Sascha på 26 år vil ikke fortælle retten, hvor hendes barn er. Det vil hun ikke, fordi retten vil udlevere barnet til faren, som hun er skilt fra. Sascha er derfor i fængsel. Faderen vil have samvær med sit barn og kræver det udleveret, hvilket han ifølge dansk lovgivning også har ret til, uanset om moderen billiger det eller ej. Hvordan kan et forældreskab gå så galt?
4 fængslede efter forældreansvarsloven
Advokat Vivian Sørensen har i løbet af de sidste 4 år haft kendskab til 4 mødre, der er blevet fængslet for ikke at ville udlevere deres barn til samvær med faderen. Hun beskriver en kønnet problematik om forældreskab, fordi hun stort set kun har oplevet mødre, der er bange for fædres krav om samvær med børn og ikke omvendt. Det er derfor også mødre, der fængsles for at tvinge dem til at udlevere børn til fædre, som de frygter ikke vil børnene noget godt.
Det er forældreansvarsloven fra 2007, der blev revideret i 2012, som har skabt denne brug af tvungent samvær med faderen trods moderens og barnets ønske. Forældreansvarsloven sætter biologisk slagsskab højere end noget andet i fastsættelsen af ret til samvær. Er man mor eller far til et barn, har man lige ret til samvær ifølge loven – der bliver ikke taget højde for eventuel risiko for overgreb fra en samværsforælder. Loven mener primært, at samvær med en biologisk forælder er gavnligt for barnet, og hvordan det samvær forløber har ikke længere primær betydning for, om samværet er en god idé.
Biologi vigtigere end barnets tarv
I en artikel forklarer Vivian Sørensen, hvordan dansk lovgivning på området hænger sammen. Hun påpeger, at Danmark har skrevet under på FN’s Menneskerettighedskonvention fra 1991, hvor der står, at alle mennesker – også børn – skal beskyttes mod overgreb, og alle forhold omkring et barn skal tages i betragtning, når et samfund skal leve op til sin forpligtelse til at beskytte det.
Ifølge forældreansvarsloven og den praksis, der efter lovens vedtagelse er blevet det almindelige, så sættes den biologiske forælders ret til samvær over barnets krav på beskyttelse mod overgreb. Dermed går dansk lovgivning på kant med Menneskerettighedskonventionen. Den biologiske forælder, som ønsker samvær, har ret til det, men barnet har på den anden side ikke krav på samvær. Det er ganske op til forælderen – som næsten altid er faderen i sager om samværskrav, - om han ønsker samvær eller ej.