Efter veerne

Du er her:min barsel»Artikler»Motion»Efter veerne | min barsel

torsdag, 12 februar 2015 00:00

Efter veerne

Efter veerne. Det er titlen på en bog som jeg er ved at læse, som handler om de traumatiske fødsler.

Hvis du har læst mine blogs her på min-barsel.dk så ved du, at jeg ofte skriver om hvordan du kan opnå en naturlig, rolig, fredlig og måske let fødsel ved hjælp at fødselshypnose, eller det jeg kalder Mindful Birth.

MEN, som jeg også gør meget ud af, når jeg underviser gravide på hold eller i min klinik, så handler den naturlige fødsel også om accept af, at der er en virkelighed derude og at den er, at fødsler kan gå gruelig galt, med stor menneskelig omkostninger til følge. Ganske som de 13 fødselsberetninger, der beskrives i bogen vidner om.

Uforløste forventninger

Det der slår mig er, at alle beretningerne handler om uforløste forventninger til fødslen, og manglende kommunikation fra/til Jordemoder og fødselslægen. Og som en af forords skribenterne, jordemoder og psykoterapeut MPF Charlotte Grumme beskriver, så bunder mange af oplevelserne i mangel på det kommunikative, som hun beskriver meget fint med 10 ord.

Kvinderne føler sig ikke set, hørt, anerkendt, tage vare på, taget alvorlig, medinddraget, forstået, lyttet til, levet ind i.

Tryghedens betydning

Hvis vi ser bort fra de beretninger, der handler om at fødslen vanskeliggøres eller går i stå, fordi der er noget fysisk i vejen, som at barnet sidder fast i bækkenet eller på anden måde vender forkert til at en naturlig fødsel kan ske, så er det jeg hæfter mig mest ved, at ingen af disse kvinder har følt sig trygge. De har imod været bekymret, frygtsomme og angste, enten inden fødslen eller som et resultat af den manglende kommunikation.

Ingen kvinder kan føde når de er i frygt, punktum.

Frygt skaber spænding og spænding skaber smerte og smerter skaber mere frygt. Her skiller vi os ikke ud fra dyrerigt, ingen dyr vil føde i en utryg stemning, eller hvis der er tegn på fare. Hvilket jo giver god mening, hvem vil udsætte sit afkom for fare. Det er rent instinkt.

Og hvad er det så man gør ved disse kvinder? Man sætter dem kunstigt i gang, overvåger dem, begynder at tale om en svær fødsel. Tager den bekymernde maske på, måske/måske ikke uden grund. Vi tager over og lytter ikke til den fødende og hendes behov eller instinkt.

Psykisk førstehjælp

Hvor ville jeg ønske, at alt den fysiske og mekaniske førstehjælp, startede med psykisk førstehjælp. Igen, forudsat, at mor og barn ikke er i overhængende fare - endnu.

Hvor ville jeg ønske, at lyset blev dæmpet, beroligende musik flød i rummet, at ingen andre end dem den fødende var tryg ved var i rummet, alt i mens den gravide blev guidet til at trække vejret og til at bevæge sig rundt, skifte stillinger, blidt masseret for at øge oxytosin i blod og nervebaner (oxytosin er det naturlige hormon, der skaber bølgerne/veerne), guidet til afslapning med positive udsagn, som bekræfter den naturlige proces en fødsel er.

Forberedelsens gevinst

Hvor ville jeg ønske, at de gravide, inden de skulle føde, var blevet undervist i kroppens naturlige reaktion på fødslen, hvordan deres livmoder virker, undervist i fødselsvejrtrækning, undervist i og arbejdet bevidst med forløsning af deres bekymring/frygt. Fået redskaber til at bringe sig hen i ro/hvile tilstanden via selvhypnose, lært rebozo teknikker. Viden om, hvordan de med deres tanker kan ændre opfattelse af smerter.

Undersøgelser og erfaringer fra Maria Mongans Hypnobirthing Institut i USA, har nemlig vist at 25% af dem, der har forberedt sig mentalt på fødslen og hvis fødsel alligevel ikke gik efter planen, ikke udvikler fødsels depressioner, frem for dem der ikke har forberedt sig. De er bedre rustet mentalt til at i mødekomme de situationer, begivenheder og hændelser som en vanskelig fødsel kan medføre.

Siger jeg så at kvinder selv skaber deres dårlige fødsels oplevelser? NEJ, det er ikke det jeg siger. Det jeg siger er, at hvis de gravide bringer frygt med sig ind i fødslen, så åbnes muligheden sig for, at det bliver nogle svære og måske traumatiseret fødsler.

Jeg siger også, at fødsler er forudsigelige og at noget fysisk/mekanisk kan opstå, og det kan vi ikke ændre ved mental forberedelse, men vi kan ændre måden vi opfatter det på.

Et fødselssystem uden metal fødselsforberedelse

Vores fødselsforberedelses system herhjemme har helt mistet det som jordmoder Tove Smidth i 1970 beskrev i håndbogen Obstetricisk psyko-profylakse (mental fødselsforberedelse) én blandt flere lærebøger for jordemoderelever og medicinstuderende, hun var involveret i.

Jeg siger ikke, at de 13 fødsels historier ville havde været endt anderledes, for det kan jeg jo ikke vide. Jeg siger blot at mental forberedelse og undervisning af gravide øger muligheden betydelig for ikke traumatiserende naturlige fødsler.

MEN når nu en kvinde har haft en vanskelig fødsel, så er det en virkelighed vi skal forholde os til og disse kvinder, der også udvikler PTSD som følge af fødselstraumer (og der er nok som bogen antyder, flere end godt er) skal tages alvorlige og deres historier skal høres og vi skal gøre alt for at hjælpe dem.

Efter veerne

Bogen jeg her har omtalt og refereret til hedder ”Efter veerne” og er skrevet af Lene Jørgensen, som i bogen også fortæller om sin egen rystende oplevelse, og hvordan den har påvirket hendes liv fatalt.

Bogen er fantastisk velskrevet og peger knivskarpt på et system, som har nogle kommunikative problemer, når de svære fødsler opstår, eller måske opstår de, på grund af den manglende kommunikation og forståelse for mental indvirkning på fødsler.

Udgivet i FØDSEL

Læs mere...

mandag, 29 januar 2024 00:00

Førstehjælp til dit kejsersnit ar

Når du som mor føder dit barn ved et kejsersnit, efterlader det dig med et 12-15 cm. langt minde på kroppen. Et minde som du skal leve med resten af livet, både fysisk og mentalt. Rent æstetisk, så er du sikkert interesseret i at få et pænt ar, som med tiden næsten ikke ses. På det fysiske plan, handler det om at arret bliver smidigt, og ikke ender med at give dig begrænsninger i forhold til bevægelser helt generelt, eller for den sags skyld bliver grund til, at du ender med noget, der ligner en ”mavepølse” lige ovenfor.

Det mentale ar

Mentalt handler det om at forene dig med den historie der hænger sammen med arret, fødslen, så den ikke ”spænder ben” for glæden ved at være blevet mor.

Men det er ikke kun et ar på huden, der er også arvæv i de underliggende lag. Ja, faktisk er der op til 8 lag, som har været åbnet og nu skal hele. Mange af de lag er bindevæv (det man kalder fascier), som er en slags ”støttestrømpe” inde i kroppen. De holder os sammen, og vi er alle ”spundet” ind i fascie fra top til tå, på kryds og på tværs. Man taler om et dybt liggende lag af bindevæv og et mere overfladisk lag, og i denne sammenhæng er de begge vigtige at se på.

Hvis du har haft et helt ukompliceret helingsforløb, så er alle lag i din mave helet og har nogenlunde normal brudstyrke igen, efter ca. 8 uger. Og med mindre du har haft et meget kompliceret helingsforløb med evt. infektion, eller re-operation, så er arret (hos de fleste) lidt lyserødt, men ellers ganske pænt.

Nu kigger du måske i spejlet og ser et ar, der ligner en glad mund, rutchebanen i Tivoli eller en tydelig ”tråd” der ligger ovenpå huden. Der er ikke to ar der er ens! Nogen danner mere arvæv end andre, så lad være med at sammenligne dit ar med andres ar.

Uanset hvordan det ser ud, så har kroppen brug for at få arret ”tilbage på landkortet” oppe i hjernen. Forestil dig at din hjerne har et kort over din krop, og dermed også over din hud. Da du var gravid, kendte din hjerne kortet tydeligt – og nu bagefter, så har den svært ved at genkende hudområdet omkring arret, fordi det ”ser anderledes ud”.

Tænk på det sådan her: Du har et gammeldags Kraks-kort over Danmark (det svarer til din krop), men Fyn er meget utydelig, fordi nogen har spildt kaffe på kortet. Det svarer til området omkring arret. Så det gælder om at få ”vasket Fyn ren”, så hjerne igen kan se dig som en helhed (Danmark).

For at få et pænt, smidigt og velfungerende ar, som hjernen kender, er det vigtigt at arbejde med det. Dvs. du skal i gang med at behandle det (eller få nogen til det, hvis du ikke er klar til at gøre det selv).

Du kan starte ganske blidt efter ca. 4 uger, eller når der ikke er sår på længere, og de fleste har behov for at fortsætte selvbehandlingen fra 3-8 mdr., alt efter om du har dannet lidt, eller meget arvæv.

Tre trin til at komme i gang

Trin 1: (fra 4 uger efter fødslen, eller så snart såret er helet)

Du skal starte med at nusse huden blidt og kærligt. Hvis du endnu ikke er så vild med at røre ved det, så gør det udenpå tøjet. Det er meget almindeligt, at huden på og omkring arret er føleforstyrret i kortere eller længere tid efter. Føleforstyrrelse kan både betyde følelsesløst, sviende, prikkende eller ekstra sensitivt.

Nus huden mange gange om dagen af ca. 5-10 sekunders varighed. Vil du gøre lidt ekstra for at hjælpe hjernen med at ”kende” området igen, som en del af din krop, så nus huden på hele kroppen (alle steder du kan nå). Bare gør det udenpå tøjet!

Det er en god idé at begynde at smøre arret med en E-vitamin creme/salve/olie, til at hjælpe hudens heling. Hertil er E-vitamin rigtig godt. Dette skal bare gøres en gang om dagen.

Trin 2: (fra 6-8 efter fødslen)

Nu kan du begynde at lave BLID massage af arret, med små, lette, cirkelformede bevægelser. Masser i retning med uret. Gør det forsigtigt, hele vejen hen ad arret. Det er vigtigt at du ikke trykker for hårdt, men vær ganske rolig, det giver helt sig selv!

Dette kan du med fordel gøre 2-3 gange om ugen, af ca. 5 min. varighed.

Nogen gange bliver hjernen lidt overrasket over at der pludselig bliver ”arbejdet” med området, og begynder at ”brokke sig”, i form af svie eller lettere smerter. Det er IKKE nødvendigvis ensbetydende med, at du gør noget forkert, men at det er for meget eller for ofte. I så fald går du tilbage til ”trin 1” i et par dage, så der kommer ro på igen.

Trin 3: (fra ca. 10-12 uger efter fødslen)

Nu har vævet sin normale brudstyrke igen, og derfor kan det være ok at lave små forsigtige træk i arret, eller rettere i vævet under arret.

Du starter i den ene ende og trykker lidt ned i arret med to fingre (brug blommen, IKKE fingerspidserne). Nu holder du det lille tryk, og så trækker du ganske lidt til den ene side og holder det 5-6 sek., mens du trækker vejret roligt ind og ud. Dette kan gøres til både højre og venstre, hele vejen hen ad arret.

Det er vigtigt at du IKKE trykker ekstra mens du ”trækker”, prøv evt. at gøre det på din underarm FØR du gør det på arret, så du ved hvordan det føles.

