”, så at sige.
At vi skal være gode ved vores tarmsystem for at få en godt helbred er også emnet for en dansk nyudgivelse, nemlig ”Tarme med Charme” af Giulia Enders.
Shetreat-Klein skriver, at der i én teske havejord er flere mikrober, end der er mennesker på jorden. Og det er netop den diversitet, vores krop har brug for. Vores vane med at spise højtryksspulet mad uden skræl på, ofte dyrket med brug af sprøjtemidler i monokultur, hvor intet andet liv end lige netop afgrøden kan leve, desinficere vores hjem og kogevaske vores tøj, er tilsyneladende ikke godt for hverken mennesker eller miljø.
Vidste du at B12-vitamin i sin naturlige form faktisk produceres af bakterier som findes i naturen? Vores forfædre fik en stor del af deres B12 vitamin fra naturens bakterie-diversitet. I dag har de industrielle landbrugsmetoder inden for konventionel dyrkning, med brug af kunstgødning og pesticider og effektiv rensning af afgrøderne gjort kål på de fleste af de naturlige B12-producerende bakterier, som førhen fantes på frugt og grøntsager og i naturen i det hele taget. |
Hendes råd til os er at spise økologisk dyrket mad, gerne med lidt jord i gulerodssprækkerne, og at tilbringe så meget tid som muligt og så tidligt i livet som muligt udenfor.
Hendes udsagn underbygges bl.a. af forskning offentliggjort i det anerkendte fagblad Occupational Environmental som viser, at børn, der udsættes for blegemidler i deres hjemmemiljø, faktisk har flere infektioner og oftere influenza, end børn uden blegemidler i deres omgivelser.
Så ud med klorinen og kogevasken, og frem med mudderkagerne. - Hvis du tør.
Se desuden: Lyn-introduktion til bakterier i menneskets krop – en 9 minutters TED-talk
Kilder: Telegraph.co.uk: Let them eat dirt
Politiken: Forskers hyldest til tarmsystemet er en ren bestseller
I Danmark foretages der over 160.000 vaccinationer om året med den stærkt omdiskuterede vaccine Di-Te-Ki-Pol-Hib. Patienterstatningen oplyser til Berlingske Tidende i en artikel fra 12. april, at der nu er 373 mennesker, der har fået eller får økonomisk kompensation pga. allergiske reaktioner efter vaccinationen.
Det er ikke særlig sjovt at blive vaccineret. Mange børn har tappert siddet og ømmet sig efter deres Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccine, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn får. Vaccinen gives ved 3 mdr., 5 mdr. og sidste gang ved 12 mdr og igen når barnet bliver 5 år.
Men nogle børn er så uheldige at opleve udslet, kløende knuder og andre gener efter vaccinen. For de fleste forsvinder symptomerne indenfor 5 år, fortæller Karen-Inger Bast, som er direktør i Patienterstatningen. Der er dog enkelte tilfælde, hvor de allergiske reaktioner er mere alvorlige og medfører store gener for børnene.
Men kan der ikke gøres noget ved vaccinen, så vi undgår allergi?
Desværre ikke lige nu, for der forskes ikke i alternativer til det aluminium i vaccinen, som er årsag til de allergiske reaktioner.
Nils Strandberg Pedersen, administrerende direktør for Statens Serum Institut, som producerer vaccinen, fortæller til Berlingske, at aluminiums rolle som hjælpestof ikke kan erstattes af andre hjælpestoffer. Andre stoffer er ikke nær så effektive og har flere bivirkninger, og der foregår pt. ikke forskning i udskiftning af aluminium i Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinen.
Artiklen fortæller ikke over hvor mange år, de 373 personers sager fordeler sig på – men med 160.000 årlige vacciner, så er 373 ikke et overvældende antal, mener Nils Strandberg Petersen.