Du er her:min barsel»Artikler»Samliv»dagpleje | min barsel

Esbjerg kommune skærer en stor luns af dagplejepladserne. Planen er, at hele 222 pladser nedlægges. Det sker fordi forældrene i kommunen i højere grad efterspørger vuggestuepladser fremfor dagplejepladser. Forældre i Esbjerg kommune har dog mulighed for at ændre på dette, når de inden juni måned i år, skal vælge om de ønsker dagpleje- eller vuggestueplads til deres barn. 

"Viser det sig at forældrene mod forventning i højere grad ønsker dagplejepladser vil der blive taget højde for dette", siger Hans Erik Møller, der er formand for Børne- og familieudvalget.

Udgivet i NYHEDER
torsdag, 03 december 2020 08:03

Familievejleder: Pas godt på dagplejen

Antallet af dagplejere er halveret indenfor de sidste 8 år. Familievejleder og forfatter Lola Jensen råder kommunerne til at værne om de få dagplejere, der er tilbage. 

Børnemiljøerne i Danmark er ikke politisk topprioritet. Der spares og skæres ustandselig, og i medierne er der ofte historier om manglende omsorg og manglende tid i landets mange børneinstitutioner.


Men til trods for, at Danmark på verdensplan ligger helt i toppen af lande, der institutionaliserer børn både mht. til antal og alder (hvor ingen andre lande sender børn af sted i så ung en alder), så er det ikke et område, hvor kvaliteten nødvendigvis også er tilsvarende i top på verdensplan.

80% af alle børn i Danmark mellem 1 og 2 år er i daginstitution.

Der har i Danmark været tradition for, at forældre kunne vælge mellem vuggestue og dagpleje, når deres lille barn skal starte livet udenfor hjemmet. Men flere og flere dagplejetilbud forsvinder. Hvad dette skyldes, varierer fra kommune til kommune, men der er ofte tale om besparelser.

"Det er en skam, at dagplejen som alternativ til vuggestuen måske er på vej til at uddø. En dagpleje, hvor én fast voksen tager sig af 4-5 småbørn, er et dejligt og roligt tilbud i et privat hjem, som passer godt til børn, der ikke trives med forskellige voksne, mange skift og mange andre børn i større rammer", skriver Lola Jensen på sin facebookside. 

 

Tendensen til, at dagplejen som tilbud er på vej væk, får Lola Jensen til at opfordre kommunalpolitikerne og andre beslutningstagere til at sørge rigtig godt for de få, vi har tilbage. Forældre skal kunne vælge et alternativ til store vuggestuer med skiftende voksne, hvis de mener, at deres barn vil trives bedre i rolige rammer uden så meget gang i den.

Kilde: Information: Børn skal tidligere i gang med at  - vente

Lola Jensens facebookopslag

 

Udgivet i NYHEDER
tirsdag, 07 februar 2012 00:00

Private dagplejere trues

De private dagplejere har grund til at frygte for deres job. FOA ønsker at lukke private dagplejeinstitutioner og S- SF pønser på, om de skal afskaffe det frie valg. 

Foreningen for Private Dagplejere på Fyn opfordrer politikerne til at bevare ordningen om frit valg.

"Det er vigtigt, at forældrene har valgmulighed, og for os handler det selvfølgelig også om, at vi gerne vil beholde vores job", udtaler formand for Foreningen for Private Dagplejere Marlene Nielsen.

Foreningen har sendt et brev til folketinget. I brevet gør de opmærksom på, at de private dagplejere er billigere end de kommunale. Som det er nu betaler kommunen nemlig ikke for tomme pladser i de private institutioner. Herudover udgør tilskuddet til en privat dagplejeplads kun 75 procent af det, en kommunal plads koster i drift.



 
Udgivet i NYHEDER


Da jeg blev gravid med min datter, var jeg godt i gang med min uddannelse til sygeplejerske. Jeg var en ambiti
øs og pligtopfyldende studerende. Jeg fik topkarakterer, havde relevante studiejobs og arbejdede frivilligt ved siden af. Jeg havde planer om, efter endt uddannelse, at få et par års erhvervserfaring og derefter læse videre på en kandidat.

Det var min plan i hele graviditeten, da min datter blev født og mange måneder efter. Da hun var helt lille var jeg derfor på rundvisning i vuggestuer, læste om forskellige dagplejere og lavede lange lister, hvor jeg opvejede fordele og ulemper ved dagpleje vs. vuggestue. Jeg endte med at skrive hende op til nogle udvalgte og fandt endda også "drømmestedet" i en privat flerbørnsdagpleje. Jeg var meget positiv og planlagde at starte hende op stille og roligt omkring 11-12 måneder, og derefter fortsætte med min uddannelse.

