Vi kender det selv. Når vi eksempelvis spørger vores partner, kollega eller et andet nærtstående menneske, om de vil gøre noget for os. De siger tilsyneladende ja. Men der er noget i det ja, der ikke overbeviser os. Så vi spørger igen:

Så når vi siger ja til at læse den ekstra godnathistorie, til en ekstra kiks, til at lege, mere tv – og vi egentlig mener nej, så bliver det krævende for vores børn at være sammen med os. Og ikke mindst krævende for os at være sammen med dem.

Børn vil gerne vide, hvem de er sammen med, og de går hele tiden efter den ægte vare. Så når børn mærker uoverensstemmelsen hos os, vil de udfordre os indtil, der er overensstemmelse. Det gør de ved at plage og klage.

En adfærd, vi før i tiden har kaldt grænsesøgende. I dag ved vi, at den kamp handler om at finde ud af, hvem deres far og mor er.

 

Fie Hørby er forfatter til bogen Drop opdragelsen - vis hvem du er og bliv hørt 

- Læs mere om bogen her.

 

 

Antallet af dagplejere er halveret indenfor de sidste 8 år. Familievejleder og forfatter Lola Jensen råder kommunerne til at værne om de få dagplejere, der er tilbage. 

Børnemiljøerne i Danmark er ikke politisk topprioritet. Der spares og skæres ustandselig, og i medierne er der ofte historier om manglende omsorg og manglende tid i landets mange børneinstitutioner.

Men til trods for, at Danmark på verdensplan ligger helt i toppen af lande, der institutionaliserer børn både mht. til antal og alder (hvor ingen andre lande sender børn af sted i så ung en alder), så er det ikke et område, hvor kvaliteten nødvendigvis også er tilsvarende i top på verdensplan.

80% af alle børn i Danmark mellem 1 og 2 år er i daginstitution.

Der har i Danmark været tradition for, at forældre kunne vælge mellem vuggestue og dagpleje, når deres lille barn skal starte livet udenfor hjemmet. Men flere og flere dagplejetilbud forsvinder. Hvad dette skyldes, varierer fra kommune til kommune, men der er ofte tale om besparelser.

"Det er en skam, at dagplejen som alternativ til vuggestuen måske er på vej til at uddø. En dagpleje, hvor én fast voksen tager sig af 4-5 småbørn, er et dejligt og roligt tilbud i et privat hjem, som passer godt til børn, der ikke trives med forskellige voksne, mange skift og mange andre børn i større rammer", skriver Lola Jensen på sin facebookside. 

 

Tendensen til, at dagplejen som tilbud er på vej væk, får Lola Jensen til at opfordre kommunalpolitikerne og andre beslutningstagere til at sørge rigtig godt for de få, vi har tilbage. Forældre skal kunne vælge et alternativ til store vuggestuer med skiftende voksne, hvis de mener, at deres barn vil trives bedre i rolige rammer uden så meget gang i den.

Kilde: Information: Børn skal tidligere i gang med at  - vente

Lola Jensens facebookopslag

 

Giftstoffet glyphosat er en af de aktive giftstoffer i sprøjtemidlet Roundup, som anvendes i stor stil i landbruget som sprøjtegift mod ukrudt. Det er også kræftfremkaldende ifølge WHO. Samtlige urinprøver i en dansk undersøgelse af skolebørns urin viste indhold af Glyphosat. De foruroligende fund af gift i vores børn bør tages alvorligt, mener giftforsker.

Sprøjtegiften Roundup er i perioder udsat for voldsom kritik. Bl.a. er dets indhold af det kræftfremkaldende stof Glyphosat et stort sundhedsproblem for verdens befolkning. Landbruget overalt i verden anvender Roundup for at komme græsukrudt i afgrøderne til livs. Det amerikanske firma Monsanto har både udviklet Roundup og særlige genmodificerede afgrøder, som ikke tager skade af den voldsomme gift – og Monsanto har en milliardomsætning af de helt store, for Roundup er verdens mest solgte sprøjtegift.

Men international forskning på mange fronter viser, at glyphosat via de sprøjtede afgrøder finder vej både i fx morgenmadsprodukter og andre fødevarer og ender i vores kroppe. På en nyligt afholdt international konference viste forskningsresultater fra både Spanien, Storbritannien og Tyskland – og altså Danmark – markante fund af det kræftfremkaldende stof glyphosat i både fødevarer og urinprøver.

Professor i toksikologi Lisbeth E. Knudsen er bekymret for denne udvikling og ærgrer sig over, at den danske regering vil stemme for en godkendelse af den fortsatte anvendelse af glyphosat og dermed af Roundup i EU. En godkendelse, der vil vare 7 år, førend den igen skal op til afstemning.

Der er rigtig stor forskel på, hvor meget tid forældre har til deres børn. Faktisk er forskellen så stor, at hvis man sidestiller det med en opgørelse af uligheden i penge, så er uligheden størst i tid. Det slår en ny undersøgelse, som er foretaget af Rockwoolfonden, fast.

Undersøgelsen sammenligner uligheden, som man normalt opgør i familiernes indkomst, med den mængde af tid, som hver familie bruger med børnene. Og da vi alle har lige mange timer, så er der alligevel rigtig stor forskel på, hvordan de enkelte forældre vælger at bruge tiden med eller uden børnene, forklarer seniorforsker, Jens Bonke.

Større ulighed i tid end penge

Undersøgelsen, som Jens Bonke forklarer om, bygger på 2.700 personer, som siden 2001 har registreret de aktiviteter, som er blevet lavet for barnets skyld. Ikke andet. Alligevel ser han en markant forskel på tidsforbruget i det enkelte hjem, som indikerer, at den tidsmæssige ulighed er meget større end den økonomiske.