Det sker ofte i familier med små børn, at aftensmåltiderne kører af sporet. Måske nægter jeres lille tumling at spise, spiser meget selektiv, kaster med maden, eller andre ting der kan gøre det at spise til et mareridt.

For det bliver meget hurtigt udmattende og frustrerende for alle parter, når det ikke fungerer ved middagsmåltiderne, for måltidet skal jo netop danne ramme for hyggeligt samvær og tid til hinanden.

Der kan være flere årsager til, at måltiderne er kørt af sporet, men I kan højst sandsynligt få rettet op på det igen, ved at være opmærksom på følgende:

• Hold fast i nogenlunde faste spisetider, så du er sikker på at, barnet har appetit og er parat til at spise, når I sætter jer ved bordet.
• Skab en hyggelig stemning omkring bordet. Undgå diskussioner og irettesættelser. Tænk positivt, tal positivt, vær rolig. Det skal være hyggeligt og motiverende for barnet at spise.
• Giv så vidt muligt, altid barnet alle måltider ved bordet, så barnet ved, at det er der man spiser.

• Undgå omvendt at give barnet mellemmåltider i hånden mens barnet leger, for så vil barnet naturligt tro at leg og mad hører sammen.
  
  

   
   

• Hold fast i de små regler I skaber og har, f.eks., at barnet får vasket hænder, selv kravler op i sin høje stol, sætter sig ved bordet, spiser der, får tørret hænder bagefter, selv tørrer sig om munden og lignende. Forudsigelighed giver ro og tryghed hos barnet.

• Giv gerne barnet maden adskilt, f.eks. på en tallerken som er opdelt i rum. Hermed kan barnet lettere overskue hvad det spiser.

• Sørg altid for, at der mindst er en ting på tallerkenen, som barnet er glad for. Det vil lette barnet i at begynde at spise, og når først barnet er i gang, glider der også andet ned.

• Vil man introducere nye madvarer er det altid en god idé at give barnet noget som det godt kan lide og servere en enkelt ny ting ved siden af.

• Hvis der er problemer i familien vil det for det lille barn ofte gå ud over appetitten. Børn reagerer promte på dårlige stemninger ved ikke at ville spise. Det kan være en måde for barnet at fortælle, at det ikke trives.

• Der kan også være andre årsager til at barnet ikke vil spise, f.eks svamp i barnets mund, eller tandfrembrud, hvor det gør ondt på barnet at spise. 

Læs også: Ro ved middagsbordet

 

Du kender det sikkert godt.

Familien er blevet inviteret ud at spise hos gode venner. Det er tydeligt, at værterne har gjort noget ud af at forkæle jer, og alt imens middagen er godt i gang, lægger din 5-årige bestikket fra sig og rejser sig fra bordet uden at sige en lyd.


Det prikker til din dårlige samvittighed
Det ville nemlig have været rart, hvis han havde sagt ”Tak for mad, hvor smagte det godt. Må jeg rejse mig?” Men det gjorde han ikke. Så vil vennerne nu tænke, at dit barn er uhøfligt, dårligt opdraget? Det ville ikke være rart. Du må gøre noget.

Far: ”Nikolaj, er du færdig med at spise?”
Nikolaj: ”Ja.”
Far: ”Du ved da godt, at man ikke bare rejser sig fra bordet. Hvad siger man så, når man er færdig?”

Nikolaj stopper op og kigger usikkert på sin far. Han ser videre rundt, alle øjne hviler på ham. Han slår blikket ned, tøver lidt, leder efter ordene.

Far: ”Så siger man tak for mad, må jeg rejse mig.”
Nikolaj mumler: ”Tak for mad. Må jeg rejse mig?”

Vi gør det i en god mening, når vi prøver at hjælpe vores børn til at være høflige. Men lad os se lidt nærmere på, hvad der sker i situationen. For det første påpeger vi noget, som børnene ofte godt ved. De fleste børn ved udmærket godt, at de skal sige tak for mad, som de også har hørt os sige det masser af gange.


Hvorfor siger de det så ikke?

Fordi de har glemt det. De er børn, styret af nuet og det som er så vigtigt for os, er sjældent ret vigtigt for dem. Netop derfor kan det være så svært for dem at huske at gøre, som vi gerne vil have.

Når vi så påpeger deres fejl med bebrejdelsen ”Det ved du godt” kan vi let kommunikere, at det er af ubetænksomhed eller ligefrem med vilje, at de ikke ”gider” at gøre sig umage og får sagt tak for mad. Det er hård kost for en barnemave.

Den anden ting er, at det siges mens andre lytter og derfor kan barnet hurtigt føle sig udstillet. Forestil dig, at det var din partner, der foran andre sagde til dig: ”Er du færdig med at spise? Okay, hvad hedder det så?”
Ydmygelsen er til at tage at føle på, ikk’? Det er ikke anderledes for vores børn.

At få påpeget sine fejl i andres påhør er sjældent en hjælp. Tværtimod. Ansigtstabet fylder i en grad, så budskabet går tabt.


Jamen, skal vi så slet ikke hjælpe dem med at lære almindelig høflighed?

Jo, endelig. Det er bare et spørgsmål om timing. Hvis det er vigtigt for os, at vores børn husker at sige tak for mad så tal med dem om det, når I er alene.