Hvis det svier meget, er det fordi du kun hiver i huden. Det er ikke fedt! Fingrene skal IKKE glide eller trække hen af huden, de skal faktisk trække i/glide på det væv der ligger UNDER huden. Det kan godt føles lidt ubehageligt for nogen i starten, men det er ikke farligt. Dette kan du gøre 1 gang om ugen.

Oplever du kraftige smerter, andre symptomer eller ikke føler dig tryg, i forbindelse med at du har behandlet dit ar, så få fat i en fysioterapeut eller osteopat, som har erfaringer med at behandle arvæv. For nogen er det MEGET grænseoverskridende at røre ved arret selv, men bedre hvis det er en professionel der gør det. Mærk efter, hvad der er bedst for dig.

Ligesom med knibeøvelser, så er behandlingen af arvævet noget, du har glæde af at gøre 3-6 måneder, for at få et godt resultat. For nogen er 3 måneder nok, det er individuelt.

Hvis du har et ældre ar

Hvis du har et gammelt kejsersnit ar, er det sådan set det samme du skal gøre, for selvom det er længe siden, så kan hjernen stadig være på "vagt" og derfor er det fint at starte blidt og trappe op. Men med "gamle" kejserinder er det ofte nødvendigt at få hjælp af en professionel. Min anbefaling er ligeledes her en fysioterapeut eller osteopat (med speciale i arvæv).

Læs også: Dit sensitive kejsersnitbarn

Creme mod ar og strækmærker

Udgivet i FØDSEL

Læs mere...

mandag, 14 september 2015 09:48

Healingmassage efter den svære fødsel

Selv om fødsler er det mest naturlige i denne verden, så viser undersøgelser at 20-33% af alle kvinder, der har født, har oplevet fødslen som traumatisk.

10 % udvikler alvorlige stressreaktioner / fødselsdepressioner eller udvikler PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom)

Kun 1% har været i virkelig livfare (mor eller barn) så der må være mange andre faktorer end livfare, der spiller ind når disse efterfødsels reaktioner udvikler sig.

Selv om jeg er fortaler for, - og kæmper for bedre mental fødselsforberedelse i Danmark, så er jeg også stor tilhænger af virkeligheden. Og virkeligheden er, at 20-33% af de fødende kvinder har dårlige oplevelser, som kan blive traumatiserende for dem, ikke kun mentalt, men også fysisk.

Oplevelser lagres i kroppen

Når du oplever noget som du opfatter som farligt ophober energien sig ikke kun som mentale erindringer, men også som energi i din krop. Energi som fra naturen skal bruges til at kæmpe eller flygte med.

Men fødsler er noget som du ikke kan flygte fra, og du kan ikke altid kæmpe dig ud af den. Det betyder at energien fastfryser i kroppen, kroppens kamphormon adrenalin lageres i musklerne og det giver ofte muskeltræthed og energiforladthed. Fødselsdepressionen banker på døren og i særlige grelle tilfælde kan det udvikle sig til PTSD.

Læs også: Efter veerne

Samtaler

Hjælpen er samtaler. Samtaler der udfolder følelserne og tankerne om det oplevede.

Mange med traumatiske fødselsoplevelser oplever ofte at de ikke bliver set og hørt når de forsøger at tale med deres læge, venner eller familie om det. I stedet vender de det ind og forsøger at gemme det væk og det er det værste du kan gøre.

Healingsmassage

En anden kropslig ting du kan gøre, og som jeg også tilbyder i min klinik, er healingmassage behandlinger.

Healingmassage er en blid og nærværende helkropsmassage, som sætter gang i frigørelse af oxytocin, som udover at være det hormon som giver liv til din bølger (veer) under fødslen, så er det også det hormon som bringer din krop og dine muskler i ro og healing efter at den har været i kamp/flugt tilstanden.

Oxytocin er med til at fjerne den ophobet adrenalin og energi fra din krop og din intelligente krop vil kunne genopbygge sig selv igen.

Læs også: Hvordan får man repareret sin fødsels-oplevelse, så man ikke er bange for at føde igen?

Udgivet i FØDSEL

Læs mere...