Selv om fødsler er det mest naturlige i denne verden, så viser undersøgelser at 20-33% af alle kvinder, der har født, har oplevet fødslen som traumatisk.
10 % udvikler alvorlige stressreaktioner / fødselsdepressioner eller udvikler PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom)
Kun 1% har været i virkelig livfare (mor eller barn) så der må være mange andre faktorer end livfare, der spiller ind når disse efterfødsels reaktioner udvikler sig.
Selv om jeg er fortaler for, - og kæmper for bedre mental fødselsforberedelse i Danmark, så er jeg også stor tilhænger af virkeligheden. Og virkeligheden er, at 20-33% af de fødende kvinder har dårlige oplevelser, som kan blive traumatiserende for dem, ikke kun mentalt, men også fysisk.
Men fødsler er noget som du ikke kan flygte fra, og du kan ikke altid kæmpe dig ud af den. Det betyder at energien fastfryser i kroppen, kroppens kamphormon adrenalin lageres i musklerne og det giver ofte muskeltræthed og energiforladthed. Fødselsdepressionen banker på døren og i særlige grelle tilfælde kan det udvikle sig til PTSD.
Mange med traumatiske fødselsoplevelser oplever ofte at de ikke bliver set og hørt når de forsøger at tale med deres læge, venner eller familie om det. I stedet vender de det ind og forsøger at gemme det væk og det er det værste du kan gøre.
Oxytocin er med til at fjerne den ophobet adrenalin og energi fra din krop og din intelligente krop vil kunne genopbygge sig selv igen.
MEN, som jeg også gør meget ud af, når jeg underviser gravide på hold eller i min klinik, så handler den naturlige fødsel også om accept af, at der er en virkelighed derude og at den er, at fødsler kan gå gruelig galt, med stor menneskelig omkostninger til følge. Ganske som de 13 fødselsberetninger, der beskrives i bogen vidner om.
Bogen er fantastisk velskrevet og peger knivskarpt på et system, som har nogle kommunikative problemer, når de svære fødsler opstår, eller måske opstår de, på grund af den manglende kommunikation og forståelse for mental indvirkning på fødsler.
Mentalt handler det om at forene dig med den historie der hænger sammen med arret, fødslen, så den ikke ”spænder ben” for glæden ved at være blevet mor.
Du kan starte ganske blidt efter ca. 4 uger, eller når der ikke er sår på længere, og de fleste har behov for at fortsætte selvbehandlingen fra 3-8 mdr., alt efter om du har dannet lidt, eller meget arvæv.
Det er en god idé at begynde at smøre arret med en E-vitamin creme/salve/olie, til at hjælpe hudens heling. Hertil er E-vitamin rigtig godt. Dette skal bare gøres en gang om dagen.
Trin 2: (fra 6-8 efter fødslen)
Nu kan du begynde at lave BLID massage af arret, med små, lette, cirkelformede bevægelser. Masser i retning med uret. Gør det forsigtigt, hele vejen hen ad arret. Det er vigtigt at du ikke trykker for hårdt, men vær ganske rolig, det giver helt sig selv!
Nogen gange bliver hjernen lidt overrasket over at der pludselig bliver ”arbejdet” med området, og begynder at ”brokke sig”, i form af svie eller lettere smerter. Det er IKKE nødvendigvis ensbetydende med, at du gør noget forkert, men at det er for meget eller for ofte. I så fald går du tilbage til ”trin 1” i et par dage, så der kommer ro på igen.
Det er vigtigt at du IKKE trykker ekstra mens du ”trækker”, prøv evt. at gøre det på din underarm FØR du gør det på arret, så du ved hvordan det føles.
Ligesom med knibeøvelser, så er behandlingen af arvævet noget, du har glæde af at gøre 3-6 måneder, for at få et godt resultat. For nogen er 3 måneder nok, det er individuelt.
Læs også: Dit sensitive kejsersnitbarn