Far: ”Når vi er ude at spise, så vil jeg gerne have, at du siger tak for mad, når du er færdig.”

Det ved barnet som regel godt, hvorfor det vil svare:

”Det ved jeg godt, far, men jeg glemmer det bare.”
Far: ”Det ved jeg godt, - og det er derfor, jeg minder dig om det.”

 
At åbne op for samtalen på denne måde, hvor faren viser forståelse for barnets perspektiv, gør indtryk og det vil gøre det nemmere for barnet at lytte og huske, hvad faren har sagt. Sådan bliver det også nemmere at huske at sige tak næste gang.

Det kan være godt at vide, at det tager tid for børn at lære alle de sociale koder for høflig omgang, og jo mere vi er på nakken af dem, jo sværere bliver det for dem at gøre, som vi siger. Det er en stor hjælp for deres læringsproces, at vi giver dem plads til at øve sig, og vi viser tillid til, at de nok skal lære det ved kun minde dem om, hvad vi gerne vil have dem til engang imellem.

Når vi møder børnene respektfuldt omkring det, der er svært, skal de nemlig ikke bruge energi på at slikke sårene. Så bliver der mere overskud til selve opgaven; det nye de skal lære.

Selvregulering og farfundamentet

Selvregulering er en kraftfuld evne i alle relationer. I familien gør det os til en stærk tilknytningsfigur, fordi vi bliver forudsigelige og bedre kan bevare roen, når børnene har brug for at læne sig ind i os og genfinde trygheden og balancen.

I mit forløb for fædre - Farfundamentet, (<--- du finder information om forløbet, nederst i artiklen efter at du har klikket på linket her) sætter jeg også fokus på, hvordan du kan tage hånd om dig selv i kontakten til dit barn. Det er vigtigt, fordi det er kontakt til dig selv, der er afgørende for, hvilken kontakt du er i stand til at skabe med dit barn og uden kontakt, vil du ikke kunne guide eller gøre indtryk.
OBS holdopstart i KBH primo november 2022

Opdragelse og bordmanerer handler dels om, at vores børn skal kunne være omgængelige i familien i al almindelighed og om, at andre skal kunne være sammen med vores børn.

Dels handler det om, at vi gerne vil kunne tage vores børn med på restaurant eller på besøg og vide, at vores børn kan finde ud af at sidde ordentligt ved bordet.

Det er som forældre vores ansvar at sikre, at barnet kan dette.

Når det er sagt, bør opdragelse i bordmanerer selvfølgelig altid tage udgangspunkt i barnets alder og udvikling. Men hvad kan man forvente sig af barnet?

 

Under to år

Små børn under 2 år spiser med alle sanser og eksperimenterer med maden. Derfor er det også begrænset, hvor mange bordmanerer man kan give børn under 2 år.

Børn der har fået lov til at lege og undersøge mad, spise med hænderne osv. vil ofte spise pænere, når de bliver ældre end børn som aldrig har fået lov, men det er selvfølgelig en balancegang.

På den ene side er det vigtigt, at barnet får tilfredsstillet sin trang til at udforske. På den anden side, er det vigtigt, at barnet spiser maden, og ikke konstant smider maden på gulvet, maser maden ud mellem fingerne, eller hamrer tallerkenen i bordet. Vi har alle bestemte regler omkring vores måltider, som barnet skal kende.

 

Trangen kan mættes

Det man kan gøre for det mindre - og meget eksperimerende barn, er at sørge for, at barnet især får tilfredsstillet sin trang til at eksperimenterer når barnet ikke skal spise.

Det vil sige; hvis barnet konstant sidder og hamrer tallerkenen i bordet, kan du give barnet lov til at hamre på gryder og andre ting i en periode indtil barnet mister fascinationen for de forskellige lyde.

Eller hvis barnet f.eks altid leger med maden, har barnet brug for, i en periode at mærke og smage på forskellige konsistenser f.eks., når det hjælper dig med at lave mad, eller f.eks med at bage boller. Giv barnet lidt dej at fingererer med, en skål vand at pjaske i, nogle druer i et glas vand, lidt havergryn på bordpladen, osv.

 

Vær positiv i dine irettesættelser

Sig f.eks "Maden skal i munden, sådan! Det var godt!"  Ved en positiv tilgang, får du det hurtigst som du vil havde det. Ros barnet, for det barnet gør rigtigt og for det du gerne vil have mere af.

Bliver barnet ved, må du konstatere overfor barnet, at det er færdigt ved bordet og handle på det.

Læs også: Gør spisesituationerne lettere

 

Lad barnet hjælpe til

Allerede fra barnet er omkring 1½ år, kan det hjælpe til.

Barnet kan f.eks være med til at dække bord, bære sin tallerken og kop til bordet og fra bordet, ligesom barnet kan være med til at lave mad.

Det er selvfølgelig de simple ting som f.eks. at putte salat, agurk, tomat osv. i skålen, prøvesmage maden, eller som nævnt være med til at bage boller mv.

Jo mere barnet inddrages fra start, jo mere naturligt falder det for barnet at;  "vi hygger os med noget vi er fælles om" - og dermed vil barnet naturligt også have større lyst til at deltage og være ved bordet, når der skal spises.