Og det gjorde jeg sådan set også. Jeg var der to dage sammen med hende, hvor hun klamrede sig til mig uafbrudt. Hvor jeg så de andre børn græde og kalde på deres mødre og fædre. Børn der græd alene på legepladsen, uden nogen så det. Jeg så også en masse børn grine og lege med hinanden.

Pædagogerne var meget søde og tog godt imod os, men alt indeni mig skreg nej, da kontaktpædagogen sagde, at jeg næste dag skulle gå i en time.

Det havde jeg ellers været forberedt på, men da det kom til stykket, føltes det så naturstridigt og var tydeligvis ikke i min datters interesse. Det var udelukkende et spørgsmål om, at hun skulle passes af andre end mig, så jeg kunne få tiden fri til mine studier.

Og det fik mig til at tænke mig grundigt om. Efter jeg fik min datter har jeg virkelig indset, at min familie er min 1. prioritet. Over mine studier, karriere eller hvad end jeg ellers har af andre personlige ønsker og mål. Og når jeg nu tydeligt kunne mærke, at det ikke var min datters behov at starte i institution - burde jeg så ikke prioritere hendes behov først og leve i tråd med mine værdier og prioriteter?

Da jeg tog hjem fra institutionen på 2. dagen ringede jeg derfor til min mand og forklarede ham om mine følelser, og fortalte at jeg ikke havde planer om at komme tilbage dertil. Vi måtte finde løsninger - koste hvad det ville. Han var heldigvis enig.


Hjemmepasning som studerende

I det næste og sidste halve år af min uddannelse passede jeg derfor min datter selv og læste samtidig.

Jeg sagde mine studiejobs op, undlod at komme til al undervisning uden mødepligt og når jeg endelig havde mødepligt, brugte min mand sit sparsomme tilladte fravær på sit studie og tog hjemmedage med hende i stedet. Det var hårdt nogle dage og krævede, at jeg sad længe oppe og læste og skrev min bachelor

Men jeg blev færdig og uddannet sygeplejerske med flotte karakterer og en masse relevant praksiserfaring - jeg kunne vælge og vrage i jobs og havde allerede fået tilbudt to ønskejobs, som stod klar til mig, når jeg var færdig.

 

Hvad med min datter?

Hun var nu halvandet, og jeg mente stadig bestemt ikke, at institution var i hendes interesse. Faktisk var jeg, efter at have lavet en masse research på emnet, kommet frem til, at institution aldrig ville blive i hendes interesse. Daginstitutioner kom som en løsning på det pasningsproblem der opstod, da kvinderne ville på arbejdsmarkedet. Og selvom der er rigtig mange positive ting ved, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet, er det i mine øjne sket på bekostning af børnene.

Hverken min mand eller jeg mener, at det er naturligt eller i vores børns interesse at blive passet af professionelle i institutioner. Vi mener, at vores børn skal være sammen med os og lave andre nære og varige relationer - både til børn og voksne.


Om at fravælge institutioner helt og permanent

Derfor har vi nu fuldstændig og permanent fravalgt institutioner til vores datter og alle fremtidige børn.

Vi har lagt vores liv og vores planer om. Jeg har nu ingen planer om at arbejde som sygeplejerske eller læse videre, så længe jeg har hjemmeboende børn. 

Min mand planlægger sit studie og sin jobsøgning efter, hvordan han kan få frihed og selvstændighed, så vi alle kan være sammen mest muligt.

Vi har opbygget et stort netværk af andre familier med samme værdier, som vi ser mange gange om ugen - enten enkeltvist eller i grupper, og nogle af de familier planlægger vi at flytte sammen med senere hen.

I øjeblikket betyder det økonomisk, at vi lever meget stramt og meget småt. Vi er konstant lidt fattige og har ikke udsigt til flere penge foreløbig. En dag, når min mand tjener en fuldtidsløn, vil det hjælpe lidt på det. Vi har dog affundet os med, at vi nok aldrig bliver rige. Når vi en dag vil have mere plads, må vi finde os et sted, hvor husene koster det samme som vores lille bitte lejlighed i København, da vi ikke bliver gode kandidater til et stort huslån.

Men hvad vi ikke har og får i penge og luksus har og får vi til gengæld i tid med hinanden og vores børn. Vi får lov at kende dem ud og ind og til at opleve hele deres barndom. Vi undgår stressede morgener, ulvetime og sure pligter. Vi har en enorm frihed i hverdagen og kan planlægge hver dag, lige som vi har lyst til.

Jeg er glad og har overskud til min datter og min mand hver eneste dag. Og selv på den hårdeste dag er jeg inderligt lykkelig over det liv, vi har skabt

Hvis du vil læse mere omkring en hverdag med naturlig opdragelse og uden institutioner, kan du gå på opdagelse i min blog NeoHippie.dk

Er du interesseret i at læse mere om hjemmepasning anbefaler Min-barsel.dk bogen: Er der nogen hjemme? en antologi om hjemmepasning

 

 
Udgivet i SAMLIV



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL