Min Barsel

Spørg jordemoderen, barselsregler, aktikler, graviditetskalender og meget mere
Du er her:min barsel»Nyheder»Familievejleder: Pas godt på dagplejen
onsdag, 03 januar 2018

Familievejleder: Pas godt på dagplejen

Skrevet af 

Antallet af dagplejere er halveret indenfor de sidste 8 år. Familievejleder og forfatter Lola Jensen råder kommunerne til at værne om de få dagplejere, der er tilbage. 

Børnemiljøerne i Danmark er ikke politisk topprioritet. Der spares og skæres ustandselig, og i medierne er der ofte historier om manglende omsorg og tid i landets mange børneinstitutioner.

 

Men til trods for, at Danmark på verdensplan ligger helt i toppen af lande, der institutionaliserer børn både mht. til antal og alder (hvor ingen andre lande sender børn af sted i så ung en alder), så er det ikke et område, hvor kvaliteten nødvendigvis også er tilsvarende i top på verdensplan.

80% af alle børn i Danmark mellem 1 og 2 år er i daginstitution.

Der har i Danmark været tradition for, at forældre kunne vælge mellem vuggestue og dagpleje, når deres lille barn skal starte livet udenfor hjemmet. Men flere og flere dagplejetilbud forsvinder. Hvad dette skyldes, varierer fra kommune til kommune, men der er ofte tale om besparelser.

"Det er en skam, at dagplejen som alternativ til vuggestuen måske er på vej til at uddø. En dagpleje, hvor én fast voksen tager sig af 4-5 småbørn, er et dejligt og roligt tilbud i et privat hjem, som passer godt til børn, der ikke trives med forskellige voksne, mange skift og mange andre børn i større rammer", skriver Lola Jensen på sin facebookside. 

 
 

Tendensen til, at dagplejen som tilbud er på vej væk, får Lola Jensen til at opfordre kommunalpolitikerne og andre beslutningstagere til at sørge rigtig godt for de få, vi har tilbage. Forældre skal kunne vælge et alternativ til store vuggestuer med skiftende voksne, hvis de mener, at deres barn vil trives bedre i rolige rammer uden så meget gang i den.

Kilde: Information: Børn skal tidligere i gang med at  - vente

Lola Jensens facebookopslag