Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Artikler»Pædagogik»Og hvad siger man så?
 
 

Og hvad siger man så?

Skrevet af 

Du kender det sikkert godt.

Familien er blevet inviteret ud at spise hos gode venner. Det er tydeligt, at værterne har gjort noget ud af at forkæle jer, og alt imens middagen er godt i gang, lægger din 5-årige bestikket fra sig og rejser sig fra bordet uden at sige en lyd.


Det prikker til din dårlige samvittighed

Det ville nemlig have været rart, hvis han havde sagt ”Tak for mad, hvor smagte det godt. Må jeg rejse mig?” Men det gjorde han ikke. Så vil vennerne nu tænke, at dit barn er uhøfligt, dårligt opdraget? Det ville ikke være rart. Du må gøre noget.

Far: ”Nikolaj, er du færdig med at spise?”
Nikolaj: ”Ja.”
Far: ”Du ved da godt, at man ikke bare rejser sig fra bordet. Hvad siger man så, når man er færdig?”

Nikolaj stopper op og kigger usikkert på sin far. Han ser videre rundt, alle øjne hviler på ham. Han slår blikket ned, tøver lidt, leder efter ordene.

Far: ”Så siger man tak for mad, må jeg rejse mig.”
Nikolaj mumler: ”Tak for mad. Må jeg rejse mig?”

Vi gør det i en god mening, når vi prøver at hjælpe vores børn til at være høflige. Men lad os se lidt nærmere på, hvad der sker i situationen. For det første påpeger vi noget, som børnene ofte godt ved. De fleste børn ved udmærket godt, at de skal sige tak for mad, som de også har hørt os sige det masser af gange.


Hvorfor siger de det så ikke?


Fordi de har glemt det. De er børn, styret af nuet og det som er så vigtigt for os, er sjældent ret vigtigt for dem. Netop derfor kan det være så svært for dem at huske at gøre, som vi gerne vil have.

Når vi så påpeger deres fejl med bebrejdelsen ”Det ved du godt” kan vi let kommunikere, at det er af ubetænksomhed eller ligefrem med vilje, at de ikke ”gider” at gøre sig umage og får sagt tak for mad. Det er hård kost for en barnemave.

Den anden ting er, at det siges mens andre lytter og derfor kan barnet hurtigt føle sig udstillet. Forestil dig, at det var din partner, der foran andre sagde til dig: ”Er du færdig med at spise? Okay, hvad hedder det så?”
Ydmygelsen er til at tage at føle på, ikk’? Det er ikke anderledes for vores børn.

At få påpeget sine fejl i andres påhør er sjældent en hjælp. Tværtimod. Ansigtstabet fylder i en grad, så budskabet går tabt.


Jamen, skal vi så slet ikke hjælpe dem med at lære almindelig høflighed?


Jo, endelig. Det er bare et spørgsmål om timing. Hvis det er vigtigt for os, at vores børn husker at sige tak for mad så tal med dem om det, når I er alene.

Far: ”Når vi er ude at spise, så vil jeg gerne have, at du siger tak for mad, når du er færdig.”

Det ved barnet som regel godt, hvorfor det vil svare:

”Det ved jeg godt, far, men jeg glemmer det bare.”
Far: ”Det ved jeg godt, - og det er derfor, jeg minder dig om det.”

At åbne op for samtalen på denne måde, hvor faren viser forståelse for barnets perspektiv, gør indtryk og det vil gøre det nemmere for barnet at lytte og huske, hvad faren har sagt. Sådan bliver det også nemmere at huske at sige tak næste gang.

Det kan være godt at vide, at det tager tid for børn at lære alle de sociale koder for høflig omgang, og jo mere vi er på nakken af dem, jo sværere bliver det for dem at gøre, som vi siger. Det er en stor hjælp for deres læringsproces, at vi giver dem plads til at øve sig, og vi viser tillid til, at de nok skal lære det ved kun minde dem om, hvad vi gerne vil have dem til engang imellem.

Når vi møder børnene respektfuldt omkring det, der er svært, skal de nemlig ikke bruge energi på at slikke sårene. Så bliver der mere overskud til selve opgaven; det nye de skal lære.


Mikkel Hørby

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi & familieterapeut.

Mit speciale er familierelationer og i mit arbejde er jeg særligt optaget af, hvordan vi møder hinanden i familien, fordi det møde skaber forudsætningerne for, hvordan vi udvikler os, forstår os selv og ser verden.

I min rådgivning kan samtalerne fx handle om, hvordan familien forholder sig til et nyt familiemedlem, hvordan søskendekonflikter håndteres, hvorfor børnene ikke hører efter, hvordan vi kan sætte vores grænser uden at skælde ud og true, vredesudbrud, skilsmisser, sammenbragte familier, mistrivsel i institutionerne og ikke mindst om parforholdet.

I disse situationer kan vi som forældre hurtigt komme til at føle os magtesløse, fordi, det vi gør, ikke virker og vi ved ikke, hvordan vi så skal støtte og hjælpe vores børn. Det kan derfor være en god idé at få hjælp udefra til at se, hvad der mangler og blive klarere på, hvordan man kan støtte sit barn og familien endnu bedre.

Følg mig på instagramprofilen De Vise Børn, hvor jeg deler vise, charmerende og inspirerende udsagn fra børn om alt mellem himmel og jord.

Ingen er i så dyb kontakt med dem selv, som børn er. Derfor kaster de tit om sig med guldkorn. Det er bare at samle dem op.

Lyt med her: De Vise Børn

 

 

Hjemmeside: mikkelhoerby.dk/
 
 
 
(